Hvordan skal dansk fodbold spilles i fremtiden?

Vil du vide mere om, hvordan dansk fodbold skal spilles i fremtiden? Og vil du have praktiske eksempler med dig hjem? Så husk at tilmelde dig Store Trænerdag!


Deltagelse af Kris Van Der Haegen til Store Trænerdag 2015. Foto: Fodboldbilleder.dk


Åge Hareide er førstemand for herrelandsholdet – men han er også med helt fremme, når det kommer til udviklingen af dansk fodbold. Den rødhvide spillestil skal føre mange danske landshold til slutrunder i fremtiden, og det kræver, at ”Den Røde Tråd” tilpasses til nutiden.

På årets Store Trænerdag får du derfor eksklusiv viden om fremtidens ”Røde Tråd”, når Talentudviklingschef i DBU, Flemming Berg, kaster lys over dansk talentudvikling, mens Åge Hareide går i dybden med, hvordan dansk fodbold skal spilles mere offensivt med et større fokus på den sidste tredjedel af banen. 

Teorien skal naturligvis også omdannes til praksis, og derfor foregår en del af Store Trænerdag på Brøndbys grønsvær. Først vil DBU’s talenttrænere Martin Bloch og Thomas Slosarich demonstrere konkrete øvelser rettet mod ungdomsrækkerne, mens Danmarks U21-landstræner Niels Frederiksen i samspil med assistenttræner Henrik Clausen ligeledes deler ud af eksempler på øvelser – med fokus på de ældre årgange.

På Store Trænerdag har du altså mulighed for at få fagligt og praktisk kendskab til de nyeste tendenser i dansk fodbold, du får inspiration til din egen træningsbane, og så får du muligheden for at stille spørgsmål til eliten af dansk fodbold - dem, der på den ene eller den anden måde lever af det, vi alle går så meget op i; trænergerningen.

”Vi er stolte og glade for at kunne præsentere så mange landstrænere på én gang. Det får man ikke andre steder. Derfor forventer vi også, at der bliver inspiration på alle niveauer hele dagen, og vi ønsker at give jer eksklusivt indblik i relanceringen af Den Røde Tråd,” fortæller Peter Rudbæk, Trænerudviklingschef hos DBU.

Ses vi til en nørdet trænerdag den 5. maj 2016 på Brøndby Stadion? Det håber vi!

Pssssttt.. Det er plads nok til alle, så tag endelig din trænerkollega under armen. Vi glæder os til at se dig! 

Tilmeld dig her.

Af: DBU Kommunikation

23. marts 2016, 11:02

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer: