Landshold

Landshold

Indstilling årgang 2004

 

Frem til tirsdag den 27. juni at det muligt for alle landets klubber at indstille talentfulde piger årgang 2004 til U14 talenttræning.

De spillere, der bliver indstillet fra klubberne, vil blive tilbudt deltagelse i minimum én udtagelsessamling og ca. 180 spillere på landsbasis bliver tilbudt deltagelse i DBU U14 talenttræning i 2017/18.

Indstillingskriterier

DBU ønsker at give spillerne gode oplevelser i forbindelse med udtagelsessamlinger og talenttræning. Det er derfor vigtigt, at det er de rette og mest talentfulde spillere, der bliver indstillet.

Alle spillere der indstilles skal have en stor træningsiver og vilje til at lære. De skal træne min. 3 gange om ugen – også om vinteren - samt lave stabilitetsøvelser/skadesforbyggende træning.

DBU scouter primært efter spillernes fodboldmæssige spidskompetencer indenfor de fysiske, mentale, tekniske og/eller taktiske parametre.

Markspilleren kan fx have en eller flere af følgende fodboldmæssige spidskompetencer:

  • Boldkontrol
  • Skudstærk
  • Målscorer
  • Hurtighed
  • Vindermentalitet
  • Hovedspil
  • Driblestærk
  • Spilintelligens
  • Modig
  • Nærkampstærk

Det vigtigste for en keeper er at de har lysten og viljen til at stå på mål. Her ud over må de også gerne have en eller flere fodboldmæssige spidskompetencer:

  • Har indlevelse og engagement i kampe og træning fysisk og verbalt 
  • Er gode til at redde afslutninger i kampe
  • Er modige og har vindermentalitet
  • Har god gribe- og kasteteknik samt kan spille med fødderne


Antal spillere, der kan indstilles

Det er muligt at tilmelde nedenstående antal spillere pr. klub. 

  • Højeste lokalunionsrække: Max. 5 markspillere og en keeper
  • Næsthøjeste lokalunionsrække: Max. 3 markspillere og en keeper
  • Øvrige rækker: Max. 2 markspillere og en keeper

Spillerne skal indstilles via dette elektroniske indstillinskema.

Klubber, der har udfordringer med hvilke spillere de skal indstille, eller synes de har flere potentielle spillere end det er tilladt at indstille, bedes hurtigst muligt kontakte talentudviklingskoordinator Thomas Jensen.

Bemærk at alle klubber har mulighed for at indstille en keeper. DBU har erfaret at mange af de dygtige keepere på landsholdene har været markspillere, da de var yngre. Klubberne må derfor gerne overveje om der evt. er en markspiller, der har potentiale til at blive en dygtig keeper jf. ovenstående scouting kriterier. Er der klubber, der ønsker at indstille mere end en keeper, bedes de kontakte talentudviklingskoordinatoren.

Datoer for udtagelsessamlinger

Der er planlagt følgende datoer for udtagelsessamlinger. Alle spillere vil blive inviteret via e-mail til til en første udtagelsessamling og vil herefter få besked om de skal deltage i anden udtagelsessamling.

U14 Jylland Nord

Første udtagelsessamling: 
  • Søndag den 27. august i Brønderslev kl. 10.00 - 12.00 eller kl. 14.00 - 16.00
  • Mandag den 28. august i Aars kl. 18.00 - 20.00
Anden udtagelsessamling:
  • Søndag den 10. september i Hjallerup mellem kl. 10.00 - 12.00 eller kl. 14.00 - 16.00
U14 Jylland Midt

Første udtagelsessamling:
  • Søndag den 13. august i Hørning kl. 10.00 - 12.00 eller kl. 14.00 - 16.00
  • Søndag den 20. august i Mejrup kl. 10.00 - 12.00 eller kl. 14.00 - 16.00
  • Søndag den 27. august i Kjellerup kl. 10.00 - 12.00 eller kl. 14.00 - 16.00
Anden udtagelsessamling:
  • Lørdag den 23. september i Kjellerup kl. 10.00 - 12.00 eller kl. 14.00 - 16.00
U14 Jylland Syd

Første udtagelsessamling:
  • Onsdag den 16. august i Haderslev kl. 18.00 - 20.00 
  • Onsdag den 23. august i Varde kl. 18.00 - 20.00
  • Søndag den 3. september i Vinding kl. 10.00 - 12.00 eller kl. 14.00 - 16.00
Anden udtagelsessamling:
  • Søndag den 24. september i Vinding kl. 10.00 - 12.00 eller kl. 14.00 - 16.00
U14 Fyn

Første udtagelsessamling:
  • Søndag den 3. september i Tommerup kl. 10.00 - 12.00 eller kl. 13.50 - 15.30
  • Tirsdag den 5. september i Tommerup kl. 18.00 - 20.00
Anden udtagelsessamling:
  • Søndag den 24. september i Tommerup kl. 10.00 - 12.00 eller kl. 13.30 - 15.30
U14 Sjælland Vest

Første udtagelsessamling
  • Søndag den 13. august i Svogerslev kl. 10.00 - 12.00 eller kl. 13.30 - 15.30
  • Mandag den 14. august i Næstved kl. 18.00 - 20.00 
Anden udtagelsessamling
  • Søndag den 27. august i Svogerslev kl. 10.00 - 12.00 eller kl. 13.30 - 15.30
U14 Sjælland Øst

Første udtagelsessamling:
  • Fredag den 11. august i Birkerød kl. 17.00 - 19.00
  • Søndag den 13. august i Birkerød kl. 15.30 - 17.15 eller kl. 18,00 - 19.45
Anden udtagelsessamling
  • Søndag den 27. august i Birkerød kl. 15.30 - 17.15 eller kl. 18,00 - 19.45

Talentfulde spillere fra andre årgange end årgang 2004

Det er kun muligt at indstille spillere fra årgang 2004. Er der klubber, der ønsker vejledning omkring talentfulde spillere fra andre årgange end 2004 bedes de kontakte talentudviklingskoordinator Thomas Jensen på tlf.: 4326-2217 eller via e-mail tjen@dbu.dk.

Spørgsmål omkring talenttræning for piger kan rettes til talentudviklingskoordinator Thomas Jensen på tlf.: 4326-2217 eller via e-mail tjen@dbu.dk.

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer: