Nyheder

Julie Rydahl tilbage på landsholdet

0 anbefalinger
Julie Rydahl-Bukh er udtaget som den sidste spiller i den trup, der i marts måned deltager ved Algarve Cup i Portugal, hvor EM-formen skal testes af. Kampprogram fastlagt - Danmark møder Island, England og Skotland i EM-forberedelsen.

Hun var senest i aktion for det danske kvindelandshold i november 2007 mod Sverige i kampen om OL-kvalifikation. Selvsamme kamp var den danske fløjspillers kamp nummer 50 for det danske kvindelandshold. Et overbelastet knæ og en efterfølgende operation betød dog efterfølgende, at den tidligere Brøndby-spiller var væk fra landsholdet i hele EM-kvalifikationsperioden.

 Men nu gør hun comeback og er hun således tilbage som den sidste og 20. spiller i landsholdstruppen til Algarve Cup.

I weekenden kunne den danske landstræner nemlig se en Julie Rydahl tilbage på fodboldbanen, da hun stillede op for sin og Cathrine Paaske-Sørensens nye klub, Linköbing FC i et stævne i Sverige, hvor en stor del af landsholdsspillerne var i aktion for henholdsvis også LdB Malmø, Umeå IK og Brøndby IF.

”Jeg så Julie i weekenden i Ldb Sports Cup i Växjö, og hun var i overraskende god form. Selvfølgelig er der stadig et stykke op til hendes gamle niveau, men det tegner rigtig lovende,” siger landstræner Kenneth Heiner-Møller, der understreger, at Julie ikke kommer til at træne og spille med samme intensitet, som de øvrige udtagne spillere på det danske landshold:

”Vi vil naturligvis tage hensyn til Julies knæ, og derfor give hende de pauser i træningen og spillet, som er nødvendig i hendes genoptræning,” siger Kenneth Heiner-Møller, der er glad for at Julie er tilbage i truppen:

”Det giver også nogle anderledes muligheder på kanterne, og det gør vores spil-variationer endnu større, end de er nu,” slutter Kenneth Heiner-Møller.

Se truppen her

Testkampe, mod Island, England og Skotland

Også forberedelsen frem mod sommerens EM-slutrunde i Finland er faldet på plads. Udover den altså forestående Algarve Cup i marts i Portugal spiller Danmark tre yderligere kampe. I juli samles holdet først i i Vildbjerg og tager efterfølgende en uge til London, hvor holde spiller mod henholdsvis Island og England, inden de slutter af før afrejsen til Finland med en kamp mod Skotland, der spilles på Gladsaxe Idrætspark.

Program

Dato

Kamp

Sted

Tid*

Mod

TV

4. marts 2009

Algarve Cup

Lagos/Portugal

12.00

USA

ZDF

6. marts 2009

Algarve Cup

Lagos/Portugal

15.00

Norge

ZDF

9. marts 2009

Algarve Cup

Ferreiras/Portugal

15.00

Island

 

11. marts 2009

Algarve Cup

Portugal

-

Placeringskamp

 

10. - 17. juli 2009

EM-træningssamling

Vildbjerg

 -

 

 

18. - 23 juli 2009

Træningsturnering

England

 

Island - England

 

9. - 14 august 2009

EM-træningssamling

Farum

 -

 

 

14. august

Venskabskamp

Gladsaxe Idrætspark

 -

Skotland

 

 Se også 'EM-formen testes af'

Af: Pia Schou Nielsen/Helle Møller Riis-3F

23. februar 2009, 03:07

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: