Lørdag eftermiddag dannede Atletikstadionet i Esbjerg rammerne for en velspillet finale i landspokalturneringen for Old Boys. Foran små 600 tilskuere vandt hjemmeholdet 3-1 til stor begejstring for de fremmødte.
I de første 10 minutter af finalen, sad det mere tekniskbetonede hold fra Lyndby BK på kampen. Dog havde Esbjerg fB’s hurtigløber, Tommy Løvenkrands en stor mulighed, på et flot kontraangreb allerede i det andet minut, men målmand for Lyngby BK, Morten Hedegaard, nåede godt ud af sit mål og fik redet situationen.
Esbjerg fB fik mere og mere fat i kampen, da pusten hos Lyngby BK ligeså langsomt slap op. Presset resulterede i et flot langskudsmål af Tommy Løvenkrands, der bragte Esbjerg fB foran med 1-0.
Efter scoringen trak Esbjerg fB sig lidt tilbage på banen, hvilket resulterede i et godt hovedstødsforsøg af Morten Wieghorst, der på dagen var drivkraften på Lyngby BK’s midtbane. Esbjerg fB kom dog ligeså langsomt frem igen, hvilket Tommy Løvenkrans og Jess Thorup burde have udnyttet, hvis det ikke havde været for en storspillende Morten Hedegaard i Lyngby målet.
Efter pausen fortsatte Esbjerg fB presset, hvilket udmøntede sig i et flot kontra mål fra Lyngby BK med Brian Laudrup og Henrik ”Store” Larsen som kreatørs og Rene Hansen som skarpretter. Efter 1-1 scoringen, troede Lyngby BK igen på deres chance og fik presset Esbjerg fB tilbage, men igen viste Esbjerg fB’s form at være bedre end deres modstandere. Efter at have presset Lyngby BK tilbage igen, udnyttede Jess Thorup to muligheder og fik med et hovedstød og et skud, bragt Esbjerg fB på 3-1.
Esbjerg fB blev derfor en fortjent vinder af DBU’s pokalfinale for Old Boys med en sejr på 3-1.
Esbjerg fB stillede op med følgende spillere: Kaj Stefansen, Kent Scholz, Lars Jakobsen, Henrik Ipsen, Jacob Knudsen, Henrik Jensen, Jørgen Kristensen, Jess Thorup, Tommy Løvenkrands, Michael Pedersen, Henrik Nielsen, Willy Bjerg, René Christensen og John Lauridsen.
Lyngby BK stillede op med følgende spillere: Morten Hedegaard, René Hansen, Peter Packness, Claus Christiansen, Lars Weis, Morten Wieghorst, Rune Svendsen, Bjarne Gregersen, Brian Laudrup, Bent Christensen, John Schiødt, Peter Knudsen, Henrik ”Store” Larsen og Michael Krogh.