Årets Dommer 2014





Årets Dommer - nominerede 2014

Mads-Kristoffer Kristoffersen
Mads-Kristoffer Kristoffersen har gjort lynkarriere, efter han debuterede som Superligadommer i 2011. Her har han udviklet sig til en topdommer med en konsekvent linje. Præstationerne i den bedste danske række betød, at den 31-årige dommer i 2013 debuterede på internationalt plan. Han arbejder særdeles seriøst med både sin fysik og egen læring og vidensdeling.

Kenn Hansen - VINDER
Kenn Hansen er pt Danmarks højest rangeret dommer og har haft en flot udvikling internationalt – noget der blandt andet betyder, at han er valgt til FIFA’s bruttohold af kommende VM-kandidater. Også i Superligaen har Årets dommer 2012 vist et både stabilt og højt niveau. 34-årige Kenn Hansen arbejder koncentreret med fysikken, men lige så meget med den personlige udvikling - blandt andet ved hjælp af en gennemgang af sine kampe på DVD. 

Jakob Kehlet
Jakob Kehlet har siden 2009 dømt kampe i den danske Superliga og siden 2011 på internationalt plan. Han gennemfører sine kampe i Danmark på et konstant højt niveau. Et niveau der hele fem gange har betydet, at den 34-årige dommer er blevet nomineret til titlen som Årets dommer. Han er desuden en god kollega, der altid er klar til at bistå andre – både når det gælder arbejdet med talentudviklingen og breddedommere og ikke mindst vidensdeling med sine dommerkollegaer.

Michael Tykgaard
Det er fjerde gang, at Michael Tykgaard er nomineret som Årets Dommer. Det skyldes, at han siden sin debut i Superligaen i 2010 har vist konstant højt niveau i samtlige kampe. Det gælder også internationalt, hvor han siden 2012 har haft titel af FIFA-dommer. Den 37-årige dommer, der til daglig arbejder ved Politiet, er desuden dygtig til at få selv de vanskeligste kampe til at forløbe på en fair måde.





Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer: