Stor sundhedsgevinst i holdsporten

Nye undersøgelser viser, at børn der dyrker motion i foreninger er sundere og i bedre fysisk form end andre. Hele 98 pct. af børn i alderen 9-10 år, der går til fodbold lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Holdspillene giver den højeste intensitet og de mest bredspektrede sundhedseffekter blandt idrætterne.

Fodbold som holdsport giver børn en kæmpe gevinst, viser nye studier fra Syddansk Universitet, Odense og Københavns Universitet, Center for Holdspil og Sundhed. Foto: www.fodboldbilleder.dk


Det er ikke kun de sociale værdier, der er i centrum, når landets fodboldaktive børn om kort tid løber ud på græsset til forårssæsonen. Fire nye studier fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet viser, at fodbold i foreningslivet har store sundhedsfordele hos børn og unge. 98 procent af børn fra 9-10 år, der er aktive fodboldspillere i en forening, lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, mens det kun gælder 71 procent af de, der ikke er foreningsaktive.

”Vi har undersøgt en række idrætsgrene, og her ser vi, at holdspillene har høj intensitet i både forenings- og skoleregi. Særligt fodbold og håndbold har stor betydning for børns sundhed. Og to af vores nye studier viser, at børn der går til fodbold er sundere og har markant bedre fysisk form end de ikke foreningsaktive”, fortæller professor Peter Krustrup fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

”Piger og drenge der går til fodbold 1-4 gange om ugen har markant stærkere knogler, lavere fedtprocent og er i bedre fysisk form end de, der ikke går til idræt i en forening. Ja, faktisk præsterer piger på 8-16 år, der går til fodbold hele 40-140% bedre i en Yo-Yo konditionstest end ikke-foreningsaktive. Og de fodboldaktive drenge klarer sig 60-240% bedre end ikke-foreningsaktive,” afslutter Peter Krustrup.

I Danmarks Idrætsforbund, som samarbejder med Københavns Universitet, er der stor tilfredshed med resultaterne.

”Vi har længe vidst, at når vores børn går til idræt i en forening, så er det godt for dem. Men det er meget positivt, at det er så sundt og godt, som de nye undersøgelser viser,” siger adm. direktør Morten Mølholm i Danmarks Idrætsforbund, som også selv spiller fodbold, og som peger på, at foreningsidrætten også rummer mange andre fordele end de sundhedsmæssige:

”Mange af os har venskaber, der går langt tilbage, som stammer fra en forening, eller vi får nye med alderen, når vi skal prøve nye idrætter af. Foreningsidrætten kan noget helt særligt. Det er sjovt og givende samvær. Når man ved, at holdkammeraterne venter, så kommer man lidt nemmere og hurtigere ud af døren. Det gælder vist både som barn og voksen.”

Direkte og indirekte effekt
Undersøgelserne er foretaget i seks danske kommuner (Svendborg, Frederikssund, Roskilde, Ballerup, Frederiksberg og København) samt i Portugal. De viser markant bedre fedtprocent og kondital hos foreningsaktive børn i forhold til de ikke-foreningsaktive. Både fodbold, håndbold, basketball og floorball på små baner har høj intensitet og involvering. Mange andre idrætsgrene kunne blive det ved at foretage nogle enkle indgreb i træningen. For eksempel kan man organisere mindre hold og danne færre grupper som f.eks. til gymnastik for at reducere ventetiden foran redskaberne. Den fysiske aktivitet i foreningerne smitter af på resten af børnenes livsstil.

”Vi ser en tendens til, at foreningsaktive børn generelt lever et mere fysisk aktivt liv med mindre stillesiddende aktiviteter. Det er vigtigt, fordi stillesiddende børn generelt lever mere usundt og har større indtag af slik, chips og sodavand. Effekten af idrætsdeltagelse på børns sundhed er derfor både direkte og indirekte positiv,” siger Niels Wedderkopp, professor på Syddansk Universitet, som har gennemført flere store undersøgelser på Fyn.

Læs også dagens kronik i Politiken her

Af: DIF Kommunikation

29. marts 2016, 10:20

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer: