Dansk nederlag i tillægstiden

Danmark mødte mandag morgen Holland i den anden af to testkampe under træningsturen i Tyrkiet. En rodet 1. halvleg blev afløst af en god 2. halvleg – alligevel endte det med et dansk 2-1 nederlag to minutter inde i tillægstiden.



Den danske start 11'er havde fem udskiftninger i forhold til sidste kamp mod Holland i fredags. Foto: DBU


Det startede som i første kamp en lille smule nervøst for de danske kvinder, da de mandag morgen løb på banen i Belek i holdets 2. testkamp mod Holland.

Med fem udskiftninger fra start siden sidste kamp var det således et dansk hold, der synes lige skulle finde roen. Det samme gjaldt dog Holland, og derfor bølgede spillet lidt frem og tilbage i de første kampminutter. Men den lidt nervøse start blev afløst af et fint dansk spil, hvor flere ting fra de seneste træninger blev forsøgt afprøvet i kampen - herunder at være mere direkte i det offensive spil.

Det danske presspil blev som kampen skred frem også mere vellykket, men selv om Holland blev presset længere tilbage på banen, lykkedes det ikke – lidt som i den første kamp - Danmark for alvor at blive farlige foran mål.

Holland viste modsat tænder, når chancerne var der – og med fem minutter igen af 1. halvleg måtte der en en flot redning af Stina Lykke til, da en hollandsk spiller fik spillet sig fri foran det danske mål. Modsat var den danske keeper uden chance, da det lykkedes indskiftede hollandske Anna Miedema at få opsnappet bolden efter lidt dansk forvirring i feltet. Og trods ingen af holdene imponerede i de første 45 minutter var det derfor Holland, der kunne gå til pause 1-0.

To udskiftninger til 2. halvleg – herunder debut til Line G. Johansen i det danske mål. Keeperen spiller til dagligt i norske Vålerenga. Også Brøndbys Simone Boye kom ind i stedet for holdkammeraten Stine Larsen.

2. halvleg startede bedre end første sluttede og Danmark havde langt større succes med angrebsspillet og med at spille sig igennem det hollandske forsvar. Det mere offensive danske spil giver flere gode danske muligheder for udligning - indskiftede Sanne Troelsgaard med flere af slagsen.

Men også Holland markerede sig i det danske felt  - god clearing af Line Johansen i det danske mål med under et kvarter igen. Kort efter igen en hollandsk mulighed – men forbi mål. Men også i den anden ende var det tæt på et mål. Julie Trustrup med et godt skud – men desværre lige over, og de danske piger jagtede stadig udligningen med ti minutter igen!

Fem minutter før tid var det så Pernille Harder, der var tæt på – men det blev i stedet Sanne Troelsgaard, der sikrede den danske udligning med et par minutter igen. Et flot mål af den danske angriber – og endnu et flot dansk angreb er i det sidste minut ved at sikre en dansk sejr – men Harders bold gik akkurat lige over mål.

Og så skete det, der ikke måtte ske. De danske spillere mistede bolden på midten – det udnyttede de effektive hollændere og 2-1 til Holland i overtiden.

Selv om det blev til to nederlag i Tyrkiet mod de hollandske EM-værter, der om kort tid skal spille OL-kvalifikation, var der meget at tage med fra træningsturen ifølge både debutanten Line Johansen og målscorer Sanne Troelsgaard.

Begge reaktioner kan du se på www.facebook.com/kvindefodbold.

Kamprapport

Hold

Kvindelandsholdet

Kamp

Holland vs. Danmark

Tid

10:00 lokal tid

Sted

Bellis Football Ground, Belek, Tyrkiet.

Status

Venskabskamp

Resultat

2-1 (1-0)

Tilskuere

25

Dommer

Neslihan Muzatdagi

Linjedommere

Sibel Yanag Tankafa og Betük Nuz Yilaiaz

4. dommer

Sibel Kolgak

Startopstillingen

Nr

Spiller

Klub

1

Stina Lykke Petersen

OB

4

Maja Kildemoes

OB

6

Line S. Jensen

Fortuna Hjørring

8

Theresa Nielsen

Brøndby IF

10

Pernille Harder ©

Linköpings FC

9

Lise Munk

1. FC Köln

11

Katrine V. Veje

Brøndby IF

12

Stine Larsen

Brøndby IF

13

Johanna Rasmussen

Kristianstads DFF

15

Mie Leth Jans

Brøndby IF

20

Julie Trustrup Jensen

Brøndby IF

Kampforløb

Min

Status

Spiller

44

1-0

21. Anna Miedema

88

1-1

7. Sanne Troelsgaard

90+2

2-1

19. Danielle van de Dank

     
     
     
     
     

Ind- og udskiftninger

Min

Ind

Ud

46

16. Line G. Johansen, Vålerenga IF

Stina Lykke Petersen

46

5. Simone Boye Sørensen, Brøndby IF       

Stine Larsen

64

2. Line Røddik Hansen -

Theresa Nielsen

64

7. Sanne Troelsgaard, KoldingQ

Lise Munk

64

18. Julie Tavlo Petersson, Brøndby IF

Line S. Jensen

77

19. Louise L. Kristiansen, Brøndby IF

Johanna Rasmussen

     

 

Ikke benyttet

3

Janni Arnth Jensen

Linköpings FC

14

Frederikke Thøgersen

Fortuna Hjørring

17

Sarah Dyrehauge Hansen

Fortuna Hjørring

       

                                 


25. januar 2016, 11:49

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer: