Nyheder

Belgiens næstbedste bedst

0 anbefalinger
Det danske U/19-landshold manglede skarphed og tabte ”andendagsgildet” 2-0. Debut fra start til FC Midtjyllands Jesper Lauridsen.
Torsdag formiddag skulle Per Andersens U/19-drenge forsøge at følge op på tirsdagens 3-1 sejr ude mod Belgien. Scenen var den hyggelige belgiske by Verviers halvanden times kørsel fra Bruxelles, hvor den danske delegation har haft base under hele opholdet i Belgien.
 
Per Andersen havde valgt at skifte syv spillere i forhold i det første opgør, og det gav blandt andet plads i startopstillingen til FC Midtjyllands venstre back Jesper Lauridsen, mens HB Køges Marcel Rømer efter kun 3 minutter på banen i tirsdagens debutkamp, fik sin første kamp fra start med DBU logoet på brystet.
Belgien havde ligeledes skiftet massivt ud i startformationen i forhold til tirsdagens opgør.
 
De første 45 minutter går ikke over i fodboldhistorien. På en frosthård grønsvær og med kold modvind, startede de danske spillere kampen skidt, hvor flere danske boldtab gav belgierne spilovertaget og de største scoringsmuligheder.
 
Efter 13 minutter blev den nye forsvarskonstellation fanget, da den danske bagkæde forsøgte at trække Belgien offside, men Gregory Martens kunne i stedet udnytte den høje aflevering og heade bolden i kassen bag en sagesløs Nicolai Oppen Larsen.
 
Som halvlegen skred frem, kom de hvidklædte danske drenge bedre med i opgøret, dog uden at skabe de store chancer. AB´s forsvarsklippe Rasmus Thelander var tættest på en udligning med et kraftfuldt hovedstød efter hjørnespark kort før pausen.
 
Per Andersen foretog en tredobbelt udskiftning i pausen, og det havde øjeblikkeligt en positiv afsmitning på det danske spil. De danske drenge tilspillede sig et massivt spilovertag, og kom frem til en del fornuftige chancer, men der manglede saft, kraft og kynisme i afslutningerne.
 
Da jagten på udligningen var mest intens, slog Belgien til og afgjorde opgøret. Et gennembrud på den belgiske venstrekant og et perfekt indlæg og så kunne Gianni Bruno lukke opgøret med sin 2-0 scoring.   
 
Andendagsgildet mod Belgien blev dermed en jævn affære under svære baneforhold, og det er uden tvivl tirsdagens kamp, som er mest brugbar for Per Andersens i det videre arbejde frem mod maj måneds eliterunde i Østrig. 
 
Per Andersen konkluderede efter nederlaget:
 
”På en vanskelig bane havde vi, især i 1. halvleg, svært ved at få spillet til at flyde, og var overhoved ikke farlige på den sidste tredjedel af banen. Fra starten af anden halvleg dominerer vi dog opgøret helt frem til 2-0 målet, og tre rigtige store chancer.”
 
”Vi tager fra Belgien med to gode testkampe i bagagen, og vi har fået set en del nye spillere, deriblandt tre debutanter, i aktion. Derudover har vi 5-6 spillere hjemme i Danmark som også er i spil til en plads i truppen til vores eliterunde i Østrig, så jeg er optimistisk inden de kommende udfordringer”, slutter Per Andersen”.
 
 
Kamprapport
Hold
U/19-landsholdet
Kamp
Belgien – Danmark
Tid
4. marts 2010 kl. 11:30
Sted
RCS Verviers, Verviers, Belgien
Status
Venskabslandskamp
Resultat
2-0 (1-0)
Tilskuere
318
Dommer
Miguel Garcia (Belgien)
Linjedommere
Jacob Denis (Belgien) & Eric Dumoulin (Belgien)
4. dommer
Vincent Melotte (Belgien)
Startopstillingen
Nr
Spiller
Klub
1
Nicolai Oppen Larsen
Lyngby Boldklub
2
Alexander Juel Andersen
Viborg FF
3
Mathias Wichmann Andersen
AaB
6
Martin Braithwaite
Esbjerg fB
7
Azad Corlu
Brøndby IF
10
Daniel Segev Jørgensen
FC Nordsjælland
13
Emil Larsen
Lyngby Boldklub
14
Jens Stryger Larsen (Anfører)
Brøndby IF
15
Jesper Lauridsen
FC Midtjylland
17
Marcel Rømer
HB Køge
19
Rasmus Thelander
AB
Kampforløb
Min
Status
Spiller
13
1-0
Gregory Mertens
74
2-0
Gianni Bruno
Ind- og udskiftninger
Min
Ind
Ud
46
11. Nicolai Jørgensen, AB
Emil Larsen
46
12. Bashkim Kadrii, B93
Marcel Rømer
46
18. Erik Sviatchenko, FC Midtjylland
Daniel Segev Jørgensen
Ikke benyttet
16
Daniel Krog
OB
4
Mikkel Kirkeskov Andersen
AGF
5
David Boysen
AB
9
Daniel Høegh
OB
 

Af: Thomas Andersen

04. marts 2010, 02:55

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: