Nyheder

Nederlag til Østrig

0 anbefalinger
Danmark tabte onsdag aften 2-1 til Østrig i årets første landskamp. Debut til Christian Eriksen, Rajko Lekic og Peter Nymann.
    
 Kampen mod Østrig bød også lyspunkter. Tre debutanter, herunder 18-årige Christian Eriksen, der med sine 18 år og 22 dage er den fjerdeyngste debutant noenside på det det danske landshold. Foto - www.fodboldbilleder.dk.
Det var et dansk landshold, der som så ofte før i den seneste VM-kvalifikation, var ramt af skadede stamspillere, da de onsdag aften mødte Østrig på Ernst Happel Stadion - årets første testkamp frem mod VM til sommer. Og de mange afbud synes desværre at påvirke det danske spil, der i sær i første halvleg ofte var usammenhængende, og danskerne havde svært ved at få spillet til at flyde. Det var især i forsvaret at det danske landshold viste svagheder, hvor manglende markeringer kostede to mål på dødbolde. Problemerne i forsvaret blev således tydeliggjort. da Østrig kom foran 1-0 på en dødbold allerede i det 12. minut.

Kort efter er det dog Danmark, der kan juble. Først har Per Krøldrup muligheden for at bringe lighed i regnskabet, men desværre stolpe ud. Minuttet efter har Nicklas Bendtner bedre held med sig – et flot hovedstødsmål efter hjørnespark, og der står 1-1 efter 17 minutter. 
 
Det ændrer dog ikke på en halvkedelig første halvleg, hvor Danmark trods flere chancer må se Østrig være det mest effektive hold, da de i det 36. minut scorer til 2-1, da de danske markeringer endnu en gang svigter.
 
To indskiftninger i 2. halvleg betød, at der kom lidt mere tempo på og bedre styr på spillet. Også debutanterne Lekic, Eriksen, og Nymann var med til at gøre 2. halvleg lidt mere opløftende end 1. halvleg. Især ugens mest omtalte spiller, Christian Eriksen gjorde en god figur i sin debut kamp - en debut i en alder af 18 år og 22 dage.
 
Landstræneren havde flere spørgsmål før kampen, men blot få af dem blev besvaret i aftenens kamp. Næste landskamp er den 27. maj mod Senegal i Aalborg. VM-truppen udtages 10. maj

Se statistik på www.fifa.com.

Af: Pia Schou Nielsen

03. marts 2010, 10:40

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: