Comeback til Martin Jørgensen

Landstræner Morten Olsen genindkalder veteranen Martin Jørgensen til EM-kvalifikationskampen mod Norge

Martin Jørgensen er tilbage på A-landsholdet. Foto: www.fodboldbilleder.dk


Landstræner Morten Olsen har valgt at supplere landsholdstruppen til EM-kvalifikationskampen mod Norge med den erfarne midtbanespiller Martin Jørgensen, 35 år.

Martin Jørgensen takkede formelt af som landsholdsspiller sidste år med sin landskamp nummer 100 mod Tjekkiet på Aarhus Stadion, men har indvilliget i at stille sig til rådighed for landsholdet i forbindelse med den vigtige kvalifikationskamp mod Norge næste tirsdag i Parken.

”Det er en vigtig kamp for os, så derfor udtager vi de bedste spillere. Vi har brug for endnu en midtbanespiller til truppen, og jeg er meget glad for, at Martin indvilliger i at stille sig til rådighed for landsholdet i denne situation. Martin er simpelthen den bedste spiller på sin position i Superligaen i øjeblikket, og han er i topform og dermed sportsligt kvalificeret til at indgå i landsholdstruppen,” begrunder Morten Olsen udtagelsen af veteranen, som blandt andet har repræsenteret landsholdet i fem slutrunder.

Se hele truppen her

Af: Lars Berendt

30. august 2011, 12:21
 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook