Årets Talent, mænd 2014




Årets Talent 2014 - nominerede:

Yussuf Yurary Poulsen
Yussuf Poulsens utraditionelle karrierevalg har givet pote, og i 2014 har han præsteret på konstant højt niveau. Han har været en absolut profil og drivkraft i RB Leipzigs opstigning i tysk fodbold, hvor han med fysik, hurtighed og målfarlighed er klubbens topscorer. Efter flere imponerende præstationer og mål på U21-landsholdet, fik Yussuf debut på A-landsholdet i efteråret 2014, og et stort internationalt gennembrud kan være nært forestående.

Pierre Emile Højbjerg - VINDER
Pierre Emile Højbjerg var i 2014 en vigtig og betydningsfuld spiller på det danske U21-landshold. Det betød et naturligt spring op til A-landsholdet, og også her viste han sig som en markant spiller. Han har ligeledes spillet gode kampe for ét af Europas bedste klubhold, FC Bayern München. Pierre har med stor tydelighed vist, at han er en alsidig spiller, som også har vist, at han på højeste niveau kan spille flere pladser på banen.

Uffe Bech
Uffe Bech har det seneste år markeret sig som én af de største profiler i Superligaen. Den lille lynhurtige FC Nordsjælland-kantspiller er konstant udfordrende og målfarlig, og er særdeles svær at håndtere for modspillerne. Uffe leverede i 2014 flere flotte præstationer for U21-landsholdet, hvilket resulterede i en fortjent A-landsholdsdebut i oktober i EM-kvalifikationskampen mod Albanien.

Lasse Vigen Christensen
Lasse Vigen har mødt udfordringer i karrieren på både de danske ungdomslandshold og i sin klubkarriere, men han har med hårdt arbejde, ærgerrighed og professionalisme udviklet sig markant i 2014. Lasse har været en absolut nøglespiller på det succesfulde danske U21-landshold. Han har samtidig tilspillet sig en stamplads for Fulham FC, hvor tager ansvar og styring på den centrale midtbane, og samtidig er chanceskabende og målfarlig.


Vinderen afsløres fredag den 27. februar ved prisoverækkelsen i Odense


Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer: