IT-cover

IT-tilbud

Livescore eller Kampfakta

DIN kamp er vigtig for dig og dem du kender – med livescore kan du videregive live kampdata fra jeres kamp via Fodbold app’en!
Livescore

Hjemme- eller udehold vælger en person til at livescore kampen. Hjemmeholdet kan sætte sig på livescoren i op til 7 dage før kampen, medens der åbnes for udeholdet 24 timer før.

Det kan være en holdleder, en forælder eller en helt tredje. Forudsætningen er dog blot at klubben har blåstemplet vedkommende i KlubOffice ved at give personen hvervet "livescore/kampfakta indberetter", så vi – og alle interesserede – er sikre på at data er valide.

Det er ikke et krav at føre live score, da vi ikke kan pådutte klubberne denne opgave. Men vi håber naturligvis at klubberne selv kan se idéen med at live score, så alle dem som ikke har mulighed for at overvære kampen på anlægget, også får mulighed for at følge med!

Når kampen fløjtes op, starter holdlederen (eller den som nu er udpeget) livescoren. Når der scores, skiftes ud og/eller tildeles gule/røde kort, fører holdlederen dette elektronisk på sin smartphone (Fodbold app’en er udviklet til iOS og Android.). Det betyder at vi kan sørge for at de som har valgt det, får pushbeskeder når der sker udvikling i kampen.

Når dommeren fløjter kampen af, afslutter holdlederen livescoren og den færdige statistik er nu tilgængelig på web/app.


Kampfakta

Blev jeres kamp ikke livescoret, så er der mulighed for at bruge ”Kampfakta” i stedet. Mens Livescore er UNDER kampen, er Kampfakta samme funktion blot EFTER kampen.

I Kampfakta (som kan tilgås via resultatindberetning på ”Mit DBU” (login her på siden) eller i vores holdværktøj ”KampKlar” samt i Fodbold app'en kan du – efter kampen (og hvis ikke den er livescoret) – føre kamphændelserne ind, således at statistikken samles op på spillerne/holdet. I Kampfakta kan du også redigere førte hændelser for eget hold, f.eks. hvis en forkert målscorer er anført.


Brugerkommentarer og upload af billede

En ting er de kolde kampfacts, noget andet er at mærke følelser, passion og hold/klub-ånd! Vi tilbyder også alle brugere at kommentere på kampen før, under og efter. Ydermere kan der uploades billeder fra kampen direkte inde fra Fodbold app’en. Så når du står derude og lige ”skyder” det perfekte action- eller stemningsbillede fra kampen, så kan du hurtigt dele det med dem som følger med hjemmefra.

Dermed samler vi en helstøbt kampoplevelse på app/web; kampstatistik, brugerkommentarer og kampgalleri.

Statistik fra Livescore/Kampfakta bliver i øvrigt dynamisk videreført til det Klub-CMS, således at data vises direkte på klubbernes hjemmesider!



Kampfakta

Billedet herover viser et eksempel på Kampfakta for en kamp.


Hvorfra og hvilke rækker?

Livescore føres fra Fodbold app'en. For at kunne livescore for din klub, kræves det at klubben via KlubOffice har tildelt dig hvervet "Livescore/kampfakta indberetter". I elitekampe administreret af DBU/Divsionsforeningen er der endnu ikke livescore mulighed fra. Det skyldes at holdkort delen til eliten ikke er på plads, og derfor kan spillernavne ikke hentes til brug for livescoren. Disse rækker følger formentlig i 2016.

Livescore/kampfakta er naturligvis kun tilgængeligt i de rækker som der - jf. holdninger og handlinger - vises resultater/stillinger på.

Skriv kommentar (Kræver login)

17 Kommentarer:

  • @Thomas,

    Er du mon fra udeholdet? Kan det være derfor?

    Jf. ovenstående "Hjemme- eller udehold vælger en person til at livescore kampen. Hjemmeholdet kan sætte sig på livescoren i op til 7 dage før kampen, medens der åbnes for udeholdet 24 timer før."

    Hvis du er fra udeholdet, vil kampen således først fremgå som mulig 24 timer før kampstart.

    Hvis du er fra hjemmeholdet, så send lige dit brugernavn til fodbold@dbu.dk, så kigger vi lige nærmere på om det er dine rettigheder, som mangler et flueben.

    Der er åbnet for det på rækken, så det er ikke der at problemet ligger.

    Uanset hvad, så skal vi nok få det løst :-)
    16. juni 2016, 21:09    
    Heidi Lüthje
  • Hej DBU

    Kamp nr. 525189 fremgår ikke på LiveScore, så jeg kan ikke vælge at lave live indberetning på den, er det noget I kan løse da kampen spilles på lørdag ?
    16. juni 2016, 16:04    
    Thomas Petersen
  • @Thomas Lind.
    Det lyder dejligt at I også kan se fordelen i at benytte Livescore.
    Jeg har lige tjekket op på Kvinde-LP og her er muligheden for at livescore slået til.
    Vi har haft andre kampe i samme række, som har kørt med LiveScore og der findes ingen regler om at det lukkes til dommeren ?
    Det der lukkes til dommeren er at han/hun skal indeberette resultat og har man benyttet livescore, bliver dommeren præsenteret for dette.
    Kan du ikke næste gang i spiller LP, nappe et skærmbillede, såfremt du rammer samme besked, da vi meget gerne vil få kigget på det.
    Omkring futsal hos DBUSjælland, synes jeg du skal skrive en mail til dem omkring dette, da det er et valg LU helt selv styrer.
    /Morten
    11. maj 2016, 09:14    
    Morten Holst
  • Vi søger så vidt muligt at indberette livescore på alle holdets kampe i KS1, Kvinde-LP og U19 Piger Øst (97-98). Dels er det nemmere end at skulle indberette kampfakta bagefter med det er især påskønnet af de holdkammerater som ikke kan være tilstede og forældre mv. Som i selv skriver: "DIN kamp er vigtig for dig og dem du kender – med livescore kan du videregive live kampdata fra jeres kamp via Fodbold app’en!"

    Men i dag ifm Kvinde-LP 2016/2017 kamp 269934 Farum BK - Melby Liseleje IF var det IKKE muligt at indberette Livescore/kampfakta ! Den var låst til dommeren.

    Så er spørgsmålet så hvorfor DBU blokere for livscore ved forlods at påsætte dommeren som låst indberetter - han kunne godt selv se det tåbelige at man derved umuliggjorde "livescore" og at han bagefter selv skulle bruge tid til indberetning af kampfakta.

    DBU blokerer således for sin egen målsætning - og det fremmer jo ikke udbredelsen af systemet!

    Det kan også undre at DBU og/eller DBU-SJ ikke anvender sit eget livescore/kampfakta system til vinterens indendørsstævner. Vi deltog fx i Futsal i KS og U15 - og her sad samtlige dommerborde, fra indledende stævne til finalerunden i Roskilde og skrev resultater på papir. Alene alt det bøvl som tilskuere og især trænere har ved at skulle følge med i puljestilling kunne undgås hvis man gjorde brug af LiveScore obligatorisk !!
    10. maj 2016, 23:13    
    Thomas Lind
  • @Kim og @Tobias,

    Lige nu via Kampfakta på web (Mit DBU øverst til højre). I en snarlig version også via app'en!
    29. april 2016, 11:01    
    Heidi Lüthje
Vis alle kommentarer