U17: Uafgjort mod Ecuador i test

Det danske U17-landshold spillede i dag 1-1 i en venskabskamp mod Ecuador i Mexico. Kenneth Zohore stod for det danske mål kort før tid i en kamp, hvor både varmen, højden og kunstgræs var væsentlige faktorer.

U17-landsholdet møder på mandag Brasilien i den første gruppekamp til VM, som skal spilles på Estadio Omnilife, hvor der er kunstgræs og en forventet temperatur på over 30 grader på banen. For at vænne sig til de anderledes forhold spillede holdet derfor en testkamp mod Ecuador, som ligeledes er i Mexico for at deltage ved VM. Sydamerikanerne møder i deres gruppe Tyskland, Panama og Ecuador.

Den indledende fase startede lige, og danskerne forsøgte at etablere sit vanlige pasningsorienterede spil, men ingen af holdene kom frem til de store muligheder i starten af kampen. Den første store chance opstod efter 19 minutter, hvor Riza Durmisi og Viktor Fischer kombinerede flot i venstre side af banen, hvilket næsten første til et føringsmål, og efterfølgende blev Kenneth Zohores forsøg reddet på stregen af en forsvarsspiller.

Ecuadors bedste forsøg i første halvleg kom efter 39 minutter, hvor et flot langskud blev reddet af en velspillede Oliver Korch, men det sluttede 0-0 ved pausen efter en halvleg, hvor det stod klart, at både varmen og kunstgræsset hindrede danskerne i at finde deres sædvanlige rytme i spillet.

Uafgjort i sidste minut
Ecuador kom bedst fra start efter pausen og havde flere muligheder for at komme foran, mens danskerne på dette tidspunkt af kampen hele tiden var et skridt bagud. Det var da også modstanderne, som stod for kampens første mål, da et indlæg fra højre side endte hos Junior Sornoza, som fik sendt den i kassen til 1-0.

I minutterne herefter var Ecuador tættere på at bringe sig foran 2-0 end Danmark var på en udligning, men i det det sidste kvarter af kampen fik danskerne bedre tag på spillet og kreeret flere chancer. Yussuf Yurary Poulsen fik blandt andet muligheden fra kanten af feltet i det 75. minut, men hans afslutning gik forbi mål, og med fem minutter igen fik både Kenneth Zohore og Lee Rochester Sørensen forsøgt sig, uden at udligningen kom i hus.

Men den kom i sidste minut af kampen. En hurtig dansk omstilling endte hos Kristian Lindberg, som med en fin stikning i dybden fandt Kenneth Zohore, der fra en spids vinkel bankede i mål til slutresultatet 1-1.

Se målene og reaktioner fra landstræner Thomas Frank og Nicolai Johannessen i videoen.

 

Læs mere
Tema om U17-VM
Følg U17-landsholdet på Facebook
Læs mere om slutrunden på fifa.com

16. juni 2011, 08:26

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook