2016 tegner til rekordår for multibaner

Fem millioner kroner fordelt på 20 klubber skal sikre, at endnu flere kan snuppe cyklen til en multibane. Aldrig før er så mange baner blevet støttet i én tildelingsrunde i Nordea-fonden og DBU’s multibanepuljes treårige historie. I alt er 20 mio. kroner blevet fordelt på 69 multibaner.
69 multibaner har fået støtte fra Nordea-fonden og DBU's multibanepulje. FOTO: www.bentfoto.dk
Aakirkeby og Maribo er to af de klubber, som netop er blevet tildelt støtte til en multibane efter indstilling fra byens fodboldklub. Faktisk er det første gang, at klubber fra både Bornholm og Lolland-Falster får økonomisk støtte fra Nordea-fonden og DBU’s multibanepulje til anlæggelse af en bane.

”For os er fællesskaber nøglen til gode liv, og i den sammenhæng er multibaner fantastiske arenaer, fordi de giver mulighed for leg, bevægelse og mange typer boldspil sammen med andre året rundt,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter aktiviteter, der fremmer det gode liv.

”Vi har heldigvis fået en hel masse ansøgninger fra hele landet, så det var slet ikke svært at finde gode projekter at støtte – det sværeste for Styregruppen var at foretage den endelige udvælgelse. Derfor har vi valgt at fordele støtten til flere klubber i stedet for at give få klubber maksimalt tilskud,” fortæller Christian Bordinggaard, fondsansvarlig i Dansk Boldspil-Union.

Flere baner på vej
Puljens fem millioner kroner bliver fordelt mellem 20 klubber fra de i alt 69 ansøgninger. Det er femte gang, at Nordea-fonden og DBU tildeler en pulje penge til oprettelse af multibaner og første gang, at så stort et antal projekter får andel i puljen.

”Vi oplever, at ansøgningerne bliver bedre og bedre for hver runde, og selvom det er mange klubber, som i denne omgang får støtte, er markedet ikke mættet. Flere klubber arbejder seriøst med gode projekter, som er alment gavnlige og som lever op til samtlige krav for at modtage støtte,” forklarer Christian Bordinggaard.

I alt 69 klubber har i løbet af de seneste tre år fået tildelt støtte til anlæggelse af en multibane til fri afbenyttelse for alle hele døgnet. Se nedenfor, hvor du finder din nærmeste multibane. De grønne markeringer er de klubber, som skal i gang med arbejdet efter de netop har fået tilskud til projektet.





Om Nordea-fonden og DBU’s multibanepulje
Nordea-fonden støtter udbredelsen af multibaner med 20 mio. kr. fordelt i 2013, 2014, 2015 og 2016, med 5 millioner kroner i den pulje, der uddeles i marts 2016.
På multibanerne kan du spille alt fra håndbold til fodbold, hockey og basket – og hvad din fantasi ellers rækker til.
Det er endnu ikke besluttet, om det bliver muligt at ansøge om multibane fremadrettet.

Læs mere om Nordea-fonden og DBU's multibanepulje.

Således fordeler antallet af ansøgninger og støttemodtagere sig de seneste tre år:

Ansøgningsår
2013
2014
2014
2015
2016
 Antal ansøgninger
68
74
42
70
69
 1. gangsansøgere
 68  47  15 39
45
 Støttemodtagere  12  12  11 14
20


Tidligere nyheder:

Af: Maria Bach

10. marts 2016, 17:46

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer: