Aktiviteter og stævner

Mikrofodboldskole

76 anbefalinger
Fodbold og leg - en fælles fodboldoplevelse !

DBU's Mikrofodboldskole er for de seks- til otte-årige (i 2013 årgang 2005, 2006, og 2007). Skolen er dermed de yngste drenge og pigers svar på den ”rigtige” fodboldskole.

Mikrofodboldskolen afholdes hvert år i to weekender (fredag til søndag).

I 2013 afholdes Mikrofodboldskolen over disse to weekender: d. 3.-5. maj eller d. 24.-26. maj.

Fælles fodboldoplevelse
På grund af deltagernes alder, skal enten mor, far eller en anden voksen hver dag følges og deltage med barnet på mikrofodboldskolen. Der er dermed lagt op til en stor fælles fodbold- og lege-oplevelse!

Programmet på DBU's Mikrofodboldskole er tilpasset deltagernes alder, udvikling og fysiske formåen helt i tråd med DBU's Holdninger og handlinger om børnefodbold

Weekenden byder på fodboldtræning gennem lette tekniske øvelser og almindelig leg. I en meget stor del af legene og træningsøvelserne er den voksne aktivt inddraget som medspiller, målstolpe, dommer og så videre.

Læs mere om DBU's Mikrofodboldskole og andre aktiviteter.

Find en Mikrofodboldskole nær dig

Alt om tilmelding og praktiske oplysninger

Er du årgang 2005, kan du også deltage på DBUs Fodboldskole

Læs også om Pigeraketten, en aktivitet kun for piger!

Skriv kommentar (Kræver login)

5 Kommentarer:

  • Hej Louise. Det er den enkelte klub der administrerer eventuelle ventelister. Så du kan forsøge at kontakte Tommerup. Held og lykken med jagten på billetten :)
    09. april 2013, 10:41    
    Mette
  • Hej...
    Jeg har en dreng som rigtig gerne vil på Mikrofodboldskole i Tommerup. Jeg har lige været inde for at købe billet, men alt er udsolgt. Er der mulighed for at komme på noget venteliste, eller er der chance for at der bliver åbnet op for flere tilmeldninger

    Mvh Louise
    09. april 2013, 08:54    
    LouiseLarsen
  • Hej Bendix.
    Du skal ikke undskylde, jeg har jo heldigvis god tid til at melde til stævnet efter at forældrene har meldt til fodboldskole, så derfor må vi jo bare melde fra til stævnet som der er færrest tilmeldte til.
    18. januar 2013, 21:22    
    Finn K.
  • Hej Finn.

    Det kan som bekendt være svært at få alt til at gå op i foråret, når der ligeledes er mange weekender hvor der er helligdage involveret. Netop derfor har vi valgt at DBU's Mikrofodboldskole valgfrit kan afholdes i to mulige weekender. Dette skulle gerne give hold og spillere i målgruppen mulighed for at kunne deltage i begge begivenheder. Således kan børn/hold i den ene afviklingsweekend deltage i DBU's Mikrofodboldskole og i den næste weekend i et af DBU Sjællands stævner. Vi beklager hvis det for dit hold ikke lader sig gøre på denne måde.
    18. januar 2013, 10:01    
    Bendix
  • Hej DBU.

    Hvorfor skalMikrofodbold skole og SBU stævner altid være i samme weekend. Det er lidt ærgerlig når man har et lille hold og skal prøve at få et hold til stævne og nogle til mikro skole.
    Det er ikke altid til at få det til at gå op.
    17. januar 2013, 21:24    
    Finn K.


 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: