Nyheder

Udsolgt til Danmark-Sverige

0 anbefalinger
OPDATERET! Billetterne til landsholdets returkamp mod Sverige i VM-kvalifikationsturneringen til oktober udsolgt på 45 minutter. Chance for at se landsholdets sidste kvalifikationskamp mod Ungarn, når billetsalget starter næste fredag. Sådan fordeles billetterne.

Billetterne til landsholdets VM-kvalifikationskamp mod Sverige den 10. oktober er udsolgt.
 
Det blev en kendsgerning, da 12.600 løssalgsbilletter blev revet væk fra Billetnets mere end 250 on line-salgssteder og internettet på 45 minutter fredag formiddag - kun afbrudt af et beklageligt nedbrud på BilletNETs hjemmeside, der varede knap 25 minutter.
 
I følge BilletNET skyldtes nedbruddet problemer med adgang til deres system på grund af overbelastning på nettet. På et tidspunkt var der således kø på over 25.000 computere.
 
I forvejen havde Fast Plads-abonnenterne, De Danske Roligans, Danske Fodbold Fanklubber og andre af dansk fodbolds interne og eksterne interessenter samt det svenske fodboldforbund gjort brug af de lidt over 20.000 resterende billetter, de respektive grupper har option på.
 
Dermed bliver de første to af landsholdets tre sidste VM-kvalifikationskampe på hjemmebane til efteråret – mod Portugal den 5. september og Sverige den 10. oktober - spillet for fulde tribuner med 38.010 tilskuere hver i Parken.
 
”Vi beklager selvfølgelig, at mange mennesker var forgæves ude på Billetnets salgssteder eller på internettet her til formiddag, men ellers kan vi vist godt glæde os over den store interesse, der er for landsholdet og de spændende kampe i denne kvalifikationsturnering,” udtaler regnskabschef Erik Nielsen.
 
Efter landsholdets start på turneringen med uafgjort 0-0 i Ungarn og den flotte 3-2 sejr over Portugal i september, var der reelt udsolgt med 33.124 tilskuere til kampen mod Malta i Parken i oktober sidste år, hvor Parkens kapacitet var omkring 34.000 på grund af ombygningen, mens blot 24.320 tilskuere havde lyst til at se landsholdet live mod Albanien den 1. april i år.
 
Men faktisk holdt landsholdet et forventet højt tilskuerniveau på hjemmebane, lige indtil kvalifikationen til EM-slutrunden sidste sommer glippede i oktober måned 2007. Således spillede landsholdet for udsolgte stadioner mod Sverige i Parken i juni 2007 og mod Liechtenstein og Spanien i Århus, der dog kun kan rumme 21.000 tilskuere i september og oktober samme år.
 
Derefter stod det klart, at landsholdet havde udspillet sin rolle i EM-sammenhæng, og derfor blev de efterfølgende kampe mod Letland og Island ikke overraskende kun overværet af henholdsvis 20.000 og 15.500 tilskuere.
 
I marts sidste år var der udsolgt til venskabslandskampen mod Tjekkiet i Herning og 26.155 tilskuere til venskabslandskampen mod de nykårede Europamestre fra Spanien i Parken i august sidste år. Derefter kom de to udekampe i VM-kvalifikation mod Ungarn og Portugal efterfulgt af et tæt på udsolgt Parken mod Malta.
 
Den efterfølgende chance for at se landsholdet live i Parken kommer blot fire dage efter Sveriges-kampen, når landsholdet stiller op til den sidste kvalifikationskamp mod Ungarn onsdag den 14. oktober.
 
Billetsalget til denne kamp starter næste fredag den 19. juni ligeledes klokken 10.00 og ligeledes fra Billetnet.
 
Inden da vil der imidlertid være mulighed for at opleve landsholdet live på Brøndby Stadion, når holdet onsdag den 12. august møder Sydamerikas for tiden mest succesrige hold fra Chile, som er meget tæt på at kvalificere sig til VM-slutrunden i sommeren 2010 i Sydafrika. Billetsalget er startet.
 
Parkens kapacitet til landskampene vil fra september 2009 være 38.010.
 
 
 
Billetsalg til efterårets landskampe i Danmark:
 
Danmark-Chile         (er startet)
Danmark-Portugal      (UDSOLGT)
Danmark-Sverige       (UDSOLGT)
Danmark-Ungarn        (starter fredag den 19. juni)
 
 
Yderligere oplysninger:
 
 
tjek alt om BILLETnet, før salget går i gang!
forskellige priser til forskellige modstandere!
sådan er de 38.010 pladser fordelt!
sådan fordeles billetterne!
billetten ind af døren til din egen faste plads hver gang!
dine bedste chancer for at se landskampe med større grupper af venner eller kolleger!
hvis du er mere til stemning end stille!
med specielle oplevelser for de yngste fans – og deres forældre!
sådan får du den bedste oplevelse til landskamp i Parken!

 

Af: Lars Berendt

12. juni 2009, 09:05

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: