Nyheder

De 10 største på DVD

0 anbefalinger
DBU udgiver i dag en DVD med de 10 største landskampe fra 1983 og frem. Gense blandt andet sejren fra Wembley i 1983 og EM-finalen i 1992. ”En fremragende ide, der giver er tydeligt billede på nogle af de største oplevelser for spillere og publikum,” siger Morten Olsen.



Det er nostalgi. Det er magi.
 
Det er et gensyn med det ypperste landsholdet har vist på fodboldbanen.
 
”Vi har valgt 10 kampe, der hver især er fyldt til randen af fantastiske oplevelser – og som for os er milepæle, der hjælper os med at sætte en periode i vores liv ind i en kontekst. Som hjælper os med at huske, hvem vi er, hvem og hvad vi var og ikke mindst husker os på, hvor vi var,” fortæller DBUs formand Allan Hansen om valget af de 10 største landskampe siden 1983.
 
Når øjnene løber ned af listen, er det som en tur i en tidsmaskine i lyd og billeder. Elkjærs geniale scoringer, Laudrups sublime driblinger, Simonsens straffespark, Svend Gehrs begejstring og Tofts Hutlithut og meget mere.
 
Det er gensynet med de unikke præstationer og øjeblikke, der fik samtiden til at svømme over i begejstring og som samlede det, der tidligere var kendt som en arbejdersport til en ting, der for alvor kunne og fortsat kan forene Danmark på tværs af køn, alder, etnicitet, religion og politisk ståsted.
 
Og er der en person, der binder det hele sammen, så er det Morten Olsen,
 
”Det er en fremragende ide, at udgive en DVD med de 10 største landskampe. Det er jo altid en subjektiv diskussion, hvilken kampe er de bedste, men der er ingen tvivl om, at fodboldelsker vil kunne huske disse kampe, som giver et tydeligt billede på nogle af de største oplevelser både for spillere og publikum,” fortæller Morten Olsen.
 
Den danske landstræner har selv spillet med i fem af kampene på DVD-boksen: (England-Danmark, 1983), (Danmark-Belgien, 1984), (Danmark-Sovjetunionen, 1985), (Danmark-Uruguay, 1986) og (Danmark-Grækenland, 1989) og samtidig var træner for landsholdet, der sidste år slog Portugal på udebane, men selv for ham, er der en kamp, der stikker ud:
 
Det er svært at vælge en kamp ud, men det er klart, at den generation, der fulgte 80-holdet altid vil tænke på Danmark-Sovjetunionen Grundlovsdag mod en fremragende modstander. De andre kampe var alle store oplevelser, men opgøret Grundlovsdag må være kampen,” siger Morten Olsen, der også personligt betragter de seks kampe, han selv har en aktie i, som noget helt specielt
 
”Ja – det er jo de meste succesrige udadtil. Det var der, hvor vi spillede flot og også fik spillet op på resultattavlen, og det er jo også derfor, man spiller fodbold,” slutter Morten Olsen.
 
Det er første gang, at det danske fodboldlandsholds bedste kampe er samlet ét sted. Kampene repræsenterer perioden 1983 og frem til i dag, og er en rejse gennem de sidste tre årtier, hvor det danske landsholdshold etablerede sig i verdenstoppen.


 
Kampene er:
 
England – Danmark. EM-kvalifikationskamp, 21. september 1983
Danmark – Belgien, EM-slutrunde, 19. juni 1984
Danmark-Sovjetunionen, VM-kvalifikationskamp, 5. juni 1985
Danmark-Uruguay, VM-slutrunde, 8. juni 1986
Danmark-Grækenland, VM-kvalifikationskamp, 17. maj 1989
Holland-Danmark, EM-slutrunde, semifinale 22. juni 1992
Danmark-Tyskland, EM-slutrunde, finalen, 26. juni 1992
Danmark-Kroatien, VM-kvalifikationskamp, 10. september 1997
Nigeria-Danmark, VM-slutrunde, 28. juni 1998
Portugal-Danmark, VM-kvalifikationskamp, 10. september 2008
 
Hver kamp har sin egen dvd, hvorpå der også findes interviews med én af de implicerede spillere – herunder Michael Laudrup, Preben Elkjær, Flemming Povlsen, Ebbe Sand og Jon Dahl Tomasson.
 
I alt 10 DVD'er med 17 timers fodboldnostalgi pakket ind i en landsholdsrød velourboks, og bliver udgivet i samarbejde med designbureauet Nego & Brando og Sony Music.
 
DVD'en kan købes i DBUs webbutik DBUShoppen: http://www.dbushoppen.dk/
 
Herudover kan de købes i
  • Moby Disc
  • Expert
  • Stereo Studio
  • ’Axel Music’ Odense
  • I Music/Audio Visionary Music'
  • FONA
  • Føtex
  • Bilka
  • CDON
  • Øresneglen
  • T.P. Musik
  • Super Brugsen
  • Kvickly
  • Kvickly Extra
  • http://www.ekstrabladetshop.dk/
Vejledende udsalgspris er 599 kroner

 

Af: Jacob Wadland

16. november 2009, 11:28

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubnavn eller en del af navnet
find din fodboldskoleSe her, hvor der bliver afholdt fodboldskoler i 2010
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast din e-mailadresse her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
E-mail