Sådan spiller du

Børnefodbold

Om Holdninger & handlinger

DBUs holdninger til børne- og ungdomsfodbold.


DBU har siden 2006 arbejdet med konceptet ”holdninger og handlinger – den nye måde at tænke og spille børne- og ungdomsfodbold”.

”Holdninger og handlinger” gør i tanker og udførelse op med den traditionelle måde at spille fodbold på blandt børn og unge mennesker, og skal betragtes som et værdigrundlag der skal sikre sunde og udviklende trænings- og kampmiljøer i børne- og ungdomsfodbolden.

Spillet skal fremover spilles på børnenes og de unges præmisser; al træning skal være med bold, spil på små områder med mange boldberøringer, dimensionerne af banerne bliver tilpasset aldersgruppen, tre forskellige størrelser på målene, boldenes størrelse og vægt tilpasses, weekend-stævner erstatter traditionelle turneringer, ind med oplevelsen og ud med resultater og stillinger, ”nye fodboldregler”, ingen ”mesterskaber” for børn under 12 år, spillerne skal ikke inddeles efter deres færdigheder men følge deres kammerater og aldersinddeling med rene årgange.

Du kan læse mere om konceptet på disse sider, hvor vi løbende vil opdatere siderne i takt med udviklingen på området. 

DBUs holdningshæfte

De 10 forældrebud

Skriv kommentar (Kræver login)

2 Kommentarer:

  • Hej Bo!
    Tak for din kommentar. DBU har allerede anbefalinger til hvor fokus bør være, især når vi taler om børnefodbold. I vores holdningshæfte H&H findes der nogle tydelige statements. Bl.a.:

    "Børnefodbold skal spilles på børnenes præmisser, hvor det er den gode stemning, der er essentiel - IKKE RESULTATET".

    Og: "Det er DBU's opfattelse, at man med fordel bør fokusere på udviklingen af spillernes færdigheder fremfor holdresultater".

    Det er som du jo selv giver udtryk for, rigtig svært at regulere sig ud af, fordi det er meget selektivt holdningsbaseret. Så DBU's opfordring er klar...

    Trænere bør agere loyalt og være tro imod det niveau der udbydes stævner i, og udtage spillere der passer ind i det pågælende niveau... "Lige hold leger bedst" som man siger.

    Mvh.: Morten Nielsen/Projektleder Børnefodbold
    10. juni 2016, 11:24    
    Morten N
  • Hvorfor tænker trænerne ikke over hvordan det tabende hold har det - især i den dårligste række...

    Nu har jeg set det igen igen. Det hold jeg træner er ikke særlig godt og vi taber de fleste kampe i c-række (den dårligste række). At tabe har jeg det egentlig ok med. Men dervhvir kæden hopper af er de kampe hvor modstanderen har 1 eller 2 spillere som bare er meget bedre end alle andre. Selvom deres hold fører med 5-6 mål så bliver de ved med at spille de bedste spillere i stedet for at give dem en pause og give det andet hold bare en minimal mulighed for at være med i kampen og i det mindste ikke tabe med 10 mål.

    Jeg forstår simpelthen ikke hvordan en træner for et hold der fører med 5-6 mål ikke kan se at han skal give de bedste spillere på hans hold en pause i en sådanne situation.

    Jeg har hørt argumentet: "det skal jo ikke gå ud over de gode spillere at det andet hold er så dårligt". Den køber jeg ikke. Så kunne de gode spillere jo spille på et højere niveau istedet (tit har klubberne hold i bedre rækker i forvejen).

    Det ærger mig grænseløst at trænerne ikke tænker mere på det andet hold i ovenstående situationer. Det svært at gøre noget ved, men man kunne opfordre til at hvis et hold er foran med mere end 5 mål at man så begynder at give sine beste spillere en pause.

    Mvh

    Bo
    09. juni 2016, 23:06    
    boyebusk