Niels Frederiksen




Med bred erfaring fra Europa League-gruppespil, Superliga og talentudvikling blev den 44-årige Niels Frederiksen den 27. august udnævnt som ny U21-træner. Niels Frederiksen tiltrådte pr. 1. september på en foreløbig to-årig aftale. Dermed skal han være i spidsen for holdet i EM-kvalifikationen frem mod EM i Polen i 2017 og OL i Rio i 2016  

Niels Frederiksen har fået størstedelen af sin træneropdragelse i København – først i B93, hvor han startede som ungdomstræner og efterfølgende blev talentchef.

I 2006 blev han tilknyttet Lyngby Boldklub som talentchef og træner for U19-holdet og var med til at udvikle både nuværende og tidligere U21-profiler som Yussuf Poulsen og Uffe Bech. I 2009 overtog han cheftrænerposten for 1. divisionsholdet, som han året efter sikrede oprykning til Superligaen.

 I 2013 blev Niels Frederiksen hentet til Esbjerg fB som cheftræner og var blandt andet med til at få holdet videre fra gruppespillet i Europa League i 2014. 

Om Niels Frederiksen 

Trænerkarriere
1990 – 1996: B.1913 (ungdomstræner)
1997 – 2005: B. 93 (ungdomstræner) 
2005-2006: B. 93 (talentchef)
2006 -2008: Lyngby BK (U19 + talentchef)
2009-2013: Lyngby BK (1. Division/Superliga)
2013-2015: Esbjerg FB (Superliga)
Nomineret til prisen som Årets Træner ved Dansk Fodbold Award 2010 og 2011

Træneruddannelse

2001: UEFA A Licens
2011: UEFA Pro Licens 2010 og 2011 

Fakta:
  • Født: 5. november 1970 – 44 år
  • Uddannelse: Kandidatgrad i økonomi (cand. Oecon.), Syddansk Universitet