Årets Spiller 2009? - du bestemmer!!

Det bliver en af de danske helte fra VM-kvalifikationen, der skal op på podiet og hyldes som "Årets Fodboldspiller 2009" ved Dansk Fodbold Award 2009 i Cirkusbygningen den 9. november.
 
Det er nemlig fire af stamspillerne på landstræner Morten Olsens hold, der er nominererede i kategorien, hvor det i lighed med sidste år er de danske fodboldfans, der bestemmer, hvem der skal have prisen.

De fire nominerede er:

 
Simon Kjær, U.S. Città di Palermo
Har i det forgangne år fået sit gennembrud i Serie A samt sin debut på A-landsholdet. Trods sin unge alder fremstår Simon som rolig og velovervejet i sine forsvarsmæssige aktioner.
     
Thomas Sørensen, Stoke City
Har leveret vigtige præstationer på A-landsholdet, hvor han klart er en af de bærende spillere. Har ligeledes haft stor betydning for Stokes sæson i Premier League.
 
Nicklas Bendtner, Arsenal FC
Har leveret en flot indsatsen på landsholdet (ikke mindst på det seneste) og for Arsenal i den forgangne sæson. Har store individuelle kompetencer - og har udviklet sig meget som en del af holdet. Stort fremtidspotentiale.
 
Jakob Poulsen, AGF
Har "genrejst karrieren" og har markeret sig kraftigt. Teknisk dygtig og løbestærk - og kan bestride mange positioner på holdet. Har klart været med til at bringe AGF op i den bedste halvdel af ligaen - og har leveret fine præstationer på landsholdet.
 
 


Sidste år var det den nu fodbold-pensionerede Martin Laursen, der fik prisen - men hvem skal have den i år? Du bestemmer. Stem på din favorit i afstemningen.
 
Du kan fra i dag stemme helt frem til Dansk Fodbold Award 2009 den 9. november, og på selve aftenen vil du også kunne stemme via sms.

Stem her
 
Af: Lars Bruun Mortensen/Pia Schou Nielsen - 26. oktober 2009, 09:15

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første