Nyheder

Sig tak for kampen!

0 anbefalinger
De største stjerner gør det. Og der er ingen grund til, at alle andre ikke skulle gøre det. DBU og DBUs lokalunioner sætter derfor nu fokus på at huske at hilse på hinanden før kampen, samt at sige tak for kampen efter dommerens slutfløjt har lydt.
De gør det i SAS Ligaen, i Champions League og på landsholdet – hilser på hinanden før en kamp, ønsker en god kamp og husker at sige tak for kampen bagefter.
 
”Jeg synes, det er vigtigt at få signaleret til fansene, at selv om der har været uoverensstemmelser under kampen, så er det slut, når dommeren fløjter kampen af. Det er vigtigt at huske på, at fodbold stadig bare er en sport. Og ikke et spørgsmål om liv eller død,” siger landsholdets angriber, Martin Jørgensen.
 
DBU og DBUs lokalunioner sætter nu fokus på, at man som spiller husker at sige både ’god kamp’ og ’tak for kampen’, uanset hvilken kamp eller hold, der spiller. DBU udsender således i starten af marts folderen ’God Kamp’ til alle danske fodboldklubber som en del af den holdningskampagne, som DBU og DBUs lokalunioner har lanceret blandt andet ved udsendelsen af DVD’en ’Har du en holdning’. Kampagnen sætter fokus på både forældre, spillere, og træneres adfærd og opførsel under en fodboldkamp.
 
Fairplay for første gang i retningslinjerne
 
Fairplay – hilsnen er ligeledes fra sæsonstart i år i lokalunionernes turneringer skrevet ind i retningslinjerne, netop for at signalere, at fairplay er en vigtig del af fodboldspillet, for alle parter. Et punkt, som alle spillere bør bakke op om, ifølge landsholdspiller Martin Jørgensen:
 
”Det er almindelig høflighed at hilse på. Men det er mindst lige så vigtigt, at takke hinanden efter kampen. Det er en god måde at få sluttet af på. Også hvis der har været lidt uoverensstemmelser under kampen,” mener Martin Jørgensen, der selv med sin klub Fiorentina var med til at indføre denne gestus italiensk fodbold så sent som i november måned sidste år:
 
”Vi indførte det faktisk i Italien i november måned efter en kamp mod Inter, som vi tabte 2-0. Efter kampen stillede vi os op henne ved spillertunnellen og gav hånden og sagde tak til Inter-spillerne, og ønskede dem til lykke med sejren over os. Man kunne se det oppe fra tilskuerpladserne, og alle tv-kameraerne og fotograferne filmede det. Det vakte stor opmærksomhed, og efterfølgende har det fodboldforbundet i Italien gjort det obligatorisk efter vores ligakampe,” lyder det fra landsholdsangriberen, der med 83 kampe på landsholdet aldrig modtaget en advarsel eller en udvisning på landsholdet.
 
Udover ovennævnte folder og DVD har DBU og DBUs lokalunioner også udgivet ’Tag godt imod dommeren’. Se mere på www.dbu.dk/holdningskampagne, hvor du også kan downloade foldere og læse mere om den nye DVD 'Har du en holdning?

Se den nye folder her

Af: Lars Berendt og Pia Schou Nielsen

07. marts 2008, 08:52

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: