Del
Del

Populær inspiration om ungdomstræning

0 anbefalinger
Inspirationsaftener for ungdomstrænere om fodboldmiljøer løber af stablen i hele landet i de kommende måneder. Kurset i DBU København i mandags havde fuldt hus med mange på venteliste.

I sommer udgav DBU ungdomshåndbogen ’Det handler også om andet end fodbold’, der skal medvirke til at skabe fodboldmiljøer, der kan fastholde flere unge i fodbolden.

Håndbogen fokuserer på ungdomskultur og ungdomstræning og er målrettet alle i fodboldverdenen, som har med unge mennesker at gøre. 

Derfor afholder DBU i de kommende måneder inspirationsaftener i alle lokalunioner for at give ungdomstrænere mulighed for at stifte bekendtskab med den nye viden, der kan ses som et supplement til rækken af bøger om aldersrelateret træning:

”Vi ønsker at udvikle fodboldmiljøer, der kan fastholde og motivere unge mennesker. Med ungdomshåndbogen har vi et værdifuldt værktøj, der er skabt på baggrund af viden om og input fra unge – og det fungerer i praksis,” siger Anders Rørtoft-Madsen, projektleder i DBU Ungdom. 

Inspirationsaftener i hele landet
Mandag aften besøgte bogens bagmand – Søren Østergaard – DBU København i KB, hvor hele 75 mødte op for at høre mere om håndbogens teoretiske fundament og for at blive inspireret i praksis på træningsbanen. Faktisk var interessen for aftenen så stor, at mange var på venteliste for at komme med.  

DBU Bornholm havde Søren Østergaard på besøg allerede i oktober, mens han i de kommende måneder rejser landet rundt og besøger de øvrige lokalunioner:

DBU Fyn: 29. januar
DBU Sjælland: 23. og 24. februar
DBU Lolland-Falster: 25. februar
DBU Jylland: 15. april (Region 3), 16. april (Region 1), 22. april (Region 2) og 23. april (Region 4)

Du kan stadig nå at tilmelde dig én af inspirationsaftenerne ved at kontakte din lokalunion. 

Håndbogen giver aktuel viden om ungdomskultur og unges livsstrategier, introducerer læseren til perspektiver på ’den gode ungdomstræner’ og giver samtidig konkrete bud på træningsøvelser indenfor både tekniske, taktiske og fysiske felt. 

Ungdomshåndbogen ’Det handler også om andet end fodbold’ koster 40 kroner og kan købes på dbu.dk. 

Læs mere
Det handler også om andet end fodbold (DBU nyhed 31. august) 
Køb ungdomshåndbogen for 40 kroner 

Af: Marianne Løth Pedersen

16. januar 2013, 15:00

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook