Nyheder

Randers FC klar til Europa

Søndag blev det en realitet – Randers FC slutter som nummer to på den danske fairplay-rangliste og er dermed klar til europæisk fodbold. Hos kvinderne tog Fortuna Hjørring titlen som det mest fair spillende hold i sæsonen 2008/2009.

Kevin Stuhr Ellegaard og de øvrige spillere fra Randers får en kort sommerferie i år efter de via DBUs Fairplay-konkurrence sikrede sig adgang til årets udgave af Europa League. Foto Per Kjærbye


Det bliver ikke til meget sommerferie for Randers FC – spillerne. Men det gør nok heller ikke så meget, når man nu har fået mulighed for at spille europæisk fodbold i næste sæson. 

For godt nok endte østjyderne på femtepladsen i SAS Ligaen, men på fairplay-ranglisten sluttede Randers FC på en andenplads med en koefficient på 7,189, kun overgået af de danske mestre fra F.C. København, der sluttede med en koefficient på 7,553. Men da de københavnske danmarksmestre allerede har sikret en plads i Champions League via SAS Ligaens førsteplads, er det Randers FC, der snupper den ekstra UEFA-plads i den kommende Europa League, som Danmark via sin fairplay placering fik tildelt i maj.
 
Danmark sluttede således som nummer to på den internationale fairplay-rangliste efter Norge og foran Skotland og var dermed automatisk sikret en ekstra plads i Europa for et dansk klubhold ifølge de nye kriterier for tildelingen af en ekstra plads via UEFA’s fairplay-konkurrence.
 
Randers FC træder sammen med norske Rosenborg BK og skotske Motherwell ind i første kvalifikationsrunde til Europa League, der spilles henholdsvis den 2. juli og den 9. juli. Lodtrækningen til 1. og 2. runde af kvalifikationen finder sted i Nyon den 22. juni.
 
Randers FC vil modtage en mere kontant belønning i form af 50.000 kroner ved holdets første hjemmekamp i den nye sæson.
 
 
 
 
 
 
Fortuna Hjørring på toppen
 
Det var såmænd også et jysk hold, der snuppede fairplay-prisen på kvindesiden. Fortuna Hjørring har ikke kun succes i 3F Ligaens slutspil, som de i øjeblikket topper, men var også det mest fair-spillende hold i 3F Ligaens grundspil med kun 33 karantæne-point. Dog var SønderjyskE tæt på med en andenplads med 34 point, mens Kolding B slutter på 3. pladsen med 45 point.
 
Vinderen af fairplay-konkurrencen  (det hold, som har indsamlet færrest antal point) modtager en kontant præmie på 50.000 kroner, der skal anvendes til aktiviteter i klubbens ungdomsafdeling til fordel for talentudvikling.
 
 Læs mere om kriterierne i 3F Ligaens fairplay-konkurrence og læs slutstillingen her
   
 
 
 
Baggrund: Fairplay og Europa
 
Fairplay-pladserne tildeles de klubhold i de pågældende lande, der har vundet den nationale fairplay-konkurrence.
 
Såfremt vinderen af DBUs fairplay-konkurrence kvalificerer sig til enten Champions League- eller Europa League kvalifikationen, vil fairplay-pladsen gå videre til det næste hold på den danske fairplay-liste, som ikke kvalificerer sig gennem enten SAS Ligaen eller DBUs Landspokalturnering.
 
UEFA har siden 1999 stillet tre pladser i UEFA Cup’en til rådighed for tre klubber, der har kvalificeret sig gennem fairplay-konkurrencen i deres nationale ligaer, og hvis kolleger og landshold har sikret det pågældende land en samlet koefficient på 8,0 eller derover i UEFA fairplay-konkurrence. I 2009 blev konceptet for fairplay-konkurrencen dog ændret og i stedet for lodtrækning blandt alle de forbund, der slutter på en koefficient på 8.0 eller derover, går pladserne nu fast til de tre øverste på listen.
 
Danmark sluttede altså som nummer to efter Norge og med Skotland på 3. pladsen.
 
Danmark har med undtagelse af 2001 og 2006 hvert år siden 1999 landet på en koefficient højere end 8.0 og dermed været med i lodtrækningen om en ekstra UEFA –plads. I 2003 og 2005 sikrede Esbjerg fB sig gennem lodtrækning en plads i UEFA Cup’en, mens FC Nordsjælland i 2008 ligeledes fik chancen for et europæisk fodboldeventyr.
 

Læs mere om Europa League her - http://www.uefa.com/competitions/uefacup/news/kind=1/newsid=831323.html

Af: Pia Schou-Nielsen

02. juni 2009, 02:15

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
Udvidet kampsøgning
Livescore søgning
 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook