Pokalfinale-gentagelse i kvartfinalerne

Fredag blev der trukket lod til kvartfinalerne i DBU Pokalen, der spilles i begyndelsen af april, hvor flere store pokalbrag er i vente. AGF har mulighed for at revanchere sidste års nederlag til F.C. København i finalen.

Foto: fodboldbilleder.dk
DBU Pokalens afgørende fase blev sparket i gang for to uger siden med de otte kampe i 4. runde, der bød på masser af mål, men ingen overraskelser. 

Seks ALKA Superliga-hold og to mandskaber fra den næstbedste danske fodboldrække var derfor i bowlen, da det fredag blev afgjort, hvem der mødes i kvartfinalerne af DBU Pokalen.  

Og der må have været et par jubelbrøl rundt omkring i det danske land, da lodtrækningen bød på flere interessante parringer deriblandt en gentagelse af sidste års finale mellem FCK og AGF.

Tre Superliga-brag og et rent 1. Divisions-opgør blev det til.  

De mødes i kvartfinalerne

Næstved BK - Vendsyssel FF 
Randers FC - Brøndby IF
F.C. København - AGF
AaB - FC Midtjylland

De fire kvartfinaler spilles tirsdag den 4. april til torsdag den 6. april.
17. marts 2017, 10:26

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Én drøm, én chance, én vinder – følg DBU pokalen her