Nyheder

”Dommer, mand. Din latterlige amatør”

0 anbefalinger
DBU sætter i den kommende tid fokus på opførslen på og uden for fodboldbanen i en ny landsdækkende radiokampagne. Radiokampagnen skal få især højtråbende fodboldforældre på sidelinjen til at opføre sig ordentligt, når de er med børnene til fodbold.
    
 DBU sætter i den kommende tild fokus på blandt andet højtråbende fodboldforældre. Her ses dog de fredelige af slagsen under en børnekamp. Dem er der heldigvis også mange af!  www.fodboldbilleder.dk
"Dommer mand. Din latterlige amatør. Hvor fanden har du trukket de briller henne? Det er godt. Spark ham ned, Christoffer. Gå efter knæet.”
 
Sådan lyder det i ét af de provokerende radiospots, der fra uge 13 igen vil præge de landsdækkende regional- og lokalradioers sendeflade.
 
Det er anden gang, at DBU via en radiokampagne sætter fokus på den til tider hårde omgangstone på og uden for de danske fodboldbaner. Formålet er at få sat en debat i gang om, hvor går grænsen, når det gælder tilskueres, træneres, spilleres og dommeres ageren under de danske fodboldkampe.
 
Øget fokus på forældrene
 
Radiokampagnen sætter således især fokus på fodboldforældrene. Selv om det oftest er de positive ting, der kan høres på sidelinjen, oplever man desværre også fra selv de mindste rækker masser af bemærkninger og tilråb af mindre flatterende karakter.

Men hvor går så grænsen?
Flemming Toft, der blandt andet lægger stemme til de fem spots har en helt klar holdning til forældrenes opførsel. Udover at være en kendt TV2 stemme er han nemlig også selv tidligere fodboldtræner og stadig er at finde på sidelinjen:
 
”Ophidsede forældre, der animerer til ”fodboldvold” – al-la ”ned med ham”, ”så flæsk ham” og hverdagstonen: ”lortedommer” - de fodboldunge synes ikke, det er hverken rigtigt eller sjovt – nærmest pinligt. Og de bliver frarøvet deres selvstændighed. Jeg synes, kampagnen er en god idé, da det er et tiltagende problem med forældres indblanding, sprogbrug og opførsel. Indblanding er i mine øjne ikke det samme som at vise interesse, sprogbrug er ikke det samme som at være engageret,” lyder det fra Flemming Toft, der mener, at holdningsændringen kun kan ske ved løbende at sætte fokus på problemet.
 
Dette er ansvarlig for DBU Fair play, Enrique Cordova Jensen, enig i:
 
”Det kan være svært for en klub at tage problemet og debatten op, om hvor grænsen går, for havde man vil tillade i forhold til klubbens kampe. I DBU mener vi, at det er vigtigt at man løbende sætter fokus på debatten om acceptabel opførsel for at skabe de bedste fodboldmiljøer som muligt. Derfor håber vi, at kampagnen kan sætte en god debat i gang både på sidelinjen og i klubberne. Men vi skal selvfølgelig heller ikke glemme, at der også masser af børne- og ungdomskampe, hvor stemningen og rammerne er rigtig positive,” lyder det fra Enrique Cordova Jensen.
 
Holdningskampagne på tredje år
 
Tendensen og den hårdere omgangstone fik således allerede i februar 2008 DBU til at lancere en DVD og en holdningskampagne. Radiokampagnen blev lanceret første gang i efteråret 2008.
 
Du kan læse mere om holdningskampagnen, der gør holdning til handling her, hvor du også kan høre alle fem radiospots, der vil køre fra uge 13 – 18. 

Se også de 10 forældrebud

Du kan desuden læse mere om DBUs ’Holdninger og handlinger’, der sætter fokus på god børne- og ungdomsfodbold på www.dbu.dk/bornefodbold.

 

Af: Pia Schou Nielsen

16. marts 2010, 08:55

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: