Nyheder

Landsholdet møder Senegal i Aalborg

0 anbefalinger
Morten Olsen får sit ønske om at møde en afrikansk modstander inden VM-slutrunden opfyldt, når Olsens Elleve møder Senegal den 27. maj kl. 20.15 i Aalborg i anledning af AaBs 125 års jubilæum.


A-landsholdet har mødt Senegal to gange tidligere. Sidst under VM-slutrunden i 2002, hvor holdene delte point og begge gik videre fra gruppespillet på bekostning af Frankrig og Uruguay. Foto: www.fodboldbilleder.dk


Endnu en brik faldt i dag på plads i A-landsholdets planlægning til VM-slutrunden i Sydafrika.
 
Torsdag den 27. maj løber A-landsholdet ind på Energi Nord Arena i Aalborg, hvor Danmark skal møde ’løverne fra Teranga’, som er kælenavnet for den østafrikanske republik Senegals fodboldlandshold.
 
Dermed får Morten Olsen opfyldt sit ønske om at møde en afrikansk modstander inden VM-slutrunden, hvilket glæder den danske landstræner:
 
”Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes for os at lave en aftale med Senegal om en kamp i maj måned. For selvom fodbold globalt set har ændret sig ved, at der blandt andet er rigtig mange, der spiller i Europa, så viste African Nations Cup, at der stadig noget særegent for de forskellige områder,” fortæller Morten Olsen og uddyber.
 
”For at lave de bedst mulige forberedelser til kampene i Sydafrika, har det været en prioritet, at skaffe træningsmodstandere, der minder mest muligt om de tre hold, som vi skal møde i Sydafrika. Med Senegal får vi mulighed for at møde et hold, der som Cameroun er fysisk stærkt og som spiller mere individuelt, og det hjælper os i vores forberedelse,” fortæller Morten Olsen
 
21 år siden
 
Det er 21 år siden at A-landsholdet sidst gæstede Aalborg. Den gang tog et stjernespækket dansk mandskab med brødrene Laudrup i spidsen imod Canada i april 1989 foran 10.400 tilskuere.
 
Og den nordjyske by glæder sig til at byde holdet velkommen tilbage til Aalborg i anledning af AaBs 125-års jubilæum:
 
”Vi er utroligt glade for, at DBU har valgt at placere landskampen mod Senegal på Aalborg Stadion inden VM i Sydafrika. Vi har et glimrende samarbejde med DBU, som vi er meget glade for og som jo fortsætter i 2011, hvor Aalborg er en af værtsbyerne i forbindelse med UEFA U21,” fortæller byens borgmester Henning G. Jensen og fortsætter:
 
”Aalborg er en rigtig fodboldby, så en A-landskamp er en af de begivenheder, der står øverst på ønskeseddelen. Vi ser derfor meget frem til kampen, og glæder os til at byde Senegal og det danske landshold velkommen til Aalborg.”
 
 
Flere kampe på tapetet
 
Udover over kampen i Nordjylland, håber DBU at kunne få fastlagt flere venskabskampe inden VM-slutrunden går i gang, hvilket dog er problematisk, da den internationale kampkalender byder på færre spilledatoer end tidligere:
 
”Før de sidste to slutrunder i 2004 og 2002 havde vi kampe i februar, marts, april og maj måned. Det har ikke været muligt i år, så vi skal forsat arbejde videre på at få fastlagt flere kampe for at være lige så godt forberedt, som vores modstandere, hvor eksempelvis Cameroun allerede har spillet fire kampe i forbindelse med årets udgave af African Nations Cup,” vurderer Morten Olsen, der i det perspektiv er ekstra glad for, at Danmark kvalificerede sig direkte til VM-slutrunden:
 
”Set i lyset af, hvor få mulige datoer der er reserveret, så kan vi jo være ekstra glade for, at vi fik kvalificeret os direkte til VM-slutrunden, og dermed kunne bruge de to play off datoer som VM-forberedelse i stedet for, slutter Morten Olsen med henvisning til venskabskampene mod USA og Sydkorea i november måned sidste år.
 
 
Vidste du at…
 
  • Danmark to gange tidligere har mødt Senegal. Senest i VM-kampen i 2002 i Daegu i Sydkorea, hvor de to hold delte point 1-1.
     
  • A-landsholdet aldrig har afgivet point i de seks kampe, som man har spillet i Aalborg med følgende resultater:
     
    Resultat
    2 – 0
    Venskabskamp
    4 – 0
    OL-kvalifikationskamp
    8 – 0
    OL-kvalifikationskamp
    2 – 1
    Venskabskamp
    3 – 2
    Venskabskamp
    6 – 0
    Venskabskamp
     
  • Kampen som sædvanligt vises på TV2 med kick off kl. 20.15.
     
  • A-landskampen i Aalborg i 1989 blev den eneste af Peter Schmeichels 129 landskampe, hvor den danske målmand blev skiftet ind.
     
  • Morten Olsen spillede sin 23. A-landskamp i Aalborg, hvor Danmark slog Island i en venskabskamp 2-1 den 9. oktober 1974.
     
  • Senegal ligger nummer 91 på FIFA’s verdensrangliste, hvor Danmark ligger nummer 26.
     
  • Senegal var det andet afrikanske hold, der formåede at nå en kvartfinale ved en VM-slutrunde. Det skete i 2002. Danmarks kommende VM-modstandere, Cameroun, var det første afrikanske hold for hvem det lykkedes at nå kvartfinalen, hvilket skete ved VM-slutrunden i 1990.
     
  • Senegal ikke har kvalificeret sig til de to seneste VM-slutrunder.
     
  • Datoen for billetsalget bliver offentliggjort primo marts.

Af: Jacob Wadland

15. februar 2010, 11:51

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: