Polen venter de danske landsholdskvinder

Et direkte opgør om andenpladsen i kvindernes EM-kvalifikationsgruppe. Det er, hvad der venter de danske kvinder, når turen går til Polen først i april. Landstræner Nils Nielsen har i dag udtaget sin trup.
Nadia_500
Den danske trup til kampen mod Polen er klar. FOTO: fodboldbilleder.dk

Landstræneren er klar i spyttet, når det handler om Danmarks modstandere Polen i den kommende EM-kvalifikationskamp: Det bliver lidt af en opgave.

Andenpladsen i Gruppe 4 besiddes lige nu af Danmark med seks point efter tre kampe – skarpt forfulgt af Polen, der med en dårlige samlet målscorer end danskerne indtager tredjepladsen med pointlighed.

Derfor er der, ifølge den danske landstræner, lagt op til et spændende og lige opgør, når de to nationer tørner sammen.

”Polen er et hold, der kommer med selvtillid efter en finale plads i Cyprus Cup - den seneste turnering, de deltog i. De spiller hurtigt frem ad banen, og er meget direkte og stærke i de offensive omstillinger, så der kommer til at være høj spænding på gennem hele kampen, for det er to hold, der matcher hinanden rigtig godt,” fortæller Nils Nielsen.

Det danske kvindelandshold kommer med en broget baggage fra Algarve Cup, der endte med en 7. plads for de danske kvinder. Personlige fejl var én af årsagerne til, at det ikke blev til bedre resultater i det portugisiske, og det er der ikke plads til mod Polen, siger Nils Nielsen.

”Ved Algarve Cup mistede vi fokus efter vi præsterede godt i den første kamp mod Canada. Vi mistede simpelthen de fem procent, som gør, at vi laver de dumme fejl – og det er der ikke plads til mod Polen. De er simpelthen for gode,” siger Nils Nielsen.

De 18 kvinder, der skal sikre et godt udfald af kampen for danskerne er i dag blevet offentliggjort, og det er et rutineret holdkort, som landstræneren kan præsentere for fjerdedommeren i Polen.

Navnene Nanna Christiansen og Lise Munk er tilbage i nettotruppen, og det er bestemt ikke tilfældigt, at præcis de to spillere har fundet vej til den danske trup.

”Vi har valgt de spillere, som bedst kan løfte opgaven, og det har været vigtigt for os at have forskellige typer med, alt efter hvordan kampen udvikler sig. Nanna Christiansen er boldfast og en god pasningsspiller, som er rigtig dygtig til at holde fast i bolden – mens Lise Munk er dygtig i feltet, hvis I står i en situation, hvor vi skal satse eller får mange standardsituationer i mod os i de sidste ti minutter af kampen. Så vi er forberedt på lidt af hvert,” siger landstræneren.

Den danske trup mod Polen kan findes her:

  1. Stina Lykke                         OB
  2. Line Røddik                        Lyon
  3. Janni Arnth                         LFC
  4. Simone Boye                     BIF
  5. Theresa Nielsen                BIF
  6. Julie Trustrup                     BIF
  7. Line Jensen                       Fortuna
  8. Pernille Harder                  LFC
  9. Sanne Troelsgaard           KQ
  10. Nadia Nadim                     Portland
  11. Katrine Veje                       BIF
  12. Johanna Rasmussen        Kristianstad
  13. Nanna Christiansen          BIF
  14. Mie Jans                            BIF
  15. Stine Larsen                      BIF
  16. Cecilie Kramer                  Fortuna
  17. Sarah Dyrehauge             Fortuna
  18. Lise Munk                          1.FC Køln
Det danske U23-landshold samles ved en træningslejr kort efter kampen mod Polen, og truppen til samlingen er ligeledes i dag blevet offentliggjort. Du kan finde truppen lige her

Af: Mia Kjærgaard

16. marts 2016, 12:06

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer: