Fodbold og leg
- en fælles fodboldoplevelse !
DBUs Mikrofodboldskole er for de seks- til otte-årige (i 2010 årgang 2002, 2003, og 2004). Skolen er dermed de yngste drenge og pigers svar på den ”rigtige” fodboldskole.
Mikrofodboldskolen afholdes hvert år i en weekend (fredag til søndag) i april eller maj. Hvert år vælger vi et lege-tema til skolerne - i 2010 er temaet 'Pirater'.
I 2010 afholdes Mikrofodboldskolen i weekenden 7.-9. maj 2010.
Fælles fodboldoplevelse
På grund af deltagernes alder, skal enten mor, far eller en anden voksen hver dag følges og deltage med barnet på mikrofodboldskolen.
Der er dermed lagt op til en stor fælles fodbold- og lege-oplevelse!
Programmet på DBUs Mikrofodboldskole er tilpasset deltagernes alder, udvikling og fysiske formåen helt i tråd med DBUs
Holdninger og handlinger om børnefodbold.
Weekenden byder på fodboldtræning gennem lette tekniske øvelser og almindelig leg i form af et tema. I en meget stor del af legene og træningsøvelserne er den voksne aktivt inddraget som medspiller, målstolpe, dommer og så videre.