Det danske U/16 landshold skuffede spillemæssigt og resultatmæssigt i den tredje kamp i Portugal, hvor holdet tabte med 3-0.
Tirsdag middag spillede det danske U/16 landshold den tredje og sidste kamp i den stærke portugisiske ungdomsturnering ”Torneio International”.
Modstanderen var værtslandet, og opgøret gjaldt turneringens 2. plads. Et fantastisk spansk mandskab havde allerede vundet turneringen efter tre sikre sejre, hvor Danmark var det eneste hold, der formåede at score mod de velspillende sydeuropæere. Irland forlod turneringen med lutter nederlag og en målscorer på 0-10.
Søndagens målscorer Mads Rasmussen måtte tage plads på tribunen grundet sygdom, sammen med Kristian Lauritzen og Mathias Gertsen der var skadet. Men til gengæld var den dobbelte målscorer og store profil fra kampen mod Irland, Uffe Bech, tilbage i den danske startformation.
Kampen startede lige, men var også en noget rodet affære på grund af en del tekniske fejl og upræcise afleveringer fra begge mandskaber.
Langsomt, men sikkert, fik de danske drenge bedre fat i opgøret, men skarpheden manglede i det portugisiske felt, og en første halvleg på det jævne så længe ud til at slutte uden scoringer. Men fire minutter før pausen kombinerende portugiserne sig dog flot igennem på højrekanten og bragte sig i front.
Efter pausen var billedet uændret, men igen var portugiserne det mest chanceskabende og skarpeste hold, og med et fremragende langskud kunne Alberto Coelho bringe hjemmeholdet i front med 2-0.
Portugiserne fortsatte med at være spilstyrende og da Danmark ikke formåede at skabe nævneværdige chancer, kunne Portugal i stedet lukke kampen i de sidste minutter med en 3-0 scoring.
”Vi taber fortjent 3-0 til Portugal, da vi ikke leverer det vi skal både offensivt og defensivt, og da vi ikke får ro på vores eget spil på noget tidspunkt i kampen." konkluderede Thomas Frank efter kampen og fortsatte:
"Overordnet set har det været en fantastisk turnering at deltage i, og disse spillere fra årgang 93 har lært en masse i deres landskamp tre, fire og fem. Vi vinder over Irland, som er et hold vi skal slå, vi leverer en god præstation mod Europas bedste hold, Spanien, og det formår vi så ikke at følge op på mod Portugal," siger Thomas Frank, der er tilfreds med de erfaringer, spiller kan tage med hjem:
"Det har været hård kost med tre kampe på fire dage, men det har samtidigt været meget lærerigt, og det bliver spændende at se om spillerne går hjem, og træner og udvikler de elementer i spillet, som skal være helt i top, hvis man skal matche de bedste i Europa. Vi ser frem mod vores kampe i april mod Ungarn i Danmark, hvor vi forventer at kunne disponere over de 4 skadede spillere, vi har måtte se bort fra til denne turnering," slutter den danske landstræner.
Kamprapport |
Hold | U/16-landsholdet |
Kamp | Portugal – Danmark |
Tid | 24. februar 2009 kl. 12:30 |
Sted | Estadio Muncipal de Abrantes |
Status | Venskabskamp |
Resultat | 3-0 (1-0) |
Tilskuere | 425 |
Dommer | Mark Gough (IRL) |
Linjedommere | Paulo Luis (POR) & Gracindo Vieira (POR) |
4. dommer | Rogerio Ribeiro (POR) |
Startopstillingen |
Nr | Spiller | Klub |
16 | Lukas Fernandes | Lyngby Boldklub |
2 | Mathias Redsted | Brøndby IF |
4 | Kasper Larsen | OB |
5 | Frederik Møller | FC Midtjylland |
6 | Mads Pedersen (Anfører) | FC Midtjylland |
7 | Peter Møller Jokumsen | FC Midtjylland |
11 | Uffe Bech | Lyngby Boldklub |
12 | Jesper Henriksen | FK Viborg |
13 | André Rømer | FC Midtjylland |
14 | Marco Larsen | FC Midtjylland |
17 | Bassel Jradi | B 93 |
Kampforløb |
Min | Status | Spiller |
36 | 1-0 | Mateus Fonseca |
51 | 2-0 | Alberto Coelho |
69 | Advarsel | André Rømer |
76 | 3-0 | Ricardo Esgaio |
Ind- og udskiftninger |
Min | Ind | Ud |
53 | 18. Andreas Baes Jensen, FC København | Bassel Jradi |
61 | 8. Nicolaj Beier Køhlert, Esbjerg fB | Jesper Henriksen |
71 | 3. Jens Jønsson, AGF | Peter Møller Jokumsen |
Ikke benyttet |
1 | Jannick Storch | FC Nordsjælland |
9 | Kristian Lauritzen | Brøndby IF |
10 | Mathias Gertsen | FK Viborg |
15 | Mads Rasmussen | OB |