MENU

Schmeichel med fra start

Med Kasper Schmeichel klarmeldt går Hareide med samme 11 spillere i startopstillingen som til kampen mod Island. Det betyder samtidig, at Daniel Agger spiller sin kamp nummer 75.



Anfører Daniel Agger spiller i aften sin kamp nr. 75 i nationaltrøjen, når han igen er med fra start mod Skotland. Foto: www.fodboldbilleder.dk - (c) Anders Kjærbye


Samme 11 spillere.Samme formation.

Danmark stiller igen op med Agger, Andreas Christensen og Kjær bagerst og med Durmisi og Dalsgaard som wing-backs. På midten ligger Delaney og Højberg bagerst med Christian Eriksen foran, mens spydspidserne igen er Yussuf Poulsen og Nicolai Jørgensen.

Som anfører i start 11’eren betyder det samtidig, at Daniel Agger som den 18. spiller gennem tiden bliver noteret for 75 landskampe på herre-landsholdet.

Startopstilling
1 Kasper Schmeichel  (GK)
3 Simon Kjær
4 Daniel Agger - anf
5 Riza Durmisi
6 Andreas Christensen
10 Christian Eriksen
13 Henrik Dalsgaard
17 Thomas Delaney
19 Nicolai Jørgensen
20 Yussuf Yurary Poulsen
23 Pierre Emile Højbjerg
Udskiftningsspillere
16 Anders Lindegaard  (GK)
22 Jonas Lössl  (GK)
2 Daniel Wass
7 William Kvist
8 Martin C. Braithwaite
9 Nicolaj Thomsen
11 Erik Sviatchenko
12 Jannik Vestergaard
14 Lasse Schöne
15 Jores Okore
18 Jonas Knudsen
21 Lasse Vibe

Kampen bliver spillet på Hampden Park i Glasgow med kick off 20.00 lokal tid (21.00 dansk tid).

Det er syvende gang, at Danmark og Skotland mødes på Hampden Park. De første fire opgør fra 1951 til 1975 endte alle med skotsk sejr. Danmark vandt 1-0 i 2002, mens Skotland kom sejrrigt ud af det seneste opgør med 2-1 i en venskabskamp i august 2011, hvor både Christian Eriksen, Daniel Agger og William Kvist var i startopstillingen, mens Lasse Schøne blev skiftet ind i starten af 2. halvleg.

Kampens dommerkvartet kommer fra Norge og anføres af Svein Oddvar Moen, der tre gange tidligere har dømt en A-landskamp med Danmark som deltager. De to første gange var venskabskampe mod Sverige i 2011 og 2014, som Danmark vandt med 2-0 og 1-0. Sidste gang var det målløse opgør i Yerevan mod Armenien for et halvt år siden.

På sidelinjerne har Moen Kim-Tomas Haglund og Frank Andas, mens landsmanden Ken Henry Johnsen er kampens fjerdedommer.

Før kampen mindes terrorofrene fra Bruxelles med et øjebliks stilhed.

Kampen kan som altid følges på Kanal 5, @DBULive og få højdepunkter på www.facebook.com/landshold

Log ind