Historisk oversigt for u17-pigelandsholdet

2003 Danmark vandt Ungdoms-OL i Paris efter indledende sejre over Island og Irland. Finalen mod Schweiz endte 1-1 efter ordinær spilletid, og skulle dermed afgøres ved en straffesparkskonkurrence, som Danmark vandt 4-2, og dermed samlet 5-3.
 
2002 Danmark sikrede sig det fjerde nordiske mesterskab med en 3-2 sejr over Sverige efter 2-2 i den ordinære kamp. Maria Krøyer Petersen scorede "det gyldne mål" direkte på firspark fire minutter før den forlængede spilletid udløb.
 
2001 En sejr og to uafgjort sikrede Danmark en kamp om bronzemedaljerne ved det nordiske mesterskab, hvor Danmark slog Finland 3-2
 
1999 Med en finalesejr over Frankrig på 9-8 efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence vandt U/17-landsholdet Nordic Mesterskab for tredje gang
 
1997 U/16-landsholdet tabte finalen om Nordic Cup til Norge med cifrene 1-2.

Det blev vedtaget på et Nordisk Møde mellem de skandinaviske dameudvalg fremover at følge UEFAs aldersgrænser for ungdomslandshold. Det betyder blandt andet, at U/16 fra starten af 1998 er blevet ændret til U/17.

 
1996 Ved Nordic Cup i Finland blev det til to sejre, én uafgjort og to nederlag for det danske U/16-landshold.
   
1995 U/16-landsholdet blev Nordisk Mester efter en suveræn indsats og sejre i samtlige fem kampe.
   
1994 Nordic Cup for U/16-landshold blev afviklet på Island, hvor det danske hold desværre kun blev nr. 5 og dermed ikke opnåede den ventede succes.

I samarbejde med Team Danmark blev Struktureret Talentudvikling for piger U/16 og U/18 opstartet.

   
1993 U/16-landsholdet blev nr. 2 i kampen om det nordiske mesterskab i Norge, hvor de dog vandt tre kampe, spillede en enkelt uafgjort og kun tabte til Sverige.
   
1992 U/16-landsholdet spillede på hjemmebane i kampen om det nordiske mesterskab. Holdet vandt turneringen suverænt med en målscore på 20-4 og opnåede dermed for første gang at blive Nordisk Mester. I finalen blev Holland besejret med 5-0.
   
1991 U/16-landsholdet opnåede igen en 2. plads i kampen om det nordiske mesterskab. Denne gang efter Sverige, der vandt finalen med 2-0.
   
1990 Juniorlandsholdet spillede uafgjort 2-2 mod Norge i finalen om det nordiske mesterskab og tabte derefter 2-4 i den efterfølgende straffesparkskonkurrence.
   
1989 Juniorlandsholdet deltog i inter-nordisk turnering, der blev regnet som Nordisk Mesterskab. Det blev til to sejre og to nederlag, hvilket rakte til en 3. plads.
   
1988 For første gang spillede Danmark en officiel landskamp for pige-juniorer. Poul Højmose blev ansat som træner, og DBU arrangerede det første nordiske mesterskab for pige-juniorspillere. Det blev til en 1-0 sejr over Finland, uafgjort mod Norge og nederlag til Sverige.

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første