Dansk Boldspil-Unions formand Allan Hansen udtrykte glæde over fortsat medlemsfremgang men bekymring for frafaldet i sin mundtlige beretning på DBUs repræsentantskabsmøde lørdag formiddag. Læs beretningen her.
Medlemsfremgang.
Men for stort medlemsfrafald.
Det var blandt temaerne, som DBUs formand Allan Hansen valgte at fokusere på i sin mundtlige beretning til DBUs repræsentantskab lørdag formiddag i Odense.
"Vi kunne for fjerde år i træk notere medlemsfremgang. Ikke mindre end 7.063 nye medlemmer, heraf 2.576 piger og kvinder, fandt vej til vores klubber, og vi kan nu mønstre 313.674 aktive fodboldspillere. Det er reelt set det højeste medlemstal nogensinde," sagde Allan Hansen blandt andet, og fortsatte:
"Og set i lyset af at vi for nogle år siden besluttede at investere i at begrænse frafaldet, er det også værd at konstatere, at dette glædeligvis er lykkedes, idet vi for tredje år i træk kunne notere fremgang i aldersgruppen 13–18 år. Netop den kritiske aldersgruppe, som så mange andre idrætsgrene kæmper for at holde fast i."
"Vi er på ganske få år via "Holdninger og handlinger" og "Aldersrelateret træning" lykkedes med at skabe gode og trygge børne- og indlæringsmiljøer, og vores lokalunioner og klubber har formået at skabe aktivitets- og turneringstilbud, som matcher nutidens medlemmers og ikke mindst børnefamiliers behov for fleksibilitet. Vi er således lykkedes med meget, men der er plads til forbedringer. Vi mangler eksempelvis at komme helt i hus med implementeringen af "Holdninger og handlinger".
"Vi har fået knækket frafaldskurven, men vi mister for mange unge i teenagealderen," sagde Allan Hansen, og fortsatte:
"Stort set enhver pige og dreng runder på et tidspunkt i deres barneår en af vores fodboldklubber. Nogen vil helt naturligt finde andre interesser, og derfor kan vi ikke fastholde dem alle. Men når det er sagt, er det et af de områder, hvor vi ikke bare kan, men skal gøre det bedre, hvis vi vil styrke fødekæden til vores seniorturneringer og til vores talentarbejde."
"Det er et spørgsmål om prioriteringer og om at erkende, at succes ikke nødvendigvis alene er lig sportslig succes, men også kan være at øge antallet af ungdomshold og eller seniorhold eller at skabe et attraktivt værested, som lokalområdets børn, unge og voksne ser som et naturligt sted at dyrke motion og socialt fællesskab. Jeg er overbevist om, at de grundlæggende værdier i foreningstanken: fællesskab og socialt samvær, også appellerer til ungdommen, og at foreningen derfor kan gøres til et attraktivt værested også for ungdommen," understregede Allan Hansen, og sluttede emnet med denne opfordring:
"Meget har været forsøgt, og jeg har ikke i dag de vises sten, men jeg vil gerne her lægge op til, at vi i de kommende år virkelig lægger os i selen for at få nogle flere unge til at spille og vedblive at spille fodbold. Der er brug for utraditionel tankegang og utraditionelle tiltag, og intet bør være uforsøgt."
Du kan læse hele Allan Hansens mundtlige beretning herunder:
Formand Allan Hansens mundtlige beretning
DBUs repræsentantskabsmøde,
Kongressalen, Hotel HC Andersen, Odense
lørdag den 6.marts 2010
I en så stor organisation som DBU er aktiviteterne mangfoldige, og som en start på min mundtlige beretning vil jeg derfor indledningsvis henvise til den trykte årsberetning. Det er væsentligt, da min mundtlige beretning koncentrerer sig om enkelte hovedområder, mens andre områder udelukkende er dækket af den skriftlige beretning. Er der spørgsmål til beretningen skal den skriftlige og mundtlige beretning derfor ses som én samlet beretning.
Indledning
2009 var et rigtig godt år for dansk fodbold med mange højdepunkter og et år, hvor vi via et godt og konstruktivt samarbejde mellem alle dele af dansk fodbold lykkedes med stort set alle de mål, vi havde opstillet:
- Vi fik for fjerde år i træk medlemsfremgang
- Vi fik søsat projekt ledelsestalent og kørt de første 24 ledere, heraf 16 kvinder, gennem dette visionære uddannelsesforlø
- Vi fik på rekordtid udarbejdet en kontrolløruddannelse i henhold til den nye lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, og vi fik i løbet af året kørt mere end 1600 kursister gennem den lovpligtige moduluddannelse
- Vi fik forhandlet en ny honoraraftale på plads med dommerne
- Vi fik i en svær tid forlænget vores hovedsponsoraftaler og med aftaler om TV-rettigheder og tøjsponsoratet med Adidas på plads skabt det økonomiske fundament for vores drift frem til og med foreløbig 2012
- Vi fik forlænget aftalen med vores landstræner Morten Olsen og assistenttræner Peter Bonde
- Vi kom efter mange års fravær tilbage på den internationale fodboldpolitiske scene og er nu også repræsenteret i UEFAs øverste ledelse
- Vi fik en for dansk fodbold tilfredsstillende afgørelse i sagen med spillerforeningen omkring kompetencespørgsmålet i dansk fodbold, og
- Vi fik ligeledes en for dansk fodbold meget tilfredsstillende afgørelse i den såkaldte baneløbersag,
Og i forhold til de mål for vores organisationsudvikling, som jeg omtalte i min beretning sidste år, vil jeg også fremhæve, at
- Vi fik gennemført den lovede lovrevision og fremlægger senere her i dag resultatet af denne, og sidst men ikke mindst så fik
- Vi i årets løb indgået aftaler med lokalunionerne og divisionsforeningen om de politiske og administrative præmisser for fordelingen af ansvar, kompetencer og opgaver for såvel bredde- som elitefodbolden, og dermed banet vejen for, at de tre principbeslutninger om navnesynergi, kommercialisering og en salgsfunktion nu kan gennemføres og implementeres som første skridt på vejen mod en mere tidssvarende organisationsmodel i dansk fodbold.
Og dertil kom de sportslige højdepunkter, at landsholdet kvalificerede sig til sommerens VM i Sydafrika, og at FC København kvalificerede sig til ottendedels-finalerne i UEFA’s Europa League.
Hvorfor kommer jeg nu med denne opremsning her i starten af min beretning? Jo, for jeg er stolt af at være formand for en union, der sammen med vores 1600 klubber og tusinder af frivillige har nået disse resultater, og jeg ønsker, at vi sammen skal nyde disse resultater.
Men forudsætningen for at vi kan fortsætte succesen er, at fodboldens pyramide er i orden, fra bund til spids, og det er i dag, at vi skal se efter om alt går i den retning vi ønsker, om der er noget der skal korrigeres og ikke mindst, om der er områder, der i fremtiden kræver særlig opmærksomhed fra bestyrelsens side.
Sportslige resultater
Inden jeg tager hul på den del, vil jeg indledningsvis ønske de klubber tillykke, som i 2009 vandt et dansk mesterskab eller en pokaltitel og i forlængelse heraf udtrykke min glæde over de perspektiver, der tegner sig for dansk klubfodbold.
Fra sæsonen 2011/2012 er vi sikret et ekstra hold i kvalifikationen til Champions League, og flasker resultaterne sig rigtigt set med danske øjne, er det endda inden for rækkevidde, at den danske mester i sæsonen 2012/2013 indtræder direkte i Champions Leagues gruppespil. Fantastiske perspektiver set med dansk fodbolds øjne.
Landsholdsmæssigt var 2009 som allerede nævnt et stort år. Med en sejr over Sverige den 10. oktober i Parken kronede vores landshold en stor sæson med at sikre dansk deltagelse ved VM i Sydafrika og lagde dermed kimen til en sommer i fodboldens tegn.
Kvinde A-landsholdet er efter en skuffende indsats ved EM-slutrunden i Finland kommet godt fra start i kvalifikationsspillet på vejen mod VM i Tyskland næste år, og vores U-19 drenge, U-19 piger og U-17 piger har alle kvalificeret sig til 2. runde i EM kvalifikationen.
Så der er grundlag for også at tro på gode sportslige resultater i 2010.
De aktive
Men hvad er mere naturligt at starte med – i forbindelse med en status – end at tage udgangspunkt i, hvordan det står til der, hvor det hele starter.
Vi kunne for fjerde år i træk notere medlemsfremgang. Ikke mindre end 7.063 nye medlemmer, heraf 2.576 piger og kvinder, fandt vej til vores klubber, og vi kan nu mønstre 313.674 aktive fodboldspillere. Det er reelt set det højeste medlemstal nogensinde.
Og set i lyset af at vi for nogle år siden besluttede at investere i at begrænse frafaldet, er det også værd at konstatere, at dette glædeligvis er lykkedes, idet vi for tredje år i træk kunne notere fremgang i aldersgruppen 13 – 18 år. Netop den kritiske aldersgruppe, som så mange andre idrætsgrene kæmper for at holde fast i.
Vi er på ganske få år via holdninger og handlinger og aldersrelateret træning lykkedes med at skabe gode og trygge børne- og indlæringsmiljøer, og vores lokalunioner og klubber har formået at skabe aktivitets- og turneringstilbud, som matcher nutidens medlemmers og ikke mindst børnefamiliers behov for fleksibilitet.
Vi er således lykkedes med meget, men der er plads til forbedringer. Vi mangler eksempelvis at komme helt i hus med implementeringen af holdninger og handlinger.
Og så er det vigtigt, at vi fastholder fokus på hele spektret af medlemmer. Ligeværd og udviklingsmuligheder for alle er værdier vi skal værne om, hvis vi vil have, at vores idræt også skal spille en dominerende rolle i samfundet i de kommende årtier.
Fastholdelsesproblematikken
Vi har fået knækket frafaldskurven, men vi mister for mange unge i teenagealderen.
Stort set enhver pige og dreng runder på et tidspunkt i deres barneår en af vores fodboldklubber. Nogen vil helt naturligt finde andre interesser, og derfor kan vi ikke fastholde dem alle.
Men når det er sagt, er det et af de områder, hvor vi ikke bare kan, men skal gøre det bedre, hvis vi vil styrke fødekæden til vores seniorturneringer og til vores talentarbejde.
Det er et spørgsmål om prioriteringer og om at erkende, at succes ikke nødvendigvis alene er lig sportslig succes, men også kan være at øge antallet af ungdomshold og eller seniorhold eller at skabe et attraktivt værested, som lokalområdets børn, unge og voksne ser som et naturligt sted at dyrke motion og socialt fællesskab.
Jeg er overbevist om, at de grundlæggende værdier i foreningstanken: fællesskab og socialt samvær, også appellerer til ungdommen, og at foreningen derfor kan gøres til et attraktivt værested også for ungdommen.
Meget har været forsøgt, og jeg har ikke i dag de vises sten, men jeg vil gerne her lægge op til, at vi i de kommende år virkelig lægger os i selen for at få nogle flere unge til at spille og vedblive at spille fodbold.
Der er brug for utraditionel tankegang og utraditionelle tiltag, og intet bør være uforsøgt.
Klubudvikling og den frivillige ressource
Det fører helt naturligt over i arbejdet med at skabe fremtidssikrede foreninger, og i den henseende er klubudvikling og lederuddannelse helt centrale elementer i bestræbelserne på at nå vores mål og håndtere de udfordringer vi i årene fremover vil komme til at stå overfor.
Når vi taler om klubudvikling, må vi ikke glemme, at den succes dansk fodbold har oplevet gennem de seneste år først og fremmest er klubbernes og de frivillige lederes fortjeneste.
Derfor er det vigtigt, at vi til stadighed udvikler værktøjer, der kan bidrage til en kontinuerlig udvikling af vores klubber, og at vi til stadighed udvikler og forbedrer vores uddannelsestilbud med henblik på at give vores frivillige trænere og ledere, den bedst mulige uddannelse og de bedst mulige forudsætninger for at løse deres opgaver.
Vi har for tiden en del bolde i luften i relation til klubudvikling og lederuddannelse. Nogle har allerede vist deres eksistensberettigelse andre – som eksempelvis virksomhedskoncept flere frivillige ledere - skal nu afprøves for at få afklaret, om de kan bidrage til en fortsat gunstig udvikling i vores klubber.
Vores tusinder af frivillige er vores største ressource. Heldigvis slås det i en nylig offentliggjort rapport om afdækning af det frivilliges potentiale fast, at danskerne ønsker og vil det frivillige arbejde, og at der er en klar positiv effekt på det frivillige engagement, så snart en person har opdaget kvaliteten og det personlige potentiale i frivillighed.
Det er en vigtig pointe og et vigtigt parameter at have for øje i arbejdet med at rekruttere og fastholde frivillige, og derfor er det helt afgørende for dansk fodbolds fortsatte succes, at vi har de bedst mulige rammer og betingelser for at vores frivillige kan udvikle sig bedst muligt.
Fodbold og sundhed
Foreningsverdenen og foreningsbegrebet er under pres i øjeblikket, og vi ser en tendens til at kommercielle udbydere forsøger at erobre markedsandele.
Men foreningsidrætten har stadig stor betydning i Danmark og vil også have det i fremtiden, fordi foreningsidrætten har nogle mekanismer, som de kommercielle udbydere ikke kan byde på.
På et seminar her i begyndelsen af februar om boldspil og sundhed fik foreningsidrætten yderligere kort på hånden i kampen mod de kommercielle udbydere, idet lektor Peter Krustrup, Institut for Idræt, her præsenterede en række opsigtsvækkende resultater om motionsfodbold og andre boldspils betydning for fysisk form og sundhedstilstand.
Udover at være et forpligtende spil med sociale værdier, rummer fodbold også forebyggelseseffekt mod livsstilssygdomme, og derfor er fodbold et vigtigt alternativ til fitness og lange løbeture.
Fodbold har bevisligt et stort potentiale for at tiltrække unge og midaldrende mænd og kvinder, og hvis det sjove kombineres med det sociale er der gode muligheder for at skabe en livslang idrætstilknytning og derigennem en styrkelse af folkesundheden.
Vi ville ikke være vores opgave voksen, hvis ikke vi greb handsken og gør brug af de muligheder disse forskningsresultater anviser, og vi har da også allerede nedsat en ad hoc gruppe, der skal arbejde med implementeringen af fodbold og sundhed over hele landet.
Staten og kommunerne som medspillere
Sammenhængskraften i det danske samfund er ofte med rette blevet tilegnet Forenings-Danmark. Det væld af foreninger, organisationer og bevægelser der blomstrer op i det danske samfund har en særlig betydning for etablering og udvikling af det moderne Danmark.
Den enorme kontakt og berøringsflade den brede og folkelige idræt har i forhold til befolkningen, og ikke mindst det frivilliges evne til at identificere problemer i samfundet og bringe dem til politikernes og befolkningens bevidsthed udgør et betydningsfuldt værktøj for politikerne, og bør føre til en erkendelse af, at idrætten og foreningerne kan spille en rolle i løsningen af nogle af de store samfundsopgaver.
Ikke mindst i relation til sundhed og integration, hvor idrætsudøverne mødes på tværs af sociale lag og udøver fysiske aktiviteter, og hvor det er en kendsgerning, at fodbold er et brugbart værktøj til at stimulere til fredelig sameksistens på tværs af religion, køn, og politisk eller seksuel observans.
Jeg er enig med politikerne i, at det samfundsmæssigt er vigtigt, at vi får flere til at motionere og anlægge en sundere livsstil med henblik på at minimere livsstilssygdomme og dermed udgifterne til sundhedsvæsenet.
Derfor – og set i lyset af at det nu er fastslået, at motionsfodbold er et effektivt våben mod livsstilssygdomme, og at fodboldtræning er effektivt til at forbedre overvægtige børns fysiske formåen og selvværd - har jeg svært ved at forstå de modsatrettede signaler, vi gennem den seneste tid har set fra nogen kommuners side.
Det er ikke motiverende for det frivillige og foreningerne, når kommuner begynder at opkræve penge hos klubber for at benytte deres fodboldbaner efter den 1. november eller at høre en borgmester udlægge det som en glædelig begivenhed og en sejr, at han har fået rettens ord for, at hans kommune selv kan bestemme, om den vil kridte en fodboldbane op eller ej.
Som samfundsborger ved jeg godt, at vi alle skal bidrage til at forbedre statens samlede finanser, men kære politikere og kære borgmestre de beløb vi her taler om til at vedligeholde og opkridte fodboldbaner er altså småpenge sammenlignet med statens samlede udgifter til sundhedsvæsenet.
Og hvis I vil have det frivillige og foreningerne til at hjælpe jer med at få danskerne til at motionere mere og anlægge en sundere livsstil og at få integreret de fremmede, der kommer til vores land på en god, billig og samfundsmæssig forsvarlig måde, ja så har vi brug for jer som medspillere og for at have de nødvendige faciliteter og ressourcer til rådighed til opgavens løsning.
Tryghed og tillid
Trygge og gode indlæringsmiljøer er afgørende for den medlemsfremgang vi har haft de seneste år og en forudsætning for, at forældre med ro i sindet sender deres børn i vores fodboldklubber for at spille fodbold.
En tryghed der er baseret på et gensidigt tillidsforhold, hvor vi på den ene side skal kunne have tillid til de trænere og ledere, der står med ansvaret for vores børn og unge, og hvor forældrene og børnene på den anden side skal kunne have tillid til de voksne vores klubber har givet et træner- eller lederansvar.
Modellen med børneattester er lavet for at forhindre, at personer, der dømmes for seksuelle overgreb på børn, får lov til at arbejde med børn og unge.
Børneattesterne må aldrig blive en sovepude, men de er et nyttigt redskab. I løbet af de seneste to år har systemet forhindret 14 dømte personer i at have med børn og ung at gøre inden for idrætten.
Mange foreninger indhenter attesterne i overensstemmelse med lovgivningen, men desværre har stikprøver vist, at ikke alle foreninger gør det – det kan vi ikke leve med.
Et tilfælde er et for meget, derfor en kraftig opfordring til vores klubber om at huske at indhente børneattesterne. Her ved årsskiftet trådte en ny lov omkring indhentning af børneattester i kraft, og her er en ændring vores foreninger og klubber bør have fokus på.
Kommunerne er nemlig fremover forpligtet til ikke at give tilskud eller stille lokaler og anlæg til rådighed for de foreninger, der sløser med børneattesterne.
Der er derfor to gode grunde til at indhente børneattesterne. Hensynet til børnene og hensynet til jer foreninger selv.
Talentudviklingen
Landsholdet og dets præstationer og dets muligheder hænger uløseligt sammen med de vilkår, der gives for at uddanne og videreuddanne vores dygtigste spillere.
Kobles det med, at DBUs økonomiske muligheder for egenindtjening er direkte afhængig af landsholdets sportslige succes, må det stå klart for enhver, hvorfor det er nødvendigt at reinvestere så mange penge, som vi gør i et omkostningstungt område som talentudvikling.
Vores talentudviklingsprogrammer og licenssystemer for ungdom er således helt centrale instrumenter i dette vigtige arbejde. Instrumenter som til stadighed skal være top tunede for at kunne fostre den type fodboldspillere og det fodboldspil, som vi gerne ser, at vores landshold spiller og skaber resultater på.
Vi er nu midtvejs i talentudviklingsprojektet, og licenssystemerne for ungdom kører på anden sæson, hvilket gør det muligt at drage en foreløbig konklusion af effekten af disse talentudviklingstiltag.
Vi har fået skabt en rød tråd igennem hele talentudviklingen, og der er blevet udviklet gode træningsmiljøer rundt om i klubberne. Og med baggrund i det tilbagemeldinger vi løbende modtager, er vi ikke i tvivl om, at vi er på rette vej.
Der er selvfølgelig fortsat plads til forbedringer, men jeg er overbevist om, at vi med baggrund i de erfaringer vi allerede har draget, vil være i stand til at foretage de tilpasninger, der er nødvendige, når vi her i 2010 starter evalueringen af talentudviklingsprogrammerne og licenssystemerne.
Jeg tror på, at vi har fundamentet og modellen, som med løbende tilpasninger vil gøre det muligt for os at plukke frugterne i toppen af systemet og dermed gode muligheder for, at dansk fodbold også i årene fremover kan vinde fodboldkampe og skabe resultater på internationalt plan – såvel klub som landsholdsmæssigt.
Kvindefodbold
For tre år siden opnåede vi enighed om en overordnet politisk indsats målrettet en fortsat positiv udvikling af dansk kvindefodbold, og i forlængelse heraf igangsatte vi bl.a. kvindeeliteprojektet kaldet Klub Talent Udvikling, og vi ansatte en projektkoordinator til at styre og koordinere indsatsen.
Projektet har i lighed med forgængeren Dansk Kvindefodbold i verdenseliten via udvikling af kraftcentre været med til at udvikle dansk kvindefodbold, og projektkoordinatoren har set med mine øjne udført et gedigent stykke arbejde.
Men vi skal lære af de erfaringer vi hen ad vejen drager, og læren er - vi skal have gjort klubberne og deres fundament langt stærkere, det er her udviklingen af den enkelte spiller skal ske, og vi skal have udviklet en bedre og bredere 3F Liga.
Vi har for at være på forkant med udviklingen nedsat en arbejdsgruppe, som har fået til opgave at komme med et bud på, hvad der skal følge efter projekt Klub Talent Udvikling, så vi kan fortsætte med at stimulere og påvirke kvindefodboldens positive sportslige-, organisatoriske- og medlemsmæssige udvikling.
Arbejdsgruppen fremlægger sine tanker og ideer for bestyrelsen i næste måned, hvorefter oplægget kan finpudses, således at den fremtidige kurs er udstukket, når nuværende projekt udløber til oktober.
Kvindefodbolden er ikke og har ikke i en nær fremtid mulighed for at blive selvfinansierende, men vi har budt kvinderne indenfor i fodbolden, og derfor må vi også være parat til at sikre den fornødne økonomi til en fortsat udvikling og til at indsatsen koncentreres der, hvor den største effekt for en samlet og samlende udvikling af dansk kvindefodbold opnås.
Projekt ledelsestalent
Og den rivende udvikling i kvindefodbold har sat fokus på, at vi har en ulige kønsfordeling i ledelsen af dansk fodbold, og derfor arbejder vi i disse år intensivt på at få flere kvinder med i ledelsen af dansk fodbold.
I marts måned søsatte vi projekt ledelsestalent. En lederuddannelse målrettet en kontinuerlig tilgang af kvalificerede ledere til dansk fodbold, herunder at dansk fodbolds ledelser på sigt afspejler de medlemmer vi har i vores medlemskreds på køn.
Forventningerne er mere end blevet indfriet. Glædeligvis lagde 55 kvinder og mænd i første ansøgningsrunde billet ind på at komme med i uddannelsen.
24 – heraf 17 kvinder - blev udpeget til at udgøre det første hold, der skulle gennemgå uddannelsen, og her i begyndelsen af februar måned afsluttede de så uddannelsesforløbet og er klar til at tage fat.
Hvad skal der nu ske?
Først og fremmest skal vi have fulgt op på det første hold kursister. Sammen med lokalunionerne vil vi nu via en personlig samtale med de 24 nyuddannede ledere få foretaget en forventningsafstemning og i fællesskab forsøge at få gjort brug af deres kompetencer rundt om i udvalg og bestyrelser – såvel ude i klubberne som internt i DBU og lokalunionerne.
Dernæst skal vi have igangsat et nyt hold ledelsestalenter og sikret en fortsættelse af denne visionære lederuddannelse.
Det er et langt sejt træk, men jeg føler mig overbevist om, at vi indenfor en fem årig periode vil se flere kvindelige ledere i dansk fodbold, og at vi på den lange bane vil være sikret en kontinuerlig tilgang af kvalificerede ledere til dansk fodbold.
Turneringsstruktur
Turneringsstrukturen har altid været og vil til stadighed være genstand for debat, for det er jo turneringen og kampene der er omdrejningspunktet for meningsmands interesse for fodboldspillet.
Det er det, der hver mandag er genstand for diskussioner ude omkring på arbejdspladser og ude i de danske hjem. Alle har en mening om, hvordan turneringen skal se ud, men lad os være enige om, at der findes ingen rigtig model for en fodboldturnering.
Der findes således ikke en model, der sikrer såvel størst mulig lønsomhed som de størst mulige sportslige perspektiver, så derfor må det blive en afvejning mellem på den ene side at skabe rammerne for en god og sund økonomi i klubberne, og på den anden side at arbejde for et sportsligt retfærdigt, sammenhængende og attraktivt turneringssystem i dansk fodbold.
Senere her i dag skal vi sammen finde den bedst mulige model, og her kommer vi ikke uden om at tage udgangspunkt i, at der er en række forhold, som en model skal tage højde for, bl.a. sportslig udvikling, kommerciel udvikling, talentudvikling, tilskuerudvikling, mediepartnere og sponsorer.
I fælles opdrag har DBU og Divisionsforeningen fået udarbejdet en uafhængig rapport, der beskriver grundlag og forudsætninger for udvikling af den danske turnering samt anviser scenarier for mulig udvikling af den danske turneringsstruktur - et dokumenteret og professionelt udgangspunkt for den debat vi skal have om turneringsstrukturen.
Det er mit håb, at en ny turneringsstruktur kan indgå som en del af en national handlingsplan for professionel fodbold med fokus på talentudvikling, og tilsammen skabe fundamentet for et sportsligt retfærdigt, sammenhængende og attraktivt turneringssystem.
For at sætte handling bag dette mål har vi besluttet over de kommende år årligt at afsætte 3.5 millioner kroner til etablering af en national handlingsplan for dansk fodbold med fokus på talentudvikling samt 2.0 millioner kroner til et løft af pokalturneringen i overensstemmelse med et længe næret ønske fra hele Fodbolddanmark.
Sikkerhed på stadion - kontrolløruddannelsen
Sikkerheden på de danske fodboldstadioner er vigtig, og med den ny lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder har vi fået et værktøj, som kan hjælpe os med at få fjernet de ballademagere, der kun kommer på stadion for balladens skyld.
Som led i den ny lovgivning og med henblik på at kunne håndtere personfølsomme oplysninger og kommunikationen omkring det centrale karantæneregister har vi på rekordtid fået udarbejdet og implementeret en kontrolløruddannelse, og i årets løb er det ved en gedigen fælles indsats og med velvillig assistance af politiet lykkedes at få kørt mere end 1600 kursister gennem uddannelsen
Generelt må jeg sige, at klubberne har taget udfordringen op og investeret store ressourcer i uddannelse, faciliteter og udstyr. Og senest har de påbegyndt arbejdet med harmonisering af stadionregler og sikkerhedspraksis i tråd med anbefalingerne fra den ad hoc gruppe, vi havde nedsat til at udarbejde anbefalinger til skærpede regler og krav til sikkerhedsmæssige foranstaltninger på stadioner og til forebyggelse af tilskueruroligheder.
Fortsat fokus på området er en nødvendighed og løbende tiltag til forbedring af sikkerheden vil være påkrævet for at fastholde og udbygge de gode rammer, klubberne gennem de seneste år har skabt for at gøre det til en festlig, tryg og sikker oplevelse at gå til fodbold.
Og vi har en forpligtelse til at holde os ajour med såvel nationale som internationale udviklingstendenser og til løbende at drøfte og forholde os til den omtalte ad hoc gruppes anbefalinger.
En af de anbefalinger vi snarest bør drøfte er spørgsmålet om udebaneansvar. Vi har i årets løb været vidne til en stigende tendens til, at udebane fans tilsyneladende bevidst bruger udebanen som base for ballade, og den udvikling er vi nødsaget at forholde os til og drage de fornødne konsekvenser imod.
Match-fixing
Som jeg omtalte i min beretning sidste år udgør match-fixing den største trussel mod fodbolden. Er en kamp fikset har man snydt ikke blot alle de involverede aktører, man har også sat fodboldens omdømme og idegrundlag over styr.
Det fascinerende ved fodbold og for den sags skyld al konkurrenceidræt er jo netop spændingen om, hvem der vinder. Hvis det viser sig, at det hele er aftalt på forhånd, fjerner man omverdenens interesse for fodboldspillet.
Det kan få katastrofale følger. Se blot hvad der er sket i visse asiatiske lande senest i Kina, hvor udbredt match-fixing har fjernet al interesse for de nationale fodboldturneringer, og hvor TV-stationerne nægter at sende kampe fra den kinesiske liga.
Og at der fortsat er al mulig grund til at være på vagt – også her i Danmark - viser den sag om match-fixing, som pt. undersøges af de tyske myndigheder. Omkring 200 kampe undersøges, heraf 12 kampe i Europa Ligaen, 3 kampe i Champions League og 1 landskamp. Heldigvis er ingen danske klubber eller danskere under mistanke.
Vi står overfor organiseret kriminalitet, der overstiger fodboldens muligheder for selv at undersøge, hvad der er foregået, og det er derfor nødvendigt at indgå i et samarbejde med offentlige myndigheder.
UEFAs Betting Fraud Detection System har bidraget til efterforskningen i den aktuelle sag, og der er for mig ingen tvivl om, at dette system og den dertil tilknyttede efterforskningsenhed er et godt værktøj i kampen mod match-fixing.
Vi har som fodboldforbund pligt til at være med til at fodre systemet med de nødvendige informationer, og vi må i fodboldens verden stå sammen om at udbygge systemet, så det gøres så effektivt som overhovedet muligt.
Men det drejer sig også om vedvarende holdningsbearbejdning, herunder opfordring til at holde øjne og ører åbne og til straks at videreformidle enhver mistænkelig adfærd til hotlines og de nationale fodboldforbund.
Jeg er ikke tilhænger af antikorruptions agenturer a la WADA. Det er de nationale fodboldforbund, som sammen med FIFA og UEFA har muligheden for at få forhåndsviden, og jeg er af den opfattelse, at vi har forudsætningerne for at vurdere og afgøre, om der er basis for at indlede en sag, og den opgave og det ansvar skal vi påtage os.
Mange rygter er således baseret på ting, som forholdsvis hurtigt kan kontrolleres og afklares. Giver en indledende undersøgelse anledning til mistanke om en sag med ”kød på”, ja så vil vi straks anmode myndighederne om assistance. Og omvendt er vi selvfølgelig parate til at assistere, hvis myndighederne ad anden vej selv har tilvejebragt mistankegrundlag og indledt en efterforskning.
Men EU og de europæiske regeringer har også et ansvar. Vi kan ikke kæmpe imod den liberalisering af spil, der er sket gennem de seneste år med EU som bannerfører, men som jeg sidste år påpegede, åbner ”live-betting” og de mange alternative bettingmuligheder op for snyd.
Man kan efterhånden spille på alt, og den slags er alt for let at manipulere med, og derfor bør EU tage skridt til en reform af bettingmulighederne hos de internationale bettingselskaber og bookmakere.
Spillerforeningssagen og baneløbersagen
2009 blev også året, hvor vi fik to for dansk fodbold vigtige retsafgørelser.
I september stadfæstede og fastslog Højesteret efter en fire år lang retssag, at kompetencen over indholdet i DBUs standardkontrakt ligger hos DBU og bekræftede dermed de eksisterende strukturer og kompetencefordelingen i dansk og international fodbold.
Dermed satte Højesteret sidste punktum i denne uendeligt lange sag, og det bør give stof til eftertanke blandt spillerforeningens medlemmer, hvorledes spillerforeningens ledelse har valgt at bruge sine økonomiske ressourcer.
Og godt en måned senere afsagde Københavns Byret dom i den såkaldte ”Baneløbersag” fra EM kvalifikationskampen mod Sverige den 2. juni 2007 i Parken.
Vi er særdeles tilfreds med, at vi nu har fået rettens ord for, at tilskueren ved at kravle over afspærringen rundt om fodboldbanen og løbe ind på spillepladsen, hvor der ikke er fri adgang for publikum, pådrog sig et erstatningsansvar overfor DBU.
Nationale relationer
Med DIF og Team Danmark har vi i årets løb haft et godt samarbejde. Og specifikt i relation til DIF vil jeg fremhæve, at DIF i kølvandet af de kuldsejlede fusionsplaner med DGI har igangsat en spændende proces med fokus på at koncentrere sig om at være en interesse- og vidensorganisation og med afsæt i et mere forpligtende samarbejde mellem DIF og Specialforbundene.
Et arbejde og en proces det har været spændende at være en del af, og som jeg personligt gerne havde fortsat, men jeg skal informere jer om, at jeg har besluttet at koncentrere mine kræfter omkring DBU og mine internationale opgaver i UEFA og FIFA og derfor har meddelt DIF, at jeg ikke genopstiller til DIF’s bestyrelse ved det kommende årsmøde.
Efter et langt tilløb har regeringen nu fremsat forslag til en delvis liberalisering af det danske spillemarked.
Det er tilfredsstillende, at der nu kommer en afklaring på den uholdbare situation, der har kendetegnet det danske spillemarked de senere år, og det er tilfredsstillende, at forslaget lægger op til, at spillemarkedet vil blive afskærmet mod spilleudbydere uden dansk licens, og at vi som overskudsmodtagere også fremadrettet er sikret nogle fornuftige økonomiske rammer.
Vi vil fra overskudsmodtagernes side opmærksomt følge, om den eksisterende lovgivning nu vil blive håndhævet, indtil den nye træder i kraft, og om det kommende spillemarked vil blive reguleret og håndhævet effektivt således som det er aftalt mellem regeringen og forligspartierne.
Internationale relationer
I marts måned var vi vært for UEFAs 33. kongres. En stor opgave, som blev løst på bedste vis. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, der var med til at få tingene til at fungere og dermed til den succesfulde begivenhed kongressen blev.
Samtidig lykkedes det for dansk fodbold at komme tilbage på den internationale fodboldpolitiske scene, idet vores årelange og vedholdende lobbyarbejde kronedes med succes, da jeg på kongressen opnåede valg til UEFAs Eksekutivkomite.
Den strategi vi lagde tilbage i 2003, og de sonderinger og beslutninger vi i den mellemliggende tid har foretaget, har vist sig at være rigtige. På seks år har vi opnået den største internationale repræsentation i dansk fodbolds historie, og dansk fodbold er i dag med til at sætte den fodboldpolitiske dagsorden internationalt.
Til næste år står vi foran den største opgave i dansk fodbolds 120 årige historie, når vi den 12. juni 2011 slår dørene op til åbningskampen i EM slutrunden for U-21 landshold i Aalborg.
Det er en kæmpe opgave og sammen med UEFA og værtsbyerne i Aarhus, Aalborg, Viborg og Herning er vi i fuld gang med forberedelserne til det, der i 2011 bliver UEFAs største turnering for herrer.
Og når lodtrækningen til finalerunden foretages den 10. november i Aalborg kender vi de lande og de kommende stjerner, der fra den 12. til den 25. juni 2011 vil være med til at sætte fokus på Danmark og dansk fodbold.
Internationalt er der også grund til at glæde sig over, at idrætten nu er blevet en traktatfæstet del af EU. Det åbner for en række spændende perspektiver for idrætten og en forventning om, at idrætten kan opretholde sin autonomi og selvbestemmelse over egne forhold uden unødig indblanding fra EU’s institutioner.
Organisationstiltag
I relation til den organisationsudviklingsproces som vi befinder os midt i, vil jeg her i dag give jer en status på, hvor vi er, og hvad vi i det kommende år vil arbejde videre med
Som jeg informerede jer om sidste år, har vi udarbejdet en overordnet strategi indeholdende en fælles mission, en fælles vision, fælles værdier samt fælles strategiske hovedindsatsområder: sportsligt, organisatorisk, kommercielt og imagemæssigt – det der skal udgøre fundamentet for en fremtidig mere tidssvarende organisationsmodel i dansk fodbold.
Det lovede vi
Som I husker lovede jeg på bestyrelsens vegne sidste år, at vi ville arbejde på at få banet vejen
for, at principbeslutningerne om navnesynergi, kommercialisering og salgsfunktion kan gennemføres og implementeres i DBUs organisation, ligesom vi ville tage skridt til at gennemføre et serviceeftersyn af DBUs love
Det nåede vi
Jeg er på bestyrelsens vegne glad for her i dag at kunne informere jer om, at de mål for årets arbejde, som jeg sidste år skitserede for jer, er nået.
Konkret har vi fået en aftale omkring breddefodbolden på plads, herunder en ny organisationsmodel der med afsæt i en beskrivelse og placering af fælles anliggender har til hensigt at løfte breddefodboldens opgaver bedst muligt.
V har endvidere fået en aftale om elitefodbolden på plads i form af en forretningsorden for DBUs udvalg for professionel fodbold samt en ny samarbejdsaftale mellem DBU og Divisionsforeningen. Aftaler der indebærer,
at udvalg for professionel fodbold bliver det centrale forum, omdrejningspunktet, for den strategiske udvikling af dansk professionel fodbold, og
at der afsættes 3.5 millioner kroner til etablering af en National Handlingsplan for dansk fodbold/talentudviklingen, og i tilslutning hertil en hensigtserklæring om etablering af et nationalt transfersystem.
Og vi fik ligeledes gennemført serviceeftersynet af DBUs love med det mål primært at implementere ”good governance”, herunder et tvistløsningssystem med en adskillelse af den lovgivende, dømmende og udøvende myndighed, og sekundært at skabe et mere læsevenligt og gennemskueligt lov- og regelsæt i dansk fodbold.
Sammenlagt er vi nået længere, end jeg havde turdet håbe, og vi bevæger os langsomt men sikkert hen imod et bud på, hvordan en fremtidig dynamisk organisationsmodel i dansk fodbold kan se ud. En model som skal bringe dansk fodbold endnu tættere sammen og sikre en bedre sammenhængskraft i dansk fodbold.
Det vil vi i 2010
Vi skal nu i gang med at gennemføre og implementere principbeslutningerne om navnesynergi, kommercialisering og salgsfunktion.
Sideløbende er det min agt, at vi som næste skridt i processen skal have igangsat arbejdet med en ny udvalgsstruktur, og vi skal ligeledes som led i den ny organisationsstruktur have påbegyndt arbejdet med etablering af en direktionsmodel i DBUs administration.
En nødvendighed for at fastholde et direktionsmæssigt fokus på alle hovedområder, et fokus som er blevet og hele tiden bliver en større og større opgave for så stor en organisation, som DBU er blevet.
Og i forlængelse af de nævnte organisationstiltag og arbejdet med at opbygge en fremtidssikret dynamisk organisation har vi endvidere besluttet at udvikle og implementere et nyt web-univers.
Vores medlemmer har i de senere år indtaget internettet og tage nye sociale medier i brug. Denne udvikling afspejles ikke i vores nuværende web-univers, som tager udgangspunkt i den fodboldpolitiske organisations struktur, frem for i medlemmernes behov.
DBUs formål er at fremme dansk fodbold, og det gør vi bedst ved at udbygge og understøtte medlemmernes fodboldhverdag. Det betyder, at vi vil skabe et nyt web-univers, der tilbyder medlemmerne en platform, der gør det lettere at være spiller, frivillig, træner eller på anden måde engageret i fodboldspillet.
Samlet er det målet at skabe et nyt web-univers, der knytter DBUs værdier og langsigtede målsætninger tættere sammen ved at gøre det nemt for den enkelte spiller, træner, leder eller forælder at være med til at fremme fodbold.
Det vil synliggøre DBU som en organisation, der er præget af åbenhed og dialog, og som skaber netværk og muliggør vidensdeling og samarbejde mellem alle, der interesserer sig for fodbold.
Afslutning
Til slut tak til pressen for den interesse, I lægger i at dække vores aktiviteter.
Tak til Dansk Fodbolddommer-Union og vores mange dommere for en god indsats i 2009.
Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere, uden hvem det ikke ville være muligt for os at fastholde og tilmed forøge vores høje sportslige niveau.
Tak til DBUs og Lokalunionernes, Divisionsforeningens og DBU Sponsorships personale for den iver og glæde, I går til arbejdet med, og for den venlighed og imødekommenhed jeg altid møder i hverdagen.
Tak til alle i dansk fodbold, det være sig frivillige som ansatte, for indsatsen i 2009.
Tak til mine kolleger i bestyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde, et samarbejde som efter min opfattelse har været med til at skabe grobund for de gode resultater.
Og tak til DBUs generalsekretær - Jim - for god sparring og et unikt samarbejde i hverdagen, som er af uvurderlig betydning.
Tak for interessen. Og med disse ord åbner jeg op for forsamlingens debat.