Nyheder

Del
Del

Danmark mod Island først og Portugal sidst i EM-kvalifikationen

0 anbefalinger
UEFA har trukket lod til kampprogrammet i Danmarks kvalifikationspulje til EM-slutrunden 2012. Olsens Elleve starter mod Island til september og slutter mod Portugal i Parken i oktober 2011. Kampene skal spilles fredage og tirsdage eller på lørdage uden dobbeltprogram.
Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har netop foretaget lodtrækning til kampene i de fire kvalifikationsgrupper, hvor fodboldforbundene ikke var nået til enighed om et spilleprogram gennem forhandlinger.
 
Lodtrækningen har givet Olsens Elleve fri på den første spilledato fredag den 3. september og hjemmekamp i Danmarks første kamp mod Island tirsdag den 7. september.
 
I den følgende dobbeltrunde i oktober skal landsholdet op mod Portugal på udebane fredag den 8. oktober og tager derefter mod Cypern på hjemmebane tirsdag den 12. oktober.
 
Foråret 2011 byder på kun to spillerunder, og her sender lodtrækningen Danmark til Norge allerede lørdag den 26. marts og til Island lørdag den 4. juni.
 
Efteråret indledes igen med Danmark som oversidder fredag den 2. september men med returkampen mod Norge tirsdag den 6. september. I den sidste dobbeltrunde i oktober skal landsholdet til Cypern og spille fredag den 7. oktober, inden finalen i gruppen mod Portugal i Parken tirsdag den 11. oktober.
 
Lodtrækningen til kvalifikationsgruppe H, hvor landsholdet er i pulje med Portugal, Norge, Cypern og Island, gav samlet følgende resultat:
 
 
Fredag den 3. september 2010:
Portugal-Cypern
Island-Norge
 
Tirsdag den 7. september 2010:
Danmark-Island
Norge-Portugal
 
Fredag den 8. oktober 2010:
Portugal-Danmark
Cypern-Norge
 
Tirsdag den 12. oktober 2010:
Danmark-Cypern
Island-Portugal
 
Lørdag den 26. marts 2011:
Norge-Danmark
Cypern-Island
 
Lørdag den 4. juni 2011:
Island-Danmark
Portugal-Norge
 
Fredag den 2. september 2011:
Cypern-Portugal
Norge-Island
 
Tirsdag den 6. september 2011:
Danmark-Norge
Island-Cypern
 
Fredag den 7. oktober 2011:
Cypern-Danmark
Portugal-Island
 
Tirsdag den 11. oktober 2011:
Danmark-Portugal
Norge-Cypern
 
 
Morten Olsen: ”Lidt af hvert”
 
”Jeg synes altid, det er bedst, hvis man gennem kompromisser kan nå frem til et forhandlingsresultat, for med lodtrækning får man altid lidt af hvert,” er landstræner Morten Olsens første kommentar til lodtrækningen, og han fortsætter:
 
”Vi havde håbet på kun at få to kampe til efteråret efter VM-slutrunden, men når vi fik tre, så er det godt, at de to af dem er på hjemmebane. Og at vi får Portugal ude først og hjemme i sidste kamp er fint, så vi skal kun ærgre os over, at det rent årstidsmæssigt ikke er optimalt at spille kampen i Norge i marts og ærgerligt, at vi ikke fik hjemmekampen mod Island i juni næste år.”
 
Spillested (by og stadion) for de enkelte kampe skal være på plads senest 90 dage og spilletidspunktet senest 60 dage inden de pågældende kampe.
 
Alle det danske landsholds kvalifikationskampe på hjemmebane vil blive spillet i Parken.
 
Lodtrækningen foregik i Tel Aviv, og blev overværet af DBUs generalsekretær Jim Stjerne Hansen og formand Allan Hansen, der begge var deltog ved UEFAs kongres samme sted.
 
 
Klimatisk hensyn til Island – og modstanderne
 
Forud for lodtrækningen forbeholdt UEFA sig ret til at gå ind og foretage indrangeringer, hvis lodtrækningen ville kunne få konsekvenser for kampenes gennemførelse, eksempelvis på grund af vejrforhold.
 
Således har forbundet på forhånd taget højde for, at kun Island ud af de 22 landshold i de fire puljerne på forhånd blev tildelt en plads i lodtrækning, der sikrede islændingene udekamp på spilledatoen lørdag den 26. marts på grund af de klimatisk problematiske vinterforhold på Island.
 
Derudover havde UEFA på forhånd sikret, at ingen modstandere kunne møde hinanden to gange indenfor samme dobbeltprogram, det vil sige om fredagen med returkamp den efterfølgende tirsdag.
 
Det betød til gengæld, at der ikke blev taget højde for et ekstremt sommerklima på Cypern på spilledatoerne i juni og september, hvor de daglige gennemsnitstemperaturer på Middelhavsøen er 34 grader.
 
For Danmarks vedkommende lykkedes det som bekendt ikke fodboldforbundene i Gruppe H at blive enige om et kampprogram, da DBU var vært for planlægningsmødet mandag den 8. marts.
 
Udover fodboldforbundene i gruppe H var forbundene i Gruppe B (Rusland, Slovakiet, Irland, Makedonien, Armenien og Andorra), Gruppe F (Kroatien, Grækenland, Israel, Letland, Georgien og Malta) samt Gruppe G (England, Schweiz, Bulgarien, Wales og Montenegro) heller ikke blevet enige om et kampprogram, og derfor var der også lodtrækning om kampene i disse tre af de ni puljer.
 
 
Dobbeltkampe flytter til fredage og tirsdage
 
Alle 12 spilledatoer ligger som seks dobbeltkampe, der som noget nyt flytter rykkes fra lørdage og onsdage til nu at blive fastlagt til ugedagene fredag og den efterfølgende tirsdag.
 
Undtagelsen bliver terminerne fredag den 26. og tirsdag den 29. marts 2011 og fredag den 4. og tirsdag den 7. juni 2011. UEFA har nemlig på forhånd besluttet, at spilledatoerne tirsdag den 29. marts og tirsdag den 7. juni ikke indgår i lodtrækningen, idet 10 spilledatoer vil være tilstrækkeligt til at gennemføre kvalifikationskampene i både de grupper, der har fem og seks hold.
 
Fravalget af disse to datoer er baseret på en statistisk vurdering, der viser, at disse to datoer blev fravalgt af mange af forbundene ved den senest spillede VM-kvalifikationsturnering. Og i stedet for at lægge kampene om fredagen, bliver de som udgangspunkt placeret på lørdagene.
 
Hvis nogle forbund alligevel gerne vil benytte den ene eller begge af de to fravalgte datoer, er det muligt at flytte den indbyrdes kamp, såfremt de øvrige forbund i gruppen accepterer flytningen.
 
Indbyrdes flytninger mellem fredage og lørdage kræver ikke de øvrige fodboldforbunds accept.
 
 
EM-kvalifikationsdatoer:
 
 
Datoer for gruppekampe:
 
Fredag den 3. september 2010
Tirsdag den 7. september 2010
Fredag den 8. oktober 2010
Tirsdag den 12. oktober 2010
Lørdag den 26. marts 2011 (alternativt fredag den 25. og tirsdag den 29. marts)
Lørdag den 4. juni 2011 (alternativt fredag den 3. og tirsdag den 7. juni)
Fredag den 2. september 2011
Tirsdag den 6. september 2011
Fredag den 7. oktober 2011
Tirsdag den 11. oktober 2011
 
Datoer for play off-kampe:
 
Fredag den 11. november 2011 – første kamp
Tirsdag den 15. november 2011 – anden kamp

 

Af: Lars Berendt

25. marts 2010, 02:32

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
Udvidet kampsøgning
 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook