Nyheder

HIK vandt U/21 Stimorol Cup

0 anbefalinger
Med en sejr på hele 7-3 i den anden finalekamp mod SønderjyskE kunne HIK mandag aften lade sig hylde som vindere af DBUs Stimorol Cup for spillere under 21 år.

Et solbeskinnet Haderslev Fodboldstadion dannede her til aften rammen om den afgørende finalekamp i A-rækken i DBUs U21 Stimorol Cup.

Med en sejr på hele 7-3 i aftenens kamp, blev HIK den første klub siden sæsonen 2003/04, som formåede at hive den samlede sejr i land efter at have tabt det første opgør. Efter et nederlag på 3-2 i den første finale på Gentofte Stadion var aftenens sejr på 7-3 mere en nok til, at HIK-spillerne umiddelbart efter dommerens slutfløjt kunne række armene i vejret og lade sig hylde som vindere af DBUs U/21 Stimorol Cup.

De godt 200 tilskuere blev udover de ti mål vidner til en kamp med mange chancer til begge hold. Efterhånden som kampen skred frem stod der dog HIK på de fleste, og det var derfor fuldt fortjent, at gæsterne vandt. Kampens store profil var HIK's Andre Riel, som lavede hattrick.

Som et synligt bevis på at kunne mønstre Danmarks bedste hold for spillere under 21 år, fik spillerne fra HIK, umiddelbart efter kampen, hængt DBUs guldmedaljer om halsen. Samtidig skal klubben nu for første gang skal have sit navn indgraveret i den vandrepokal, der det næste år skal stå til skue i HIK's pokalskab. 

For begge klubbers vedkommende var det første gang de havde kvalificeret sig til en finale i A-rækken.

Som et mere kontant bevis på dette års bedrifter modtog HIK ligeledes en check på 40.000 kroner fra turneringens sponsor Stimorol, imens der var 20.000 kroner til de tabende finalister. 


Kampforløb:

0-1 Andre Riel (6.)
1-1 Søren Frederiksen (29.)
2-1 Anders Kostrup (32.)
2-2 Daniel Pedersen (34.)
2-3 Andre Riel (43.)
2-4 Andre Riel (65.)
2-5 Dennis Holmberg (72.)
2-6 Kasper Heide (80.)
3-6 Bjørn Poulsen (85.)
3-7 Mikhail Barabadze (86.)

HIK samlet vinder med 9-5

Se HIK's vej til finalekampene her
Se SønderjyskE's vej til finalekampene her
Se resultater fra semi- og finalekampe her

Af: Henrik Andersen

15. juni 2009, 10:56

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: