Juniorreporter tog landsholdet med storm

325.000 har set indslaget med 12-årige Nikolaj, som i sidste uge var juniorreporter i landsholdslejren. Den unge reporter charmede sig ind hos spillerne med sine direkte spørgsmål og umiddelbare kommentarer.

”Hvorfor scorede du ikke i går?” 12-årige Nikolaj var ikke bange for at stille de direkte spørgsmål, da han interviewede landsholdsspillerne i sidste uge i Helsingør. Og det direkte spørgsmål til angriber Nicklas Bendtner var blot et ud af mange fra den unge reporter.

Ud over Nicklas Bendtners forklaring på manglende scoringer mod Portugal så fik DBU’s juniorreporter også svar på, hvem der er mest på de sociale medier, hvem der har den største sliktand, og hvem der spiser mest.

Indslaget er det mest sete juniorreporterindslag nogensinde og det mest sete indslag på DBU Web tv under seneste landsholdssamling.

Indslaget har fået over 2.000 likes, 132 delinger og 142 kommentarer på landsholdets Facebook-side.







Flygtningebørn på banen med landsholdet

Men 12-årige Nikolaj var ikke den eneste, der fik en oplevelse ud over de sædvanlige under landsholdssamlingen.

22 drenge og piger var med bag kulisserne i Telia Parken og fulgte landsholdsspillerne på banen inden testkampen mellem Danmark og Frankrig. Ud af de 22 drenge og piger havde DBU i samarbejde med Røde Kors inviteret ni flygtningebørn til den eksklusive oplevelse.  



Se Nikolajs interview med landsholdsspillerne:

Log ind