Prøv dig frem med DBU´s Fodboldskoletøj

Var du én af de uheldige, der sidste år endte med lidt for stor t-shirt eller lidt for små shorts på DBU´s Fodboldskoler? Som noget nyt kan du i år prøve fodboldskoletøjet INDEN du køber din billet! Læs her hvordan.

Fodboldskole_hvidovre_500
Det er sjovt at være på fodboldskole - især når tøjet passer. Foto: Fodboldbilleder.dk


Det er ikke sjovt at spille fodbold i shorts, der hænge nede på skinnebenene eller en t-shirt, der stopper ved navlen!

Derfor tilbyder DBU i samarbejde med Sportmaster i år muligheden for, at du kan prøve tøjpakken til DBU´s Fodboldskoler 2016 inden du køber din billet.

Sportmaster-butikker landet over stiller i uge 7 og 8 t-shirt og shorts til rådighed. Her kan du se en liste over de Sportmaster-butikker, der tilbyder afprøvning af tøjpakken:

SPORTMASTER Hillerød, Slotsarkaderne Slotsarkaderne 48 3400 Hillerød
SPORTMASTER Fields - 158 Fields, Arne Jacobsens Allé 12 2300 København S
SPORTMASTER Køge Brogade 7 4600 Køge
SPORTMASTER Nykøbing F. Jernbanegade 11 4800 Nykøbing F.
SPORTMASTER Næstved Ringstedgade, Ringstedgade 13 4700 Næstved
SPORTMASTER Ringsted Sct. Hansgade 17 4100 Ringsted
SPORTMASTER RO's Torv RO's Torv 1, st. 201 4000 Roskilde
SPORTMASTER Esbjerg Storcenter Gl. Vardevej 230 6715 Esbjerg N
SPORTMASTER Kolding Storcenter Kolding Storcenter 141, Skovvangen 42 6000 Kolding
SPORTMASTER Odense SV Dalumvej 15 5250 Odense SV
SPORTMASTER Svendborg Møllergade 16 5700 Svendborg
SPORTMASTER Herning Centret, Merkurvej 54 7400 Herning
SPORTMASTER Randers Storcenter, Merkurvej 55, Paderup 8960 Randers SØ
SPORTMASTER Aarhus, Storcenter Nord Finlandsgade 17 8200 Aarhus N.
SPORTMASTER Hjørring Østergade, Østergade 28, 9800 Hjørring
SPORTMASTER Viborg Sct. Mathias, Sct. Mathias Centret 1, 1. 309 8800 Viborg
SPORTMASTER Aalborg Storcenter, Hobrovej 452, lejemål 1.80 9200 Aalborg SV

Vil du være med i konkurrencen om en billet til DBU´s Fodboldskole i en valgfri klub og et FIFA 16? Så gå ind på Facebooksiden og deltag i konkurrencen.

Vær opmærksom på, at farven på tøjet i Sportmaster ikke nødvendigvis matcher tøjet i tøjpakken. Men størrelserne er helt de samme. 


Af: Mia Kjærgaard

11. februar 2016, 14:59

Skriv kommentar (Kræver login)

3 Kommentarer:

  • Hej PeterLP og Nicolai Mikkelsen,

    Tak for jeres kommentarer vedr. tøjet på årets DBU fodboldskole. Det er fedt at få feedback på de ting, vi laver.

    Som i har bemærket, har vi i år forsøgt at give vores deltagere muligheden for at prøve tøjet forud for bestilling, så det dermed er lettere at bestille tøjet i den rigtige størrelse. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt hvis i ikke bor i nærheden af de udvalgte Sportsmaster butikker. Hvis vi vurderer det har været en succes i år, er det dog en mulighed, at vi udvider udvalget af butikker til næste år.

    Vi har selvfølgelig stadig vores størrelsesguide som ligger på under praktiske oplysninger på fodboldskolens hjemmeside (på DBU.DK) Denne guide skulle gerne gøre det meget lettere at vælge den rigtige størrelse.

    Husk iøvrigt at tilføje jeres meninger i evalueringen af årets fodbolskoler, der bliver sendt ud umiddelbart efter skolernes afslutning. Vi tager alle kommentarer med i vores overvejelser til tøjpakken til næste år, hvor vi sammen med vores nye samarbejdspartner hummel skal finde frem til sættet for næste års fodboldskole.

    Jeg håber det er svar på jeres spørgsmål. I er også altid velkommen til at kontakte os på klubsupport@dbu.dk

    mvh
    Jakob Andersen
    DBU Klubsupport
    22. februar 2016, 13:27    
    Jakob Andersen
  • Det må være muligt enten at finde en sponsor der overholder normal standard inden for tøj størrelse eller lave en guide så det er nemt at vælge rigtigt.
    Vores sportmaster er så ikke én af de butikker hvor man kan prøve tøjet først.
    Men går ud fra at det kan byttes hvis det ikke passer?
    20. februar 2016, 13:14    
    PeterLP
  • Var det ikke nemmere, at man valgte noget tøj, hvor man rent faktisk kunne stole på de størrelser der er angivet?

    Og udbudet af sportsmaster butikker er heller ikke imponerende...!
    19. februar 2016, 12:19    
    Nicolai Mikkelsen




I Øvelsesbanken finder du ca. 200 træningsøvelser – 100 af dem optaget på video.