1.748 tilskuere så det danske U/21-landshold skuffe med et 1-0 nederlag til et godt arbejdende polsk U/21-landshold. Søren Frederiksen fik landsholdsdebut, da han blev skiftet ind i de sidste minutter af kampen.
| |  |
| | Søren Frederiksen, SønderjyskE, fik i dag landsholdsdebut, da han blev skiftet ind i slutningen af 2. halvleg. Foto: www.fodboldbilleder.dk |
1.748 tilskuere var mødt op på et regnvådt Viborg Stadion for at støtte op om det danske U/21 landshold forberedelseskamp frem mod europamesterskabet 2011, og efter otte minutter var danskerne tæt på at få en drømmestart, da Danmark flot spillede sig fri foran mål, desværre uden scoring. Efter det første kvarter var det som om danskerne langsomt mistede presset på polakkerne, og spillet blev mere og mere usammenhængende.
Danmark gik til pause med 0-0, men formåede heller ikke i 2. halvleg at sætte Polen under pres, og skabe de åbne chancer. I stedet blev det Polen der efter 60 minutter scorede kampens enlige mål, på en afslutning udenfor feltet.
”En fortjent polsk sejr i en kamp hvor vi ikke rammer vores niveau, hverken som hold eller individuelt. Et pasningsspil uden tilstrækkelig kvalitet gjorde det svært for os at skabe chancer.
Det var en kamp med så mange tekniske fejl, at vi aldrig rigtig fik fart og flow i vore spil. Og dermed blev vi bekræftet i at det er den del af spillet hvor holdet stadig har de største udfordringer”, sagde den danske U/21-landstræner Keld Bordinggaard efter kampen, og fortsatte.
”Det polske hold er os i aften overlegne på flere af disse punkter. Vi skal derfor fortsat arbejde rigtig godt og hårdt med vores afslutningsspil, for at finde den rigtige strategi. Heldigvis har vi en kamp igen på onsdag, så vi kan både evaluere og se fremad de kommende dage. En kamp der på papiret bliver endnu sværere end dagens kamp”,
U/21 landsholdet spiller mod Serbien på onsdag den 18. november på Lyngby Stadion kl. 14.00. Der er gratis adgang til kampen.
|
Hold | U/21-landsholdet |
Kamp | Danmark-Polen |
Tid | 13. november 2009 |
Sted | Viborg Stadion, kl. 18.00 |
Status | Venskabskamp |
Resultat | 0-1 |
Tilskuere | 1.780 |
Dommer | Hannes Kaasik (EST) |
Linjedommere | Marko Leevand & Neeme Neemlaid (EST) |
4. dommer | Michael Tykgaard |
Startopstillingen |
Nr | Spiller | Klub |
1 | Jonas Lössl | FC Midtjylland |
2 | Frederik Krabbe | AGF |
3 | Andreas Bjelland | FC Nordsjælland |
4 | Winston Reid | FC Midtjylland |
5 | Jesper Juelsgaard | FC Midtjylland |
6 | Kasper Povlsen | AGF |
7 | Mads Albæk | FC Midtjylland |
8 | Mike Jensen | Brøndby IF |
9 | Emil Lyng | OSC Lille |
10 | Christian Sivebæk | FC Midtjylland |
11 | Nicki Bille Nielsen | FC Nordsjælland |
Kampforløb |
Min | Status | Spiller |
| 40 | Advarsel | Nicki Bille Nielsen |
| 43 | Advarsel | Kasper Povlsen |
| 60 | 0-1 | Marciej Korzym |
| 67 | Advarsel | Winston Reid |
Ind- og udskiftninger |
Min | Ind | Ud |
| 45 | 16 Nicklas Højlund, Lyngby BK | Jonas Lössl |
| 45 | 15 Matti Lund Nielsen, OB | Christian Sivebæk |
| 45 | 18 Ronnie Schwartz, AaB | Nicki Bille Nielsen |
| 75 | 14 Mads Fenger, Randers FC | Frederik Krabbe |
| 89 | 17 Søren Frederiksen, SønderjyskE | Ronnie Schwartz |
Ikke benyttet |
| 12 | Brian Hamalainen | Lyngby BK |
| 13 | Lasse Nielsen | AaB |