Billetsalg

Ordensreglement

1 anbefalinger

Tilskuere er underlagt to sæt ordensreglement (DBUs ordensreglement og stadions ordensreglement) samt eventuelle foreskrifter fra myndigheder eller politiet.

Der vil af naturlige årsager være store sammenfald mellem de to reglementer, hvorfor vi herunder kun gengiver DBUs ordensreglement og henviser til det pågældende stadions ordensreglement, som fremgår af skiltningen på de pågældende stadioner og/eller deres websites.


Adgang og ophold:

Billetten giver adgang til dét indgangs-, service- og tilskuerområde, som fremgår på billetten. Forsøg på adgang til eller ophold i andre områder er forbundet med bortvisning fra stadion.

Det er på intet tidspunkt før, under eller efter den almindelige gennemførelse af arrangementet tilladt at forcere hegnet, som adskiller tilskuerpladserne fra baneområdet. Hvis tilskuere forcerer hegnet til banen, kan DBU blive idømt bøder af turneringens arrangør og i værste fald miste retten til at spille kvalifikationskampe i Parken eller andre stadioner.


Må ikke medbringes:

- Fødevarer,
- drikkevarer,
- termokander,
- flasker og dåser,
- skarpe genstande,
- løbehjul og rulleskøjter,
- kompressorhorn og laserlys,
- større videokameraer og fotografiapparater,
- enhver form for våben, våbenlignende eller våbenbrugbare genstande,
- enhver form for fyrværkeri og pyroteknik må hverken medbringes eller antændes.

Øvrige effekter, der skønnes at kunne være farlige, vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde af kontrollørerne.


Alkohol og euforiserende stoffer:

Kun alkohol købt på stadion må indtages.

Alkohol og euforiserende stoffer må hverken medbringes og indtages.

Beruselse og påvirkning af euforiserende stoffer er forbundet med risiko for den pågældende og for andre tilskuere. Berusede og påvirkede tilskuere vil blive afvist ved indgangen eller bortvist efter indgang til stadion.


Nødstilfælde og evakuering:

I nødstilfælde og ved evakuering af stadion skal tilskuerne nøje følge stadions beredskabs- og rømningsplan herunder retningspile for evakuering fra de enkelte tribuneafsnit.

Voksne tilskuere opfordres til at medvirke til at bringe børn, unge og ældre tilskuere i sikkerhed.

Stadionspeakerens anvisninger skal følges.


Afvisning og bortvisning:

Overtrædelse ordensreglementet kan være forbundet med afvisning til eller bortvisning fra stadion.

DBUs arrangementsansvarlige, kontrollører og politi har hjemmel til at afvise og bortvise tilskuere, der tilsidesætter ovenstående betingelser.

Afvisning eller bortvisning medfører ikke tilbagebetaling af billetpris eller dækning af nogen anden form for omkostning direkte eller indirekte relateret til arrangementet eller episoden.


Erstatningsansvar:

Overtrædelse af betingelser og reglement kan være forbundet med afvisning, bortvisning og/eller erstatningsansvar.

DBU vil enkeltvis eller kollektivt gøre et erstatningsansvar gældende overfor den eller de personer, der forårsager bødestraf og/eller for anticiperede indtægtstab forbundet med et forbud mod at spille én eller flere kvalifikationskampe i Parken eller andre stadioner.

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Landsholdsdatabasen

Fra Carl Skoma'r til Nicklas Bendtner...

Vi har samlet alt statistik fra samtlige landskampe siden 1908.

 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: