DBU og lokalunionernes har lanceret fælles smartphone applikation til Iphone & Android!

Fodbold skal spilles/opleves/ses/leges ude i marken. På banerne, på stadions, på gader, i sandet på stranden, i skolegården, i haller og masser af andre steder. Fælles for disse er at de er væk fra vores normale base. Det betyder også at vores behov for information og kommunikation ændrer sig. Når vi forlader hjemmet, studiet eller arbejdspladsen, bevæger vi os væk fra den bærbare eller stationære PC, og over på vores smartphone!
Derfor er det helt naturligt at DBU og lokalunionerne har lanceret en fælles app for dansk fodbold.
Vi er dog startet i et hjørne, for vi vil rigtig gerne have, at du som bruger, er med til at bestemme retningen for udviklingen.
Grundstenene i version 1 er følgende:
* Kampprogrammer, stillinger og resultater for ALLE rækker i landet
* Nyheder
* Værktøjskassen - mulighed for at indberette resultatet for en kamp
* "Mine hold" (abonnement)
App’en er gratis at downloade og størsteparten af funktionerne er gratis at benytte. Ønsker du at gøre brug af genvej til Mine hold (så mange favorithold du vil følge) samt et udvalg af push-i forhold til disse, kan du tegne et abonnement, således:
1 måned = 7 kroner
3 måneder = 13 kroner
6 måneder = 19 kroner
Push-notifikationer – som du har mulighed for at få - er
- Kampændringer for Mine hold
- Resultater for Mine hold
- Kampstart vedr. Mine hold
og i øvrigt
- Kampændringer for række/pulje (en/flere valgte rækker/puljer)
- Resultater for en række (en/flere valgte rækker/puljer)
- Kampstart for kampe (en/flere valgte rækker/puljer)
De midler som genereres via abonnementer vil blive brugt til den løbende udvikling af app'en.
Mød os på de sociale medier
Vil du være med til at præge udviklingen på app’en eller bare holde dig orienteret om udviklingen generelt, så følg os på de sociale medier.
Vi glæder os til også at være en del af din mobile hverdag!