Nyheder

Dennis Rommedahl bliver ikke kampklar

0 anbefalinger
Landsholdsveteranen med 92 kampe, Dennis Rommedahl, bliver ikke klar til landskampene mod Sydkorea og USA på grund af forstrækning i baglåret. Eventuel erstatning forventes først udtaget i weekenden til kampen mod USA i Århus onsdag den 18. november


Dennis Rommedahl, Ajax Amsterdam, bliver den femte spiller i den aktuelle landsholdstrup, som må melde forfald til landsholdets kommende kampe mod Sydkorea lørdag aften i Esbjerg og USA næste onsdag i Århus.
 
Veteranen med 16 mål, et utal af assists og sammen med Martin Jørgensen landsholdets næstmest erfarne spiller tjekkede mandag ind i landsholdlejren med en forstrækning i baglåret fra sin hollandske klub.
 
Skaden var i bedring, men forhindrede ham i at træne med landsholdet de første dage, og onsdag formiddag stod det klart, at han heller ikke ville blive spilleklar til den anden af de forestående to landskampe.
 
Landstræner Morten Olsen vil ikke umiddelbart udtage en erstatning til truppen før kampen mod Sydkorea lørdag aften i Esbjerg, men vil derefter overveje at bringe en ny spiller i truppen til kampen mod USA næste onsdag i Århus.
 
Landsholdstruppen kører fredag den 13. november til Esbjerg, hvor holdet gennemfører træning på Blue Water Arena klokken 18.30. Hele dette træningspas er åbent for publikum.
 
Efter kampen lørdag kører landsholdstruppen direkte videre til Århus, hvor forberedelserne til kampen mod USA starter med en kort træning søndag formiddag klokken 11.00 på AGFs baner.
 
Landskampen mod Sydkorea spilles på Blue Water Arena i Esbjerg lørdag den 14. november klokken 20.00, og landskampen mod USA på NRGi Park i Århus onsdag den 18. november givetvis med start mellem klokken 20.15 og 20.30.
 
Kampen mod Sydkorea er udsolgt, mens der p.t. fortsat er billetter til kampen mod USA

Landsholdstruppen:
 
Se den aktuelle landsholdstrup her
 
 
Læs også:


Billetsalg
Se landsholdet træne:

Af: Lars Berendt

11. november 2009, 11:22

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: