Kursister på raketoplevelse!

0 anbefalinger
35 udenlandske kursister besøgte DBU’s Pigeraket som led i et 3-dages seminar om dansk breddefodbold, og begejstringen for aktiviteten var stor.

Sjov. Bevægelse. Glæde. Leg.

Det var nogle af ordene, de internationale kursister på UEFA’s Study Group brugte til at beskrive DBU’s Pigeraket, der tirsdag eftermiddag landede i Hvalsø ved Roskilde.

Og entusiasmen var til at spore blandt fodboldfolkene fra Estland, Portugal og Gibraltar, da de for første gang nogensinde var vidne til piger, der spillede fodbold på Saturn, kørte rundt i et stort månehjul og driblede på Mælkevejen.

”Det er meget interessant at se, hvordan man gennem leg får helt små piger til at spille fodbold. Når pigerne starter så tidligt, forstår jeg bedre, hvorfor Danmark har så mange dygtige kvindespillere,” sagde den estiske træner Kaido Magi.

Også breddetræneren Stephen Head fra Gibraltar var imponeret af Pigeraketten, der måske vil være at finde under sydligere himmelstrøg i fremtiden:

”Pigerne ser virkelig ud til at have det sjovt, og det virker som et fantastisk og gennemtænkt koncept. Måske kan vi bruge en aktivitet som denne til at få piger til at spille fodbold i Gibraltar.”

Studieture skal inspirere

DBU deltager i UEFA Study Group, som giver de europæiske fodboldforbund mulighed for at deltage i studieture inden for forskellige områder. I juni måned deltog en dansk delegation på en studietur i Tyskland, og nu er det så omvendt DBU’s tur til at påtage sig værtsrollen.

Studiegruppernes formål er ifølge Olivier Doglia, UEFA’s koordinator af Study Group Scheme, at inspirere og dele viden:

”Målet er at give fodboldforbundene mulighed for at udveksle idéer og best practice på tværs af landegrænser. På trods af forbundenes forskelligheder, vil det altid være muligt at lære noget og at tage nogle elementer med sig hjem.”

Også Olivier Doglia var imponeret af Pigeraketten og ikke mindst de deltagendes humør:

”Selv på en våd og kold dag smiler pigerne og udviser en stor glæde, og det vidner om en fodboldaktivitet med høj kvalitet.

Læs mere
DBU om UEFA Study Group 
Gruppestudie i græsrødder 
UEFA om Study Group Scheme

Af: Marianne Løth Pedersen

19. september 2012, 08:19

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook