Nyheder

Italiensk sejr på cruise control

0 anbefalinger
Italien viste, at de absolut er blandt favoritterne ved den kommende EM-slutrunde for U/21-landshold i Sverige om en uge, da 'azzurri' i dag kørte en sikker 4-0 sejr hjem over Danmark i den uofficielle venskabskamp på Farum Park.
 
 
Den danske U/21-landsholdstræner Keld Bordinggaard fremhævede efter kampen Brøndbys Nicolaj Agger, som en af Danmarks bedste i kampen mod Italien. Foto Per Kjærbye.

Det var en særdeles stærk modstander, som det danske U/21-landshold stod overfor klokken 18.00 på Farum Park. Anført af Inter-stjernen Mario Balotelli var det et italiensk landshold med en massiv Serie A-erfaring, som skulle bruge kampen mod Danmark som den sidste afpudsning, før holdet skulle videre til Sverige for at deltage i EM-slutrunden for U/21-landshold.

I forhold til fredagens venskabskamp mod Island  var der en enkelt ændring i den danske startopstilling, hvor Mathias "Zanka" Jørgensen erstattede Lasse Nielsen i det centrale forsvar. Og Mathias Jørgensen havde fra starten rigeligt at se til.

Italien, der stillede med deres U/23-landshold, pressede fra starten Danmark tilbage på banen. Efter 12 minutter brød Luca Cigarini gennem den danske defensiv, hvilket førte til kampens første scoring. Atalanta-spilleren blev nemlig fældet lige udenfor feltet, hvorefter Mario Balotelli udnyttede det efterfølgende frispark til iskoldt at udplacere Jonas Lössl i det danske mål.

Målet fjernede dog ikke kampgejsten på det danske hold, der efterfølgende havde en vis succes med kombinationsspillet på den italienske banehalvleg og også kom frem til et par kvalificerede afslutninger. Størst til Kasper Povlsen, der med en større kølighed kunne havde bragt balance i regnskabet midt i 1. halvleg.

Trods bedre balance i spilfordelingen havde man dog hele tiden på fornemmelse af, at Italien bare kunne skrue op for gearet. Og ganske rigtig. Efter 22 minutter tæmmede Mario Balotelli bolden med en kattepote i den danske højreside. Hans afslutning blev pareret ud til Robert Acquafresca fra Cagliari, der sikkert passerede Lössl i målet til italienske 2-0 føring.

Italien fortsatte det sikre småspil og anført af deres adrætte 10'er Giovinco fra Juventus fik deres hurtige kombinationer tit det danske hold til at se tungt ud.

I pausen forsøgte Keld Bordinggaard sig med to udskiftninger, da Christian Sivebæk erstattede Daniel Wass og Casper Johansen kom ind i stedet for Ricki Olsen. Men knap var bolden givet op før den igen lå i det danske mål, da indskiftede Daniele Dessana udnyttede en fejl i det danske forsvar og sikkert 'chippede' bolden over Jonas Lössl i målet.

Kampen igennem tilspillede Danmark sig til en række større eller mindre chancer, der godt kunne have resulteret i en reducering, men det var de færrest af de 1570 tilskuere, der var i tvivl om det det endelige udfald af kampen, der blev endelig afgjort, da den danske målmand Jonas Lössl tabte en ufarlig bold ned for fødderne af Andreas Ranoccia, der sparkede den den sidste meter ind til italiensk 4-0 sejr.

Efter kampen var det en afklaret dansk landstræner, der evaluerede kampen:

"Jeg synes, det er en god erfaring, vi har fået i dag. Vi fik set det niveau, som vi skal være på i 2011. Men jeg kan godt være ærgerlig over størrelsen af nederlaget. Det synes jeg ikke var nødvendigt, selvom  vi var oppe mod et godt hold," sagde Keld Bordinggaard, der mente, at selvom man mødte et hold af serie A-spillere, så var det primært grundet en række tekniske fejl, at nederlaget endte så stort som 4-0.

Keld Bordinggaard mente dog også, at der var en række gode elementer.

"Vi så i passager tegningen af det hold, som vi gerne vil være, og der var også en række gode præstationer blandt andet af Winston Reid og Nicolaj Agger, der fik vist, at han er godt på vej tilbage efter en lang skadesperiode," sluttede Keld Bordinggaard.

Kamprapport
Hold
U/21-landsholdet
Kamp
Danmark-Italien
Tid
9. juni 2009
Sted
Farum Park, kl. 18.00
Status
Uofficiel  venskabskamp
Resultat
0-4 (0-2)
Tilskuere
1.570
Dommer
Istvan Vad, Ungarn
Linjedommere
György Ring & Venzel Toth, Ungarn
4. dommer
Michael Johansen, Danmark
Startopstillingen
Nr
Spiller
Klub
1
Jonas Lössl
FC Midtjylland
2
Anders Randrup - capBrøndby IF
3Mathias JørgensenFC København
4
Winston ReidFC Midtjylland
5
Jesper Juelsgaard KristensenFC Midtjylland
6
Kasper PovlsenAGF
7
Matti Lund Nielsen
Lyngby BK
8
Mike L. Jensen
Brøndby IF
9
Ricki OlsenRanders FC
10
Nicolaj AggerBrøndby IF
11
Daniel Wass
Brøndby IF
Kampforløb
Min
Status
Spiller
120-1Mario Balotelli
220-2Robert Acquafresca
470-3Daniele Dessana
66AdvarselDaniele Dessana
870-4Andrea Ranocchia
Ind- og udskiftninger
Min
Ind
Ud
4617 - Christian Sivebæk, FC MidtjyllandDaniel Wass
4615 - Casper Johansen, AC HorsensRicki Olsen
5913 - Lasse Nielsen, AaBMathias Jørgensen
7212 - Brian Hamalainen, LyngbyLasse Nielsen
7718 - Martin Svensson, SilkeborgMatti Lund Nielsen
8414 - Philip Rasmussen, FC NordsjællandNicolaj Agger
Ikke benyttet
16Frederik V. LarsenFC København

Af: Jacob Wadland

09. juni 2009, 08:36

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: