Nyheder

Aars FC overvandt chokstart

0 anbefalinger
Aars FC vandt C-rækken midt/nord i U/21 Stimorol Cup på et mål i dommerens tillægstid

Aars Stadion skabte en god kulisse for de mere end 100 tilskuere i til finalekampen i C-rækkens Midt/Nord-pulje i årets U/21 Stimorol Cup, hvor hjemmeholdet Aars FC havde besøg af Randers Freja.

Da stadionuret på Aars Stadion rundede tyve minutter, var der intet som tydede på, at Aars FC efter de 90 minutters fodbold skulle kunne hæve pokalen som vinder af turneringen. På det tidspunkt havde Randers Freja bragt sig foran 2-0 på scoringer af Stefan Jensen og Morten Vinther.

Faktisk havde gæsterne flere chancer for at bringe sig yderligere foran, men i stedet fik Aars FC bragt lidt spænding tilbage i opgøret, da Mads Rask tæt under mål kunne trille bolden over stregen til reducering 1-2. Hjemmeholdet kæmpede sig mere og mere ind i kampen, og efter 34 minutter blev Phillip Krogh spillet fri i højre side af straffesparksfeltet, og bankede resolut bolden op i nettaget.

Anden halvleg startede akkurat som den første med Randers Freja i dirigentrollen, men denne gang holdt hjemmeholdets forsvar stand, og efterhånden som halvlegen skred frem overtog Aars FC mere og mere af spillet.

Midtvejs i anden halvleg headede Søren Munk hjemmeholdet på vinderkurs, men scoringen vækkede åbenbart gæsterne, for bare fem minutter senere fik Randers Freja udlignet, da Morten Vinther scorede for anden gang.

Alt tydede nu på en afgørelse i forlænget spilletid, men i de dødende sekunder i dommer Erik Christensens tillægstid lykkedes det Aars FC at hive sejren i land, da Søren Munk fra kanten af straffesparksfeltet sendte bolden fladt i mål ved den fjerneste stang.

Blot sekunder efter lød dommerens sidste fløjt, og Aars FC kunne derfor kåres som vinder af U/21 Stimorol Cup C-rækken Midt/Nord og modtage pokal, guldmedaljer og gave fra turneringens sponsor, Stimorol, som bevis på succesen.

Kampfakta:
 
Aars FC – Randers Freja 4-3 (2-2)
0-1 Stefan Jensen (11.)
0-2 Morten Vinther (20.)
1-2 Mads Rask (24.)
2-2 Phillip Krogh (34.)
3-2 Søren Munk (69.)
3-3 Morten Vinther (74.)
4-3 Søren Munk (90.)
 
Tilskuere: 107
 

Se Aars FC's vej til finalekampene her
Se Randers Freja's vej til finalekampene her
Se resultater fra semi- og finalekampe her

Af: Henrik Andersen

17. juni 2009, 01:44

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: