Billetsalget til landsholdet sidste kamp på hjemmebane inden VM-slutrunden, mod Senegal i Aalborg torsdag den 27. maj, og første kamp efter VM-slutrunden, mod Tyskland i Parken onsdag den 11. august, starter henholdsvis onsdag den 7. april og fredag den 28. maj.

Landsholdet spiller ”farvel”-kamp til det danske publikum mod Senegal torsdag den 27. maj på Aalborg Stadion.
DBU starter billetsalget til kampen mellem ”Olsens Elleve” og ”Les Lions de la Teranga” fredag den 7. april klokken 10.00 hos Billetnet. Der er mulighed for at købe op til fire billetter per ekspedition på førstedagen for salget.
14.670 tilskuere får mulighed for at se landsholdet live i den eneste opvarmningskamp herhjemme inden slutrunden. Pladserne er fordelt med 7.670 siddepladser til to forskellige priser for voksne og med rabat til børn og unge under 18 år samt 7.000 ståpladser til kun 170 kroner for voksne og 95 kroner for børn og unge under 18 år.
Kampen, som blandt andet tjener som en direkte forberedelseskamp til mødet med Cameroun under selve VM-slutrunden tre uger senere, er placeret på Aalborg Stadion som led i AaBs 125 års jubilæum.
Allerede dagen efter kampen i Aalborg flyver landsholdet til Sydafrika.
Første kamp efter VM-slutrunden – og den sidste inden EM-kvalifikationskampene starter til efteråret – bliver mod Tyskland i Parken onsdag den 11. august.
Kampen bliver den 18. mellem det danske og tyske/vesttyske landshold siden 1912, og den tredje mellem de to landshold i Parken, siden det danske landshold overraskede hele fodboldverdenen ved at slå de tyske favoritter i finalen om Europamesterskabet i juni 1992.
Billetsalget starter f
redag den 28. maj klokken 10.00 hos Billetnet til priser på mellem 150 og 350 kroner for voksne og 155 eller 185 kroner for børn og unge under 18 år.
Læs mere her:
Billetsalg Danmark-Tyskland