De danske U/17-piger har måttet vente til alle grupper var færdigspillede, inden de kunne ånde lettet op – Danmark gik videre på sidste mandat som en af de seks bedste toere til EM-kvalifikationens 2. runde.
| |  |
| | Fitore Zejnullahi og resten af U/17-pigerne er gået viedere til 2. EM-kvalifikationsrunde. foto: www.fodboldbilleder.dk. |
UEFA har meddelt Dansk Boldspil-Union, at det danske U/17-pigelandshold sammen med Italien, Polen, Ukraine Finland og Serbien er videre som de bedste toere til 2. runde i EM-kvalifikationen, der trækkes lod til den 16. december i Nyon.
Danmark endte i den neglebidende situation, da de danske U/17-piger ikke formåede at sikre sig førstepladsen i gruppe fire, da de tabte den sidste og afgørende kamp til Irland. Eneste mulighed, var at Danmark gik videre som en af de seks bedste toere.
De 16 hold, der er videre er:
Gruppe 1: England
Gruppe 2: Schweiz, Italien (toer)
Gruppe 3: Norge
Gruppe 4: Irland, Danmark (toer)
Gruppe 5: Belgien, Polen (toer)
Gruppe 6: Holland, Ukraine (toer)
Gruppe 7: Tyskland (vært)
Gruppe 8: Sverige, Finland (toer)
Gruppe 9: Østrig
Gruppe 10: Spanien, Serbien (toer)