Dansk startopstilling: Landstræner Morten Olsen satser på Daniel Agger og debutanten Simon Kjær i midterforsvaret med William Kvist og Lars Jacobsen som backs i VM-kvalifikationskampen mod Sverige. Læs alt om kampen og reglerne her.
Daniel Agger er i startopstillingen til aftenens VM-kvalifikationskamp mod Sverige på Råsunda.
Forsvarsspilleren har på grund af rygproblemer ikke været i stand til at træne igennem siden træningspasset i Helsingør tirsdag formiddag.
Konsekvent restitution og behandlinger har derimod gjort ham klar til en plads i startopstillingen, hvor han kommer til at spille i centerforsvaret med kampens danske debutant Simon Kjær.
De spiller foran Thomas Sørensen med William Kvist som højre back og Lars Jacobsen som venstre back.
På midtbanen varetages de defensive pligter af Christian Poulsen med Jakob Poulsen som højre midtbane og Thomas Kahlenberg i venstre side.
Angrebspladserne udgøres af Dennis Rommedahl i venstre og Martin Jørgensen i højre side med Nicklas Bendtner oppe foran.
Blandt de syv indskiftningsspillere er de to midterforsvarere Anders Møller Christensen og Michael Gravgaard, som netop blev ekstraindkaldt efter omfanget af Daniel Aggers rygproblemer stod klart midt på ugen, Michael Silberbauer, der senest erstattede Lars Jacobsen som back fra starten af anden halvleg mod Portugal i september, midtbanespilleren Thomas Augustinussen, angriberne Jesper Grønkjær og Martin Bernburg samt Stephan Andersen som reservemålmand.
Startopstillingen:
1 Thomas Sørensen
2 Christian Poulsen
3 Simon Kjær
4 Daniel Agger
5 William Kvist
6 Lars Jacobsen
7 Jakob Poulsen
8 Thomas Kahlenberg
9 Nicklas Bendtner
10 Martin Jørgensen (anfører)
11 Dennis Rommedahl
Indskiftningsspillere:
12 Anders Møller Christensen
13 Michael Gravgaard
14 Michael Silberbauer
15 Jesper Grønkjær
16 Stephan Andersen
17 Martin Bernburg
18 Thomas Augustinussen
Med valget af disse 18 spillere til startopstillingen og reservebænken betyder det, at følgende seks spillere fra bruttotruppen ikke kommer i betragtning til kampen: Jesper Christiansen, Kristian Bak Nielsen, Simon Busk Poulsen, Hjalte Nørregaard, Martin Bergvold og Morten Nordstrand.
Efter kampen kører truppen til Bromma-lufthavnen, hvor der er afgang med DBUs charterfly til Københavns Lufthavn med forventet ankomst klokken 02.15.
Fakta:
Læs om reglerne, farver, resultater samt stilling og meget andet om VM-kvalifikationsturneringen og kampene
her.
Øvrige nyheder:
Læs også:
TV-transmission fra Sverige-Danmark
Billetsalg Sverige-Danmark
Følg landsholdet helt tæt på:
- med interviews, portrætter, spørgsmål fra medlemmerne, fotos og konkurrencer!