Nyheder

Tre debutanter og en veteran med i EM-opløb

0 anbefalinger
Landstræner Kenneth Heiner-Møller giver nye navne plads i den A-landsholdstrup, der i juli drager til England for at spille to EM-testkampe
19-årige Cecilie Sandvej fra SønderjyskE, 18-årige Katrine Veje fra OB og 20-årige Mia K. Andersen fra Skovbakken er de tre helt nye navne, som er dukket op i den trup, landstræner Kenneth Heiner-Møller har udtaget op til EM-testkampene i juli i England. Desuden er der comeback til 33-årige Lene Jensen fra Brøndby.

De fire er alle med i den 22-mand store trup, der mødes den 10. juli på træningslejr i Vildbjerg og som den 17. Juli drager videre til England, hvor Danmark møder Island i testkamp den 19. Juli og England i testkamp den 22. Juli.

"De er alle fire med, fordi jeg vurderer, at de er gode nok til at komme med i en slutrunde. Katrine Veje, fordi hun er et uomtvisteligt talent, som kan bruges både på venstre- og højre-kant. Cecilie Sandvej har jeg fulgt igennem længere tid, og hun har et stort potentiale og er tænkt som en gardering på venstre back. Mia K. Andersen er et stort målmandstalent, og er især god med fødderne, og desuden er hun mentalt stærk, når det gælder. Eksempelvis i pokalfinalen, hvor hun stod flot," siger Kenneth Heiner-Møller, der giver Lene Jensen følgende kompliment med på vejen.

"Lene har haft et fremragende forår. Hun er teknisk blevet dygtigere, hun har stadig speed, og så er hun en god joker at have med til en EM-slutrunde, fordi hun fysisk er så stærk."

Mangler 3 nøglespillere
De nye navne – og comeback til Lene Jensen skal ses i lyset af, at både Mariann Gajhede, Christina Ørntoft og Merete Pedersen er ude af landsholdssammenhæng. Mariann Gajhede blev for nylig ramt af en blodprop i underbenet, Christina Ørntoft skal opereres for en korsbåndsskade, og Merete Pedersen har valgt at indstille landsholdskarrieren:

"Jeg havde ikke forudset, at vi skulle få så mange ændringer i bruttotruppen. Alle tre spillere har været startere på holdet, men heldigvis har vi muligheden for at spille nye navne ind i truppen i kraft af træningslejrene og testkampene," siger Kenneth Heiner-Møller, der ikke vil garantere, at de 22 der er udtaget til samlingen i Vildbjerg og testkampene i England, også er de 22, som kommer med til Finland.

"En del af spillerne er her for at blive testet, og så må vi jo se, om de lever op til vores forventninger og til deres egne," siger landstræneren.

Allerede inden samlingen i Vildbjerg mødes landsholdsspillerne til tre særlige træninger i uge 28. Hjørring, Århus, Odens og Brøndby.

Truppen:
 

Af: Helle Møller Riis, 3F/Lise Daugaard

23. juni 2009, 02:18

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: