Forårets topscorer i SAS Ligaen, AaBs Simon Bræmer, får i aften debut på U/21-landsholdet mod Finland

U/21-landsholdet spiller onsdag aften venskabskamp mod Finland, og blandt de 11, der starter på banen, har U/21-landsholdets træner, Flemming Serritslev, udtaget Simon Bræmer, AaB.
"Simon har spillet fantastisk for AaB i foråret og scoret en masse mål", forklarer U/21-landstræneren.
"Til gårsdagens træning viste han ligeledes gode takter, og jeg er ikke i tvivl om, at han vil yde en flot præstation i aften, hvor han spiller helt fremme med Thomas Kahlenberg lige bagved som den offensive midtbanespiller."
Flemming Serritslev har valgt at lade holdets normale anfører og midterforsvarer, Leon Andreasen, stå over i aftenens kamp, for ikke at tage nogle chancer efter at Leon Andreasen i søndagens kamp for AGF måtte udgå efter at have fået en bold i hovedet med stor fart.
"I samråd med U/21-landsholdets læge, Orla Als, har vi besluttet ikke at tage nogle chancer, selvom Leon ikke havde hovedsmerter i går, tirsdag".
Midterforsvaret udgøres således for første gang af Martin E. Jensen og Nicolai Høgh, og den centrale midtbane består i aftenens opgør af Jakob Poulsen og Mikkel Thygesen, da U/21-landsholdet må undvære Rasmus Würtz og Martin Bergvold.
"Jeg ser frem til en spændende kamp i aften, hvor vi efter en kamppause på to måneder får chancen for at få justeret nogle spillemæssige ting inden den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Albanien i næste uge", slutter Flemming Serritslev fra regnvåde Kotka i Finland.
|
Startopstilling |
|
1 |
Kevin Stuhr Ellegaard |
|
2 |
Jonas Troest |
|
3 |
Martin E. Jensen |
|
4 |
Nicolai Høgh |
|
5 |
Martin Pedersen |
|
6 |
Jakob Poulsen |
|
7 |
Mikkel Thygesen |
|
8 |
Jacob Sørensen |
|
9 |
Jonas Kamper |
|
10 |
Thomas Kahlenberg, anfører |
|
11 |
Simon Bræmer |
|
Udskiftningsspillere |
|
12 |
Michael Jacobsen |
|
13 |
Steffen Kielstrup |
|
14 |
Kasper Lorentzen |
|
15 |
Jeppe Curth |
|
16 |
Theis Rasmussen |
|
17 |
Morten Rasmussen |
|
18 |
Leon Andreasen |