Formand Allan Hansens mundtlige beretning

 

DBUs repræsentantskabsmøde,

Kongressalen, Hotel HC Andersen, Odense

lørdag den 21. februar 2009

 

 

Som en start på min mundtlige beretning vil jeg indledningsvis henvise til den trykte årsberetning, der giver et godt billede af alle daglige forhold i vores organisation, da jeg af gode grunde ikke har mulighed for at berøre alt, hvad der er sket i årets løb her i min mundtlige beretning.

 

Men jeg vil forsøge at give jer et indtryk af de mange aktiviteter og tiltag, som vi arbejder med, og afslutningsvis vil jeg give en orientering om det vigtige arbejde med hele organisationen.

 

 

 

Dansk fodbold trives og har det godt. Vi er en både sund og en såvel økonomisk som menneskelig ressourcestærk organisation.

 

En organisation, der selv om vi befinder os i gode tider alligevel har valgt med kritiske øjne at vende blikket indad for at geare organisationen og dansk fodbold til at kunne håndtere de udfordringer, vi ved, vi vil komme til at stå overfor i de kommende år.

 

Som i enhver anden organisation af vores størrelse er der selvfølgelig altid ting, som er forløbet mindre godt og ting, som vi gerne havde været foruden. Og selvfølgelig er der områder, hvor vi kan og skal blive bedre, hvis vi vil fastholde fodbold som Danmarks mest attraktive sport. Men de, skal vi kalde dem negative oplevelser, vi har haft i årets løb, kan ikke rykke ved det samlede billede af et godt dansk fodbold år.

 

Lad mig her kort opsummere nogle af de positive oplevelser, vi har haft i årets løb:

 

 

 

 

 

Desværre blev EM-slutrunden i Østrig/Schweiz uden dansk deltagelse, men vi har fået en lovende start på kvalifikationsturneringen til VM 2010.

 

Med pragtpræstationen i Portugal kan vi nu drømme og måske endda begynde at tro på dansk deltagelse i Sydafrika 2010.

 

Efter længere tids hård kritik af landsholdet og Morten Olsen valgte spillerne at udtrykke deres utilfredshed med dele af mediernes dækning af landsholdet i perioden op til de to første kvalifikationskampe mod Ungarn og Portugal ved ikke at stille sig til rådighed for medierne i den såkaldte ”mixed-zone” efter kampen i Portugal.

 

Vi må leve med kritik, når vi ikke præsterer, men uanset man kan have forståelse for den menneskelige reaktion, så var den kollektive beslutning om ikke at stille sig til rådighed for pressen naturligvis uacceptabel. Det er væsentligt for DBU, at spillerne som ambassadører for det danske fodboldforbund efterlever vores strategier og værdigrundlag.

 

Vi tager de tæsk, vi skal have, men jeg vil samtidig godt appellere til, at I journalister også internt forholder jer til brugen af anonyme kilder og kilder tæt på. Disse udtryk er blevet for almindeligt i dansk sportsjournalistik i de senere år, og det bør vi i en stille stund tage en fornuftig snak om. Vi har jo brug for hinanden.

 

Kvindelandsholdet kvalificerede sig til årets EM-slutrunde i Finland. Holdet præsterede godt i kvalifikationskampene, og vi har store forventninger til, at holdet i Finland skaber den succesoplevelse, der skal til for at løfte kvindefodbolden herhjemme endnu et skridt videre.

 

Pige U-17 landsholdet kvalificerede sig til VM i New Zealand og vandt deres indledende pulje, men måtte se sig besejret i kvartfinalen af de senere VM-vindere, Nordkorea. Og såvel U-17 som U-19 landsholdene på både pige- og drengesiden kvalificerede sig alle til 2. EM-kvalifikationsrunde her i 2009. En kærkommen opmuntring for dansk talentudvikling og generelt lovende fremtidsudsigter for dansk landsholdsfodbold.

 

Landsholdsmæssigt var 2008 en slags milepæl. Den 19. oktober var det præcis 100 år siden vores landshold spillede sin første officielle landskamp. Via en række forskellige aktiviteter i årets løb fejrede vi landsholdet og dets betydning for dansk fodbold med kampen mod Wales den 19. november som den symbolske jubilæumskamp.

 

En kamp hvortil vi havde inviteret alle spillere, der gennem tiderne havde deltaget i en A-landskamp. 134 tidligere landsholdsspillere mødte op og havde en rigtig god aften. Jeg er overbevist om, at vi i disse tidligere landsholdsspillere nu har 134 gode ambassadører for dansk fodbold, og det viste mig, hvor vigtig den sociale dimension og fællesskabet i fodbold er, og at det er en dimension, vi skal og vil gøre mere ved i fremtiden.

 

 

 

Lad mig derpå vende blikket mod klubfodbolden.

 

Tillykke til de klubber, som i 2008 vandt et dansk mesterskab eller en pokaltitel. Og et særligt tillykke til Brøndby og Fortuna Hjørring med deres 6 pokaltitel. En fantastisk bedrift og en stor triumf for de to klubber.

 

På europæisk plan var 2008 et lyspunkt for dansk klubfodbold. AaB’s kvalifikation til Champions Leagues gruppespil og efterfølgende fantastiske indsats i gruppespillet var en positiv oplevelse. At AaB sammen med FC København samtidig sikrede, at dansk fodbold stadig er repræsenteret blandt de sidste 32 hold i UEFA Cup’en har løftet dansk fodbold på europæisk niveau.

 

På kvindesiden var Danmark igen i 2008 repræsenteret af Brøndby i UEFAs Women’s Cup. For andet år i træk blev det desværre til nederlag i kvartfinalen, men Brøndby var med sin indsats med til atter at promovere dansk kvindefodbold på bedste vis på europæisk plan.

 

Men også herhjemme har dansk klubfodbold det godt. Det sportslige niveau er steget, og med den nye attraktive TV-aftale og flere sponsorpenge ser det alt i alt ganske fornuftigt ud for de danske fodboldklubber og den danske fodboldbranche.

 

 

 

 

Alle har en mening om, hvordan turneringen skal se ud, og det er positivt. For menigmands interesse for fodbold er jo en af forudsætningerne for, at klubberne kan drive deres fodboldforretning. Uden denne interesse – ingen tilskuere, ingen sponsor- og TV-indtægter, og dermed ikke økonomisk grundlag for at skabe den udvikling vi alle gerne vil.

 

DBU tager gerne et medansvar for klubfodboldens udvikling, og derfor har vi sammen med Divisionsforeningen besluttet at anskue turneringsstrukturspørgsmålet på en ny og anderledes måde og iværksat en analyse af grundlaget og forudsætningerne for udvikling af den danske turnering og dermed klubfodbolden i Danmark.

 

Turneringsstruktur er i dag en kompliceret størrelse, hvor mange ting spiller ind. Sportslig udvikling, kommerciel udvikling, tilskuerudvikling og talentudvikling er elementer, vi må analysere og forholde os til.

 

Vi er også nødt til at indtænke kontraktlige og lovgivningsmæssige bindinger og muligheder, at nationale turneringer ifølge FIFAs regler skal være baseret på sportslige resultater, og hvilke muligheder og forudsætninger er der for at mindske gabet mellem de professionelle klubber inden for og mellem divisionerne.

 

Vi fik her sidst i januar måned en foreløbig afrapportering af konsulentfirmaet Capacent indeholdende en række spændende data og foreløbige konklusioner, som der arbejdes videre med. Det er mit håb, at vi kan ende op i en helhedsløsning, en slags national handlingsplan for, hvordan vi gerne ser, at fodbolden herhjemme samlet skal udvikle sig i de kommende år.

 

 

 

Det er nu lidt over et år siden, vi foretog en gennemgribende omstrukturering af talentudviklingen, og vi har udnyttet den bemyndigelse, som repræsentantskabet gav bestyrelsen sidste år til på rekordtid at etablere et licenssystem, som alle involverede har bakket op om.

 

Alle ønsker har selvfølgelig ikke kunnet opfyldes, men alle har taget udfordringen op og har fået beskrevet talentudviklingsstrategier, som under alle omstændigheder vil højne niveauet.

 

En kort men flot proces, hvor allerede indvundne erfaringer er blevet evalueret og har afstedkommet et sæt tilpassede licensregler for den kommende sæson. Det fortjener klubberne og licensudvalgene stor ros for.

 

Det er et visionært program og en massiv satsning, hvor vi alene i det kommende år investerer 41 millioner kroner. Men vi gør det, fordi landsholdenes og deres præstationer og deres muligheder hænger uløseligt sammen med de vilkår, der gives for at uddanne og videreuddanne vores dygtigste spillere.

 

Det er stadig et ungt projekt, og vi skal være forsigtig med at konkludere for voldsomt på projektet, men der kan allerede nu ses en række tendenser, og der er ingen tvivl om, at talentudviklingsprogrammerne og licenssystemerne har flyttet mange ting i den rigtige retning.

 

 

 

Vi har i øjeblikket gang i en god udvikling i dansk fodbold.

 

Medlemstallet stiger, frafaldskurven er knækket, fodbold er nu også størst blandt pigerne, og for første gang i flere år kunne vi i år også konstatere en stigning i antallet af herre-seniorspillere.

 

Der er mange årsager til denne positive udvikling. Holdninger og handlinger, aldersrelateret træning, projekt børne- og ungdomskonsulent, projekt formandsklub suppleret af en unik palet af uddannelsestilbud for blot at nævne nogle få af de mange aktiviteter og projekter, som er grundlaget for udviklingen og fremgangen.

 

Men der er for mig ingen tvivl om, at æren for den udvikling og fremgang, vi har haft, tilfalder vores klubber og mange tusinde frivillige. Uden dem var vi ikke i stand til at have et så højt aktivitetsniveau, som vi har, og fremvise en udvikling og en fremgang, som vi kan i dag.

 

Det er vigtigt, vi som forbund har en stor og velfungerende bredde og derigennem et stort rekrutteringsgrundlag og fødekæde for vores talentarbejde.

 

Men set i lyset af, at nyeste forskning viser, at fodboldtræning på motionsplan er både sundere og mere effektivt end motionsløb, at fodbold har vist sig at være et unikt og brugbart ”værktøj” til at løse etniske og sociale problemer, og at fodbold via sin foreningskultur er med til at udvikle og befæste demokrati, tolerance og sameksistens, er det lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, at vi til stadighed udvikler vores breddearbejde på alle niveauer.

 

Derfor skal vi i de kommende år have fokus på: kommunerne og deres idrætspolitikker; på vores klubbers faciliteter og ikke mindst deres banefaciliteter; på vores frivillige ledere, deres uddannelse og deres arbejdsforhold; og på vores klubber og deres muligheder for at udvikle sig og for at få dagligdagen til at fungere.

 

Derfor er den organisationsudvikling vi pt. er i gang med vigtig. Det er nu vi har chancen for at skabe fremtidens rammer for breddefodbolden og for at skabe større sammenhængskraft i dansk fodbold.

 

 

 

Stort set enhver pige og dreng er omkring en af vores fodboldklubber, og vi har godt fat i de unge, men med henblik på at blive endnu bedre til at fastholde de unge i fodbolden og med øje for, at de unge af i dag søger alternativer til de traditionelle fodboldaktiviteter, skal vi have fokus på at udvikle og igangsætte nye variationer af fodboldspillet, som alternativer til vores eksisterende aktiviteter, og med henblik på - via sådanne tilbud - at løfte vores sociale ansvar.

 

Futsal er ét nyt tilbud og en spændende fornyelse. Et andet spil vi nu igangsætter og vil promovere sammen med streetfodbold er panna. Et spil som falder godt i tråd med street-kulturen, som er vokset hastigt især i de store byer, og som kan spilles overalt – på græs, på kunststof og på asfalt.

 

Et spil, 1 mod 1, på en lille lukket bane, som ligeledes er med til at udvikle spillerens tekniske færdigheder og fremragende, fordi det er et spil, hvor de unge er i centrum. Og derfor et tilbud til blandt andet de unge, der søger alternativer til de traditionelle fodboldaktiviteter og det traditionelle klubmedlemskab.

 

 

 

Dansk kvindefodbold er inde i en rivende udvikling med hastigt voksende medlemstal.

 

Den stærke fremgang har sat ekstra fokus på, at fodbold – i lighed med andre sportsgrene – mangler kvindelige ledere. Det gælder både i toppen af dansk fodbold og ude i klubberne.

 

Derfor satte vi os, som jeg omtalte på sidste års repræsentantskabsmøde, sammen med vores sponsor på kvindesiden, 3F, med henblik på at udarbejde et lederudviklingsforløb for kvinder.

 

Projektet har med input fra blandt andet 3F, DIF og eksperter på området udviklet sig fra at være et projekt målrettet kvinder til et visionært projekt, der har sigte på at uddanne fremtidens ledere i dansk fodbold, men med fokus på kvindelige ledere i en opstartsfase.

 

Tanken er at give deltagerne en uddannelse og nogle værktøjer, så de er bedre forberedte på at varetage deres ledelsesfunktioner i vores klubber og i lokalunionernes og DBUs organer end tidligere generationer.

 

Projektet har fået navnet ”Projekt ledelsestalent” og målet er at sikre en kontinuerlig tilgang af kvalificerede ledere til dansk fodbold, og at dansk fodbolds ledelser på sigt afspejler de medlemmer, vi har i vores medlemskreds på køn.

 

Her den 12.–13. marts kickstarter vi vores målrettede forsøg på at lederuddanne flere kvinder. Det sker på en konference i Kolding, hvor vi sammen med DIF og 3F vil sætte fokus på at få flere kvinder i ledelserne i dansk fodbold fra klubberne til DBUs bestyrelse.

 

Uddannelsen startes op i august måned og vil løbe over halvandet år, og deltagerne vil få tilknyttet en mentor, som skal vejlede og sparre med deltageren under uddannelsen.

 

Det er mit håb, at vi får et antal kvinder til at gennemgå uddannelsen med henblik på, at de kan fungere som rollemodeller for øvrige kvinder i dansk fodbold og dernæst, at også mænd tilmelder sig og gennemgår uddannelsen.

 

Det gør jeg, fordi jeg grundlæggende tror på, at kvinder og mænd på en arbejdsplads, i en bestyrelse, i et udvalg, supplerer hinanden godt, giver et bredere syn og styrker beslutningerne.

 

Men projektet kan efter min opfattelse ikke stå alene. På den lange bane skal vi også have igangsat et landsdækkende rekrutteringsprojekt med det sigte generelt at få flere kvindelige ledere, trænere og dommere ude i klubberne.

 

 

 

 

I september måned vedtog UEFAs eksekutivkomite et nyt format for EM slutrunden, som indebærer, at fra og med 2016 deltager 24 hold i slutrunden. Der er både plusser og minusser ved udvidelsen, men plusserne er i overtal, især for små og mellemstore lande som os.

 

En analyse foretaget af UEFA viser, at 24 hold vil generere 50% flere tilskuere, at medierettighedernes værdi vil forøges med 21%, at de kommercielle rettigheders værdi vil forøges med 36%, og at en forøgelse af antallet af hold måske i nogens øjne vil decimere den sportslige værdi, men sammenholdt med at 16 ud af de 24 øverst placerede og 26 ud af de 50 øverst placerede lande på FIFAs verdensrangliste er europæiske, er konklusionen, at en EM-slutrunde med deltagelse af 24 lande fortsat vil have et højt sportsligt niveau.

 

 

 

Med henblik på at støtte udviklingen i de nationale fodboldforbund og gøre os i stand til at matche og håndtere de trusler og udfordringer vi som forbund stilles overfor, har såvel FIFA som UEFA i de seneste år etableret en række uddannelses- og støtteprogrammer med sigte på at professionalisere og kommercialisere vores aktiviteter og daglige drift.

 

Seneste skud på stammen af tilbud fra UEFA er et uddannelsesprogram, baseret på udveksling af viden og erfaringer, hvor vi som medlemslande har mulighed for tre gange årligt at sende folk på udvekslingsbesøg i andre lande, og for tre gange årligt at agere vært for sådanne udvekslingsbesøg. Vi vil over de næste fire år fra UEFA modtage 252.000 euro til deltagelse i sådanne aktiviteter.

 

Det er en god chance for nogen af jer og vores mange udvalgsmedlemmer rundt om i landet til at komme ud og suge ny viden og nye erfaringer til sig, som efterfølgende kan bruges til gavn for udviklingen af fodbolden herhjemme.

 

Temaerne er op til os selv at fastlægge, og vi vil i nær fremtid udsende information om muligheder, og hvem der skal rettes henvendelse til, hvis man er interesseret.

 

 

 

Blot seks dage før juleaften fik vi en af de helt store julegaver, da UEFA udpegede dansk fodbold som vært for EM-slutrunden for U21 landshold i sommeren 2011. Det var et års intensivt og målrettet arbejde, og et forbilledligt samarbejde med vores fire værtsbyer, der den dag blev belønnet.

 

Med det koncept, den medieopmærksomhed og den status U21 slutrunden i dag har fået i international fodbold er slutrunden en unik platform og mulighed for at skabe opmærksomhed om dansk fodbold og Danmark.

 

Dette er et af de projekter, som vi i DBU vil løse i tæt samarbejde med lokalunionerne og de mange frivillige, og vi vil bestræbe os på at sætte en ny standard for, hvordan en U/21-slutrunde kan organiseres til glæde for alle fodboldelskere i Europa.

 

Her i dagene 4.–5. februar tog vi hul på opgaven, da vi i Aarhus var vært for lodtrækningen til kvalifikationsturneringen. Vi ser nu frem til 2011 og glæder os til opgaven.

 

Og allerede i næste måned er vi i dansk fodbold vært for endnu en stor international begivenhed, UEFAs ordinære kongres 2009. For første gang efter at UEFAs nye organisatoriske struktur blev vedtaget i Düsseldorf sommeren 2007, skal der foretages valg til UEFAs eksekutivkomite, og derfor vil der være øget fokus på netop denne kongres.

 

Et valg vi denne gang selv er direkte involveret i, idet vi fra dansk side forsøger at få undertegnede indvalgt i UEFAs eksekutivkomite. Som led i vores bestræbelser på at styrke vores positioner med henblik på at øge dansk fodbolds indflydelse internationalt har vi gennem nogle år arbejdet på denne opgave. Den 25. marts ved vi, om missionen lykkedes.

 

Vi glæder os til på vegne af dansk fodbold at byde repræsentanter fra UEFAs øvrige 52 medlemslande, UEFAs præsident og eksekutivkomite samt FIFAs præsident og en række andre internationale gæster velkommen til Danmark, og vi håber på bedste vis at kunne promovere dansk fodbold.

 

 

 

En række af de udfordringer relateret til afviklingen af fodboldkampe, som jeg omtalte i min beretning sidste år er fortsat aktuelle, nogen er blevet mere synlige, andre er kommet til og nye vil komme til.

 

 

 

Uagtet der de seneste år har været udført et gedigent stykke arbejde i klubberne for at optimere sikkerheden ved afviklingen af vores fodboldkampe, ser vi fra tid til anden fortsat eksempler på uroligheder og ødelæggelser, som oftest udenfor stadions og på vej til og fra stadions, forårsaget af grupperinger uden for de eksisterende fanklubbers regi.

 

To arbejdsgrupper har i årets løb haft til opgave at analysere mulighederne for en yderligere og koordineret indsats på området, og de fremlagde så sent som i går deres fælles rapport med en række anbefalinger for bestyrelsen.

 

Vi skal nu sammen med klubberne og Divisionsforeningen vurdere, hvilke tiltag og foranstaltninger vi kan bringe i spil for at sikre, at det er en festlig, tryg og sikker oplevelse at gå til fodbold.

 

 

 

Vi har gennem de seneste år set en stigende tendens til, at rigmænd køber fodboldklubber og samtidig pumper enorme pengesummer ind i klubberne med transfersummer og lønninger, som er hinsides al fornuft til følge.

 

Nogle har flere penge end andre og dermed bedre forudsætninger end ”andre” for at drive deres klub. Sådan har det altid været, og sådan vil det altid være, men det, der finder sted i øjeblikket, er ikke fair konkurrence.

 

Disse milliardærer forstyrrer markedet med deres mange milliarder, og vi bør fra fodboldens side gøre noget for at komme denne usunde udvikling til livs, inden fodbolden har lidt ubodelig skade.

 

UEFAs præsident har heldigvis spottet truslen og iværksat undersøgelser med sigte på at implementere fælles regler, der har sigte på at sikre, at konkurrencen mellem klubberne bliver mere fair. Eksempelvis i form af finansielle reguleringsmuligheder i klublicenssystemet, etablering af et ”cost control” system et cetera.

 

Men sådanne tiltag kan ikke stå alene. Hvis det skal have en effekt, må der følges op med sanktioner. Sanktioner som i yderste konsekvens nødvendigvis må være udelukkelse fra at deltage i turneringerne.

 

 

 

En tiltagende udfordring for fodbolden kommer fra betting og mulighederne for at manipulere med en kamps resultat, især som en følge af væksten i ”live betting” på kampe.

 

Den om sig gribende betting-industri er en latent risiko for fodbolden, og det kræver, at vi til stadighed har øje for udviklingen på området og træffer foranstaltninger, der kan medvirke til at forhindre, at manipulation med kampene kan finde sted.

 

Det handler om vedvarende holdningsbearbejdning og om at have øjne og ører åbne og opfange de faresignaler, vi kan få i eget miljø via Danske Spils og UEFAs overvågningssystemer og via den hotline, som vi i samarbejde med Danske Spil og sikkerhedsfirmaet SAG først på året etablerede herhjemme.

 

Vi har med vores hotline og vores etiske kodeks sendt nogle klare holdninger til snyd og spil, og vi hilser UEFAs nye tiltag på området mere end velkommen. Et overvågningssystem baseret på en systematisk kollektiv indsamling af officielle data fra UEFA-kampe samt ansættelse af et korps af personer med erfaring i kriminel efterforskning.

 

Vi er overbeviste om, at jo flere bump vi lægger ud på vejen, desto mere minimerer vi forudsætningerne for at snyd kan lade sig gøre, og vi bør i fodboldens verden stå sammen om ”nul-tolerance” overfor enhver, der forsøger at snyde eller manipulere med vores fodboldkampe.

 

 

 

Fra tid til anden harceleres der fra forskellig side, når der rejses sager mod spillere, trænere og ledere for dårlig opførsel på og udenfor banen.

 

Det være sig i form af det, vi kalder voldelig optræden overfor en dommer eller modspiller eller for nedsættende, ringeagtsytrende eller mistænkeliggørende omtale af en dommer, modspiller, træner, leder eller selve fodboldspillet.

 

Ofte ledsaget af en hånlig kommentar om, at vi går for meget op i den etiske dimension og fair play, at det bliver for kedeligt at gå til fodbold, at mange penge står på spil et cetera.

 

Fodbold er en kontaktsport, og mange følelser er involveret, så selvfølgelig er det som i så mange andre af livets forhold en balancegang. Men fakta er, at det er en glidebane at lade stå til. Det er som med børneopdragelse. Grænserne afprøves hele tiden, og hvis man viser svaghed og ikke er konsekvente, så eskalerer tingene.

 

Og argumenterne om, at det bliver kedeligt at gå til fodbold, hvis vi på den måde vil lægge en dæmper på spilleres, træneres og lederes muligheder for at vise ”følelser”, holder ikke. Lad mig blot henvise til en anden kontakt-holdsport som rugby og amerikansk fodbold.

 

Her ser vi aldrig spillere der stimler sammen om en dommer eller spillere, trænere og ledere der under eller efter en kamp i følelsesladede vendinger kritiserer en dommer. Og kom ikke og sig, at der ikke er stemning og følelser involveret, når der afvikles VM i rugby, eller når vi ser kampe fra NFL Ligaen.

 

Vi ved alle, at der er stor fokus på internationale kampe og kampe i den hjemlige SAS Liga, og uanset om vi synes om det eller ej, så har den adfærd, der i disse kampe lægges for dagen, en afsmittende virkning på den adfærd spillerne i alle vores serie og ungdomskampe lægger for dagen.

 

Vi har i årets løb via dvd’en ”Har du en holdning”, diverse radiospots, og forskellige lokale fair play tiltag sat fokus på at forbedre tonen og adfærden på og udenfor banen.

 

Vi har i år haft en udvikling i retning af det bedre, men jeg vil fortsat appellere til, at I derude i klubberne internt tager emnet op på spiller-, træner- og forældremøder i det kommende år.

 

Vi har alle i fællesskab ansvaret for, at vi behandler vores dommere som respekterede medlemmer af fodboldfamilien og for, at vi får afviklet vores fodboldkampe på en ordentlig måde og for, at alle får en god oplevelse, når der spilles fodboldkampe.

 

 

 

Beskyttelse af mindreårige bliver et hovedtema i såvel FIFA som UEFA i det kommende år.

 

Det er paradoksalt, at forholdsregler truffet på nationalt plan med henblik på at beskytte unge spillere ikke har nogen værdi på europæisk eller verdensplan, men i stedet ansporer klubberne til at fiske spillere i klubber udenfor deres egne landegrænser.

 

Vi klager fra dansk side vores nød over, at hollandske og engelske klubber henter unge spillere under 18 år i vores klubber. Hollandske klubber klager over, at italienske og spanske klubber henter unge spillere under 18 i deres klubber. Og dertil kommer så den ulovlige trafficking, hvor europæiske klubber henter unge spillere under 18 år i klubber i andre kontinenter som Afrika og Sydamerika.

 

Jeg deler opfattelsen af, at en ung spiller udvikler sig bedst både som spiller og som helt menneske ved at forblive i sit eget land, i egne vante omgivelser, indtil han eller hun er 17-18 år. Derfor ser jeg med tilfredshed på, at det i øjeblikket på internationalt plan seriøst drøftes at indføre et forbud mod internationale transfers af unge spillere under en vis alder.

 

Om grænsen fastsættes til 17 eller 18 år er ikke afgørende. Det afgørende er, at der fastsættes en fast og ens aldersgrænse med klare og entydige retningslinjer og sanktioner for overtrædelse.

 

Et generelt forbud vil efter min opfattelse gavne udviklingen af fodbolden i de enkelte lande - også herhjemme.

 

 

 

Integration er en svær størrelse, hvor modsatrettede synspunkter og intentioner ofte lægger unødige hindringer i vejen for en succesfuld integration af indvandrere i det danske samfund.

 

Ingen vil vel bestride, at fodbold er et unikt og brugbart ”værktøj” til at kunne løse etniske og sociale problemer og ej heller, at der rundt om i vores klubber udføres et godt stykke arbejde med at integrere børn og unge af anden etnisk oprindelse.

 

Et arbejde, der har medført, at vi i dag har flere unge talentfulde indvandrere af begge køn, som indgår i vores talentudviklingsprogrammer.

 

Men som vi tidligere har gjort opmærksom på, er vi afskåret fra at give dem de internationale udfordringer med vores ungdomslandshold, der er nødvendige for, at de og dansk fodbold får mest ud af deres enorme potentiale, og for at udnytte den mulighed en landsholdsdeltagelse kunne give for at bruge disse unge som rollemodeller.

 

Problemet er vores restriktive regler for dansk statsborgerskab, hvor det kun i ganske særlige tilfælde er muligt at få dansk statsborgerskab før det fyldte 18. år. Det danske samfund og vi anvender mange ressourcer på integration, men vi mangler synlige rollemodeller, der kan fortælle historien og samtidig bidrage til at styrke den demokratiske integration baseret på tolerance og sameksistens.

 

Det handler ikke om, at vi ønsker at nationalisere unge spillere for at styrke vores landshold, og de unge indvandrere skal heller ikke have dispensation, blot fordi de spiller godt fodbold.

 

De skal have det, fordi de og deres familier har gjort det, vi fra det danske samfunds side gerne vil have dem til. Fuldt og helt at have integreret sig i det danske samfund, lært dansk, er i gang med at uddanne sig, og fordi regeringen her har en oplagt mulighed for at skabe succesfulde integrationshistorier.

 

Jeg kritiserer ikke regeringens udlændingepolitik, men påpeger kun, at når vi som nationalt fodboldforbund fra tid til anden kritiseres af politikere og eksperter i relation til enkeltsager, så er kritikken og debatten for unuanceret.

 

Senest i relation til Nadia Nadim-sagen, hvor den danske EU politiker, Ole Christensen, samt eksperter enøjet beskyldte DBU for at diskriminere uden overhovedet at forholde sig til, at når FIFA-reglen fik denne utilsigtede virkning for danske indvandrere, så er en del af problemstillingen, at vi herhjemme har nogle meget restriktive regler for, hvornår indvandrere og flygtninge kan søge og opnå dansk statsborgerskab i forhold til de fleste andre FIFA-medlemslande.

 

Vi var og er fortsat helt enig med FIFA i de sportslige intentioner bag reglen om nationalisering. En regel som har sigte på at forhindre lynhurtige nationaliseringer af udenlandske statsborgere uden reel tilknytning til et land, således som vi har set det i en række lande.

 

Vi ved, at intentionen aldrig har været at ramme en spiller med en baggrund som Nadia Nadims. Vi er derfor tilfredse med, at FIFA har forholdt sig til problematikken og har meddelt Nadia Nadim dispensation og samtidig tilkendegivet, at sager af lignende karakter vil blive behandlet fra sag til sag med henblik på bevilling af dispensation.

 

Men de skitserede problemstillinger viser, at de danske regler om statsborgerskab er en udfordring. Ikke kun for fodbolden, men generelt for at idrætten herhjemme kan skabe de rollemodeller, der kan være med til at styrke integrationen.

 

Vi er bekendt med, at der er mulighed for at søge Folketingets indfødsretsudvalg om dispensation, men hidtil har ingen ansøgere fået dispensation af sportslige grunde.

 

Jeg appellerer til, at regeringen åbner op for at gøre brug af dispensationsmuligheden af sportslige grunde, og derigennem giver nogle af vores unge talentfulde spillere af anden etnisk oprindelse chancen for at agere rollemodeller.

 

 

 

Situationen og usikkerheden på det danske spillemarked er uholdbar for os som modtagere af overskud fra Danske Spil, og vi er enige med de øvrige overskudsmodtagere om, at tiden er kommet til, at den danske spillelovgivning bør undergå en ansvarlig delvis liberalisering, som sikrer, at afgifter på spil bliver her i landet.

 

Det afgørende er, at en kommende lovgivning håndhæves effektivt og konsekvent af hensyn til licenshaverne, og at der indføres en blokering af betalingsoverførsler til ikke-licenshavere for at sikre, at disse ikke kan smyge sig uden om den danske spillelovgivning.

 

På de betingelser og under de forudsætninger kan vi skabe et dansk spillesystem, der sikrer, at spilafgifter forbliver i landet, og at de mange gode formål, som i dag nyder godt af Danske Spils overskud, også fremover vil kunne modtage tilskud fra overskud på spil i minimum samme størrelsesorden.

 

 

 

Fusionstankerne mellem DIF og DGI var genstand for en intens debat og fyldte meget i mediebilledet i årets sidste halvdel. I dansk fodbold er vi principielt positive overfor en fusion i dansk idræt, for der er ikke tvivl om, at dansk idræt bør samarbejde.

 

Men den fremlagte fusionsmodel var langt hen ad vejen en kopi af DGIs nuværende struktur. En organisationsopbygning som alt andet lige ville medvirke til at reducere sammenhængskraften mellem bredde og elite, som er et essentielt element i såvel vores nuværende som forventede, kommende organisationsstruktur.

 

Vi tilkendegav tidligt i processen, at vi var af den opfattelse, at fodbolden ikke ville kunne fungere effektivt i en model, hvor det personalemæssige ansvar for alle medarbejdere i de enkelte landsdelsforeninger ville være placeret hos den administrative chef for den enkelte landsdelsforening, og derfor var vi og jeg forundrede over DGI formand, Søren Møllers, aggressive angreb på DBU og i særdeleshed min person.

 

Menigmand blev efterladt med den opfattelse, at det var DBU og nogle få store forbund, der var imod fusionen. Sandheden er, at DIF tog konsekvensen og meddelte DGI, at den planlagte fusion ikke kunne gennemføres som følge af, at 20 specialforbund på DIFs budgetmøde den 4. oktober i Rebild tilkendegav, at de i lighed med fodbolden havde svært ved at se sig selv i den fremlagte model.

 

Ingen havde forventet, at vi som specialforbund ville blive præsenteret for en model, der ikke var til forhandling, men det var tilfældet, da Søren Møller tidligt i processen tilkendegav, at netop regionalforeningerne og det ekstra politiske led ikke var til forhandling.

 

Når man bygger et nyt hus i et område, hvor jordbundsforholdene er ukendte, vil en god håndværker som udgangspunkt få foretaget en jordbundsundersøgelse, inden han går i gang med at støbe fundamentet. Det forsømte DIFs og DGIs såkaldte 6-mandsudvalg, og derfor tabte man beklageligvis chancen for at få gennemarbejdet perspektiverne ved en fusion på gulvet.

 

Med udgangspunkt i DGIs ufravigelige krav omkring regionalforeningerne er det min personlige opfattelse, at en fusion mellem DIF og DGI er utænkelig, og jeg tror, at tankerne om en fusion er stoppet for meget lang tid fremover.

 

Set i det perspektiv vil DIFs bestyrelse på DIFs årsmøde i maj måned fremlægge sine tanker og ideer til ”DIF i fremtiden”.

 

 

 

Som led i vores drøftelser om en fremtidig politisk og administrativ struktur orienterede jeg jer sidste år om, at vi med afsæt i Rambøll rapporten var i gang med at udarbejde en visions- og strategiplan, og at vi som led i dette arbejde havde iværksat en markedsanalyse for at få belyst de markedsmæssige opgaver og udfordringer fremtiden byder på med henblik på at kunne optimere DBUs position og samlede kommercielle muligheder.

 

Efter et omfattende analysearbejde præsenterede vores eksterne rådgiver på et møde i marts måned markedsanalysen for DBUs bestyrelse, herunder hans konklusioner og anbefalinger af kommercielle løsningsscenarier.

 

Som det var fremme i Jyllandsposten i december måned indeholdt markedsanalysen også en kritik af DBU, men det var uundgåeligt, idet vi selv havde bedt om en analyse af på hvilke områder, vi kunne gøre tingene bedre, og på hvilke områder vores organisation skulle styrkes og eventuelt ændres for at kunne løse kommende udfordringer og for at kunne udnytte det uudnyttede potentiale fodbolden angiveligt har.

 

Hvis jeg kort skal sammenfatte, hvad rapporten siger, vil jeg sige det på den måde, at DBU på den ene side skal holde fast i de mange gode ting, som DBU allerede gør i dag, men på den anden side også skal moderniseres på flere områder for bedre at kunne udnytte det store potentiale i fodbolden.

 

I bestyrelsen fandt vi markedsanalysen interessant. Vi har lyttet til kritikken og har taget berettiget kritik samt rapportens konklusioner og anbefalinger til os og i øvrigt besluttet, da vi jo var undervejs i en overordnet strategiproces, at udarbejde en køreplan for en samlet og samlende overordnet og kommerciel strategi for hele organisationen DBU.

 

Vi besluttede samtidig at tilknytte den eksterne rådgiver til at styre den videre proces og for at drive processen, så den ikke gik i stå.

 

Og hvor er vi så i dag?

 

På bestyrelsesmødet i november måned opnåede vi enighed om en overordnet strategi for DBU, fundamentet for den forventede, kommende organisationsopbygning, og hermed for første gang i dansk fodbolds historie skabt et fælles afsæt for hele organisationen DBU i form af en fælles mission, en fælles vision, fælles værdier samt fælles strategiske hovedindsatsområder – sportsligt, organisatorisk, kommercielt og imagemæssigt.

 

Med sigte på en efterfølgende vedtagelse og forankring af en kommerciel strategi for DBU traf vi endvidere tre principbeslutninger:

 

1. Implementering af en fælles identitet under DBU som den bærende identitet.

2. Etablering af en ny kommerciel funktion i en ny organisationsstruktur i DBU.

3. Insourcing af DBU Sponsorships opgaver og personale i DBU.

 

Og med henblik på at bane vejen for at disse tre principbeslutninger kan gennemføres og implementeres i DBUs organisation, gennemføres der i perioden frem til 1. juni i år forhandlinger mellem DBUs og Lokalunionernes samt DBU Sponsorships administrationer og mellem DBUs forretningsudvalg og Divisionsforeningen om en fremtidig fordeling af ansvar, kompetencer og opgaver.

 

Vi forventer, at resultatet af forhandlingerne kan forelægges DBUs bestyrelse til endelig vedtagelse inden sommer, og med baggrund i forhandlingsresultaterne har vi anmodet vores administrationer om at udarbejde et oplæg til en ny samlet organisationsplan for DBU, som vi derefter vil få lejlighed til at forholde os til.

 

Hele processen er således nøje planlagt i detaljer og er i fuldt sving, men det er endnu for tidligt at udtale sig om og eller give et bud på, hvilken indflydelse de igangværende drøftelser og siden hen beslutningerne vil få for de forskellige parter i DBU og dansk fodbold, men målet er:

 

 

Hvad er så i øvrigt planen?

 

Det er min personlige opfattelse, at vi skal gøre, hvad vi kan for at have noget klart til næste års repræsentantskabsmøde. Helst i form af konkrete forslag. Alternativt i det mindste i form af en konkret plan, som I som repræsentanter kan forholde jer til.

 

Det er mit håb, at vi her i løbet af de kommende måneder kan nå frem til en afklaring af den fremtidige fordeling af ansvar, kompetencer og opgaver, og at vi henover sommeren kan have nogle bearbejdede konkrete planer og forslag klar.

 

Herefter kan vi involvere alle fodboldens interessenter i en hørings- og dialogproces med henblik på, inden den i lovene fastsatte tidsfrist, at have nogle endelige forslag klar, som kan præsenteres forud for repræsentantskabsmødet 2010.

 

I organisationstiltagene indgår også udarbejdelse og implementering af et nyt tvistløsningssystem.

 

I medfør af minimumskrav fra FIFA/UEFA til nationale fodboldforbunds vedtægter og med afsæt i erfaringer fra egne sager, har vi besluttet at nedsætte en lovgruppe, som får til opgave at lave et serviceeftersyn og en opdatering af DBUs love med henblik på, dels at implementere FIFAs og UEFAs krav, dels at få udarbejdet og implementeret et lov- og regelsæt, der lever op til retssikkerhedsprincipperne i dagens Danmark, herunder i relation til tvistløsningssystemer.

 

 

 

Det var min status for dansk fodbold og nogle af de tanker, vi har gjort os omkring fremtiden.

 

Lad mig afslutningsvis benytte lejligheden til at takke vores samarbejdspartnere og sponsorer, Dansk Fodbolddommer-Union og vores mange dommere samt alle jer, der tjener dansk fodbold enten på frivillig eller betalt basis.

 

Tak til Danmarks Idræts-forbund, Team Danmark, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark samt vores 4 værtsbyer, Aarhus, Aalborg, Viborg og Herning, for et godt og konstruktivt samarbejde i årets løb.

 

Tak til pressen for jeres interesse for og dækning af dansk fodbold.

 

Tak til mine kolleger i bestyrelsen for et konstruktivt og inspirerende samarbejde.

 

Sidst men ikke mindst tak til hele vores administrative personale under ledelse af vores generalsekretær Jim Stjerne Hansen for en stor indsats i 2008.

 

Tak for indsatsen i 2008 og tak for jeres opmærksomhed.