Klubuddannelse

I Danmark er foreningsstrukturen og -kulturen stærk, og mange mennesker arbejder frivilligt i fodboldklubber over hele landet, hvor de yder en kæmpe indsats for at få fodbolden til at rulle.

DBU og Lokalunionerne tilbyder klubberne forskellige former for støtte for at lette den frivillige indsats i klubberne.

Blandt mange tiltag har DBU et korps af udviklingskonsulenter. DBUs breddekonsulenter arbejder ud fra lokalunionerne og er dermed tæt på klubberne. 

Klubbesøg er omdrejningspunktet for deres arbejde. Breddekonsulenterne foretager årligt 500-600 klubbesøg over hele landet. Et af fokusområderne for disse klubbesøg er Klubudvikling, der har høj prioritet.

Kursusudbuddet indenfor klubuddannelse rummer kurser af forskellig varighed og karakter. Der kan læses mere om hvert enkelt kursus ved at klikke på dem i menuen til venstre. Kursuspriserne er holdt nede af DBU således, at prisen ligger på et niveau, der giver klubberne et incitament til at dygtiggøre sig.

DBU har også puljer, der løbende kan søges. De forskellige puljer støtter fodboldklubber, der sætter fokus på klubudvikling, nytænkning, aktiviteter og integration.

Udover konsulentbistand, et bredt kursusudbud samt puljer, har DBU Uddannelse udviklet forskellige hjælpeværktøjer til klubber og foreninger. Det er vigtigt, at der hele tiden udvikles værktøjer, som kan gøre gavn og nytte i klubber og foreninger.

Har I spørgsmål eller ideer til, hvordan vi sammen kan gøre arbejdet som frivillig leder lettere og bedre, er I velkomne til at kontakte DBU Uddannelse på telefon: 43 26 22 23

.

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook